Home Page
cover of Magiske Legender - del 21 - Aage Rasmussen
Magiske Legender - del 21 - Aage Rasmussen

Magiske Legender - del 21 - Aage Rasmussen

00:00-33:14

I dette afsnit interviewes tryllekunstner og tidligere præsident for Magisk Cirkel Danmark Uffe Rasmussen om sin far, Aage Rasmussen, der var med til at starte Magisk Cirkel Danmark. Musik: Lars La VIlle Sponsorer: PjerrotMagic.dk og Magisk Cirkel Danmark

0
Plays
0
Downloads
0
Shares

Transcription

Uffe Rasmussen talks about his father, Ove Rasmussen, who was a painter and also interested in magic. Ove Rasmussen emigrated from Båense to Copenhagen and worked as a building painter. He met Uffe's mother and they got married. Ove Rasmussen was a co-founder of Magiske Cirkel Danmark and Nordisk Magiråd, and also played a role in FISM, the international magic congress. He was the editor of the Maggi magazine and owned O'Darlings trylleputik. Many Danish magicians started their careers at the shop. After Ove Rasmussen's death, Uffe took over the shop for a while before closing it. Several magicians, including Michael Deutsch and Jorgen Solberg, frequented the shop. Leif Rosenquist, who later became a famous magician in Germany, also started out there. Og hvor vi er på besøg hos Uffe Rasmussen, hvor han gerne vil snakke lidt om hans far og om sig. Uffes far hedder Ove Rasmussen og blev født den 26. september 1898 og døde i 1898. Og han er gerne vil snakke lidt om hans far og om sig. Uffes far hedder Ove Rasmussen og blev født den 26. september 1898 og døde den 28. september 1976 og blev dermed 78 år. Er det rigtigt Uffe? Ja, det er helt rigtigt. Min far er jo fra Nordfyn. Han er født i Båense og han blev uddannet som maler, men han gik også meget op i at være kunstmaler. Jeg har i min kælder hernede, der har jeg over 100 malerier af hans, som jeg ikke har nævnet at skille vej af med endnu. Men han emigrerede så fra Båense og så til København og tog arbejde som bygningsmaler. Og så mødte han så min mor. Og så dengang var man ikke gravid i så lang tid, men han mødte hende til sådan et kunstnerkarneval. Og så blev de gift tre måneder efter. Og så et halvt år efter, der blev jeg født, så hun var kun gravid et halvt år. Nej, det var fordi man skulle jo helst være gift, når man fik barn. Så flyttede han til København og blev gift med min mor. Og vi boede så indtil jeg blev tre år i Sognfodgade på Nørrebro. Og så synes min far, at jeg skulle ud i lidt mere sunde områder, så vi flyttede til Ryparken. Og hvilket år var det, du blev født? Jeg blev født i 1931. Og da jeg var tre år, der flyttede vi så til Ryparken. Og der boede jeg så med mine forældre indtil jeg blev gift med min kone omkring 1957. Og så min far, dengang han kom til København, der var der meget arbejdsløshed, fordi folk fik malet lejligheder hvert forår. Og så resten af året, der gik de arbejdsløse. Så for at få tilskud til den der understøttelse, han fik lidt understøttelse fra fagforeningen. Men så begyndte han, han var altid interesseret for trylleri fra barnsben. I formationhavnen var der nogle ungdomssider, hvor der var tryllenummerer. Men så begyndte han så at fabrikere i soveværelse eller i dagligstunden på spisebordet. Så begyndte han at sidde og lave forskellige tryllerapparater. Det han kunne lave i pap og træ. Men så da jeg blev 15 år og skulle i lære, så ville jeg gerne have jeg kom i lære som mekaniker, det der hedder filmmekaniker. Fordi så kunne jeg jo lave tryllerapparater i metal. Det ville jo være et godt supplement. Vi kan også se, når man læser om din far, at han konstruerede tricks og leverede rekvisitter til nogle af verdens største tryllekunstnere. Og de blev jo solgt på tryllekongresser i Skandinavien og Europa. Ja, jeg var med mange gange til tryllekongress, hvor han havde en stand. Fordi så solgte han jo tryllerapparater hjemmefra, og så tjente han jo penge til rejsen til kongresser. Og når han så solgte apparater på de der kongresser, så betalte det også noget af rejsen. Og så fik han nye ideer, som han kunne tage med hjem og så fabrikere de der nye ting, så det gik jo, det passede godt sammen. Hvis nu jeg siger en dato, den 13. februar 1934, der var din far med til at stifte. Der var en i Danmark, af alle de interesserede tryllekunstnere i Danmark, de var medlem af den norske magiske cirkel. Men min far og en der hed H.K. Elking, de syntes det var ordentligt svært, at i Danmark, vi var i en underafdeling af en norsk trylleforening. Så derfor stiftede det magiske cirkel Danmark, den 13. februar der i 1934, hvor jeg var tre år. Og jeg har så fulgt den, og nu bliver jeg lige straks 92, så jeg har været med hele vejen op der. Jeg har været igennem det hele der med både været præsident og kasserer og bestyretesmedlem og været med til at arrangere store kongresser i foreningen. Men din far han er ikke kun medstifter af magiske cirkel Danmark, han var også stifter af Nordisk Magiråd. Ja, hvor de til retlag, sådan at de forskellige lande ikke konkurrerede om kongresserne. Så blev det koordineret sådan, at der var en vis afstand imellem, når der var kongress i Nordsværd eller Danmark. Og der var en tal sammen, og måske gik det på turnus? Ja, der aftalte de hvornår den næste kongress skulle være, og i hvilken land det skulle være. Og det gør man jo stadigvæk, man taler lidt sammen der stadigvæk. Og så har han jo også været medstifter af det der hedder FISM, som vi kalder det. Som er den internationale trullekongress, det svarer lidt til OL for trullekunstner, kan man vel sige det? Det gør det nemlig. Og der har været så holdt mange internationale kongresse, meget i England, men også mange gange i Amsterdam har der været flere store, og i Barcelona havde jeg også været med. I Amsterdam var der en, der havde en trulleforretning, en der hed Henk van Meijden, og det var ham der stod for arrangeringen af det der. Og tyskmanden, de havde jo, det var sådan set den største europæiske trulleforening, meget ligesom det siger der i Island. Ja, nu du siger Henk van Meijden der fra Holland, nu har jeg lige læst biografin om Fred Cabs, og han jo også nævnt, for han var vist en af dem der rådte hjælp Fred Cabs, og var en god ven til ham. Og Cabs var jo fra Holland også, og det var selvfølgelig derfor, at han stillede op til mange konkurrencer, og Fred Cabs har vandt. Og han var jo også dygtig i dag, så Fred Cabs, og det var, jeg ved ikke hvordan man kan sige det, det var meget udbredt blandt de der kunstnere, at de har sådan en lidt feminine side, hvor de godt kunne lide hinanden der. Jeg ved ikke hvad man kalder det, jeg kan ikke lige huske det. Men også mange danske tryllekunstnere, ja ham dem, det var ikke Saxbo, men det var, hvad hed han dem der tryllede alle disse borde frem af? Nå ja, Samsong, Jørgen Samsong. Jørgen Samsong og John Milan og sådan, de hørte også til dem der bedst kunne lide mændene. De er meget kunstneriske mange gange, den type mennesker. Ja Jørgen Samsong han boede derude i sådan en kunstnermiljø på Østerbro. Han var også en sjov fyr. Jeg nåede heldigvis at møde ham og kende ham og se ham i Magisk Cirkut optræde, hvor han optrådte som en kineser, han lavede sådan en kinesisk show. Ja det er sjovt, han kom ind på scenen med sådan en smoking på, og så havde han sådan en kappe på og så en høj hat og en lille kuffert i hånden. Og inden han faldt ud af scenen, så var den totalt fyldt op med båge og parasol og blomsterbuketter. Det var alt som noget han selv havde konstrueret og lavet. Hvis der er nogen der har lyst til at se det, så kan man jo nok finde nogle klip fra det franske TV5 på YouTube, kunne jeg forestille mig. Fordi der var han jo inde og optræde i det her underholdningsprogram. Og på Cirkus Museet, der er faktisk nogle af hans rekvisitter udstillet, hvis man kan på Cirkus Museet det lort. Men så har der været meget udbredt blandt artister, at når de sådan begyndte at småtre trække sig tilbage, så fik de et job i Tivoli om sommeren. Og der mødte jeg en gang ham Samson. Så var han blevet cirkusdirektør om i Smøgen. Så var han direktør for et loppecirkus. Og så, han var jo meget akrobatisk, så var der sådan et skilt der gik ud fra væggen, sådan et hjerneskilt, hvor der stod loppecirkus. Med sådan nogle stænger ud. Og så mens jeg står og snakker med ham, så lige pludselig hæver han sig op. Og så hænger han i tagerne og ned, og så snakker jeg bare ind. Så hænger han med hovedet nedad, så snakker vi sammen der. Men så han hænger dernede. Han var en meget speciel fyr, ikke sammen med... Men han var da også interesseret i at se andre, der optrådte, kan jeg huske, fordi jeg lavede et show på ABC på Frederiksberg Allé, da der var en restaurant. Det ved jeg ikke om du kan huske, der var Poul Erland på programmet, og vi havde Mikkel Gundersen på programmet, og Mr. Mox, og vi havde Dixie og Trixie, og Lars Andersen lavede Udbrydning, og vi fik Poul Erland op og lavede hans stand-up show dernede på scenen. Der kom Jørgen Samsøren og købte billet og sad i restaurantet og spiste mad, hvor jeg lavede close-up-tulleri ved bordene, og så bagefter var jeg vært på showet nede i kælderen. Der kom han og så det show der. Og det var en af de sidste gange, vi så ham faktisk, inden han døde. Der hvor Erland, han blandt andet havde forbindelse med Ben Badino, altså ham fra Sjøhus Arena, og så så de nogle gange forestilling til store firmaer, og så blev der ryddet bænkene, så blev der til lange borde rundt omkring Manation, hvor folk sad og spiste, og så var det sådan noget buffet. Og så sad Erland for at engagere medlemmer. Der var sådan en lille gruppe fra Magge Circle, hvor vi så gik rundt og lavede bordtulleri. Så der har jeg været med mange gange til de der arrangementer. Det var Rockwool og Novo og sådan mange forskellige store firmaer. Så der var man god til at komme ud og få de der firmaer ind som en slags sponsorer, eller hvordan kan man kalde det? I Magge Circles regi, og det var så Erland der mange gange stod for. Han var god til at arrangere. Han var jo også leder. Der var også en serie i fjernsynet, hvor han stod som sådan en bartender. Den hed Trøllebarn, hvor han også stod for det hele. Der kom mange forskellige. Der er blandt andet Engelbregsen optrådt og også undertegnet Uffe Rasmussen. Men tilbage til Åge Rasmussen, din far. Fordi jeg har noteret mig, at han var også medstifter af Magge Circles bibliotek. Hvordan fik man den første samling ind? Jeg ved godt, når der er mange gamle trullere, der knækker trullestræven, så overgår samlingen ofte til Magge Circles bibliotek fra deres efterladte fra familien. Der kan godt være grundlag bare for én samling. Det er jo et helt bibliotek. Det ved jeg da fra mig selv, hvor mange bøger jeg har. Så hvordan fik man gang i Magge Circles bibliotek? Min far var jo stor samler af magiske bøger. Og så synes han også, at foreningen burde have et bibliotek, hvor de forskellige trullekunstnere kunne gå ind og låne bøger og få inspiration til deres optræden. Jeg kan ikke huske, hvordan de startede med at købe nogle bøger, men i hvert fald blev det hver gang, der var nogen, der døde, så blev der testamenteret fra arvengerne, så hvor skal vi gøre alle de der trullebøger, vi læser dem, vi ikke siger arvengerne, men okay, så Magge Circles bibliotek. Så derefter blev det en stor samling. Før, det er nu, der var der en, der hed Allan Vorm, ude i Lønby. Jeg kan godt huske ham, ja. Det hed Vorms Kælder. Der var der sådan en kælderlokale, og der var hele biblioteket dernede, og der holdt vi også bestyrelsesmøde. Han var sekretær i foreningen dengang. Og nu er det i vandløse, ikke? Ja. Så vi har jo hele tiden, altså i Magge Circles regime af biblioteket, været afhængige af, at der har været nogen, der har haft det her kælderlokale eller lokale til foreningens bøger, ikke? Ja. Så det ultimative i fremtiden ville jo være, hvis der var en eller anden fond, der ville sponsere et tilholdssted til Magge Circles bibliotek, og hvor man måske kunne holde nogle mindre møder, kan man sige, ikke? Men din far han var jo så også redaktør på det blad, som kom til at hedde Maggi, og det var han i omkring 30 år. Ja. Men der var nogle ting i starten, ikke, når han begyndte at lave bladet, og så var Magge Circles lidt utilfredse med, at han skulle tjene penge på det her, eller hvordan var det? Ja, det var, fordi han syntes, at sådan en forening burde have et medlemsblad, så det havde de i Norge. Så han startede så det der blad, der hed Maggi, og det gjorde han så for egne penge, og jeg kan huske, da jeg var 3-4 år, jeg kan huske, at han lavede sådan noget cigitryk med sådan en lille rame, hvor han så havde tegnet den der ule, som senere også blev Maggi Circles emblem, og det blev så gjort rigtig flot af Håkon Elling, som jo var grafiker. Men den første ule, hvor der stod, den sidder på en tryllestav, og så står der Maggi, det var en, som min far havde lavet udkast til, ikke? Så sad han derhjemme og var redaktør, så sad han på sin rejseskribemaskine og skrev forskellige beretninger og fortalte om de tryllekunstnere, der nu var i København på et eller andet tidspunkt. Og så skrev han, men nu til dags, så er det jo forholdsvis nemt at redigere sådan en skrivelse på computeren, men dengang så sad han jo med en saks og klippede en linje ud og klistede ind sådan lidt længere nede på siden der, men så blev det trykt ud hos en dame, der havde sådan spritduplikater herude på Lykkesholmsallé ude på Frederiksberg. Og der kan jeg huske, der havde jeg kørt mange gange ud med manuskriptet, og så havde det spritduplikater, og så blev det printet der, og så var jeg ude og hente det. Og bagefter så hjem og så alle de der blade, og så var der jo en medlemsliste til foreningens medlemmer, og så kuverter, og så sad min far, mor og mig, så sad vi og skrev alle de der navne op, og så blev det puttet i store kuverter der, A4-kuverter, og så hen i postkassen med dem. Sådan foregik det. Men der var også lidt problemer så på sådan en generalforsamling, jeg kan ikke huske, måske jeg kunne se på det gamle nummer, jeg tror han solgte bladet, fordi foreningen havde ikke råd til at udgive sådan et blad, så han udgav det fra egen regning, og så jeg tror han tog en kroner 25 eller sådan noget lignende per blad. Men så på det næste generalforsamling, så var der nogen der skældte meget ud over, at han skulle tjene penge på foreningens medlemmer. Men så blev det så til at foreningen overtog. Så overtog foreningen udgivelsen, så på den måde gik det. Men jeg mener også, der var noget med at foreningen troede, at han tjente penge på at lave bladet, og derfor så ville de jo være med til at udgive bladet, og så fandt de ud af, at det faktisk kostede penge at udgive bladet. Og så kunne de jo godt se, at det var jo egentlig frivillig arbejde, det han havde gået og lavet. Og sådan er det jo tykt med sådan noget foreningsarbejde. Fordi det bliver så spritduplikeret, men så mange gange i hvert nummer, så var der en fotoside, hvor der var sådan en fotokollage, hvor de forskellige var dem der så optrådte på det tidspunkt i foreningen, eller i forskellige restauranter rundt omkring. Og der var de store vejtæger, det var i nationalskala og i løje, og de havde samarbejdet sig med dem der så blev engageret i nationalskala. Når de havde optrådt, så blev de i takt så kørt ud til løje, og så optrådte de der til nummer to foreningsarbejde. Og så var det også, vi havde jo i nationalskala i en lang overgang, der hver onsdag var der noget der hed Kunstnerforum, og der var der sådan et fast stambor, hvor alle tryllekunstnere sad og kiggede på det forskellige der optrådte. Og der har trukser blandt andet også optrådt og fået primer. Jeg kender jo navnet O'Darling fra nogle hefter i FN-størrelse, hvor man kunne lære noget trylleri. O'Darling havde jo trylleputikken i Stenuusskade. Kan du huske hvad nummeret var i Stenuusskade? Nej, det kan jeg faktisk ikke huske. Men jeg kunne tydelig nemt finde dig ind. Ja, ja. Men der skete jo mange ting derinde, fordi blandt andet så er det jo den butik, som din far overtager og som du også kommer til at passe om hverdagen, fordi du allerede har et arbejde, kan man sige, til hverdag. Kan du fortælle lidt om det? Ja, altså... I forbindelse med overtagelsen af butikken. Hvordan fandt han på at han skulle overtage O'Darlings trylleputik? Det var jo noget med at Darlings kone blev syg, ikke? Var det ikke noget med det? Nej, det kan jeg sgu ikke huske. Han var ikke på past. Han var blevet gammel. Butikken startede ved, at der var en, der hed Danielsen, og hans kunstnermavn var Danilo. Han havde en fotoforretning på Nørre... Nørre... Hvad hed det? Nørre... Altså inde ved Nørre Port Station. Der havde han en trylleforretning. Nej, han havde en fotoforretning, der hed Interfoto. Og overfor der, der legede han et lille lokale, så Darling han kunne tilbringe sin sidste periode der. Så lavede de en trylleputik der. Men så efterhånden blev den for lille, og så legede de en butik i Stenåsgade. Den startede de så, og de fik lavet sådan et smart logo, hvor der stod Hokus Pokus, der var flættet ind i hinanden. Og den butik der, der var Darling, der havde han set Ocium derinde. Men da han så havde haft det en del år der, så følte han, at nu var han ved at blive for gammel, og hans kone var også syg. Og så havde min far leveret trylleparater ind til butikken, og så blev det til, at min far og undertegnet her, vi overtog butikken. Og havde sådan en lille åbningsholdtid derinde. Og der havde vi den så ind til min far, han fik noget hjerteproblemer derinde, og så blev han kørt på hospitalet, og så døde han hen på Rigs Hospital. Og så prøvede jeg i nogle måneder, om jeg kunne passe den i weekenden, eller med fredag og lørdag. Fordi jeg havde selv et firma med reparation og fotografiamrater, så jeg havde jo nok i alle hverdagene. Og så prøvede jeg at køre det i et stykke tid, men så lukkede vi butikken. Hvad blev der så af de ting der var i butikken? Altså rekrytsitteren og førerne? Vi havde en stor kone, det var ham der var formand for, eller præsident for, Mange Sjælvi, en der hed Engelbranchen. Og han var stor kone derinde, og så ringede jeg til ham, og så kom han, og så kørte han faktisk hele vejlagret hjem til hans hus. Så jeg tror ikke engang jeg solgte det, jeg tror bare han kørte det hjem. Han havde ude i haven, der havde han ligesom sådan en underjordisk hule, hvor han havde alle de der trølleapparater nede. Så der kom det ned, så det blev hans kone meget glad for. Sikkert, det kunne også have været en vinkælder, eller det blev en smøllekælder måske? Ja, det blev en sådan. Men altså det var den måde det sluttede på. Men så var trøllebutikken, altså der jo Darling havde den, og din far overtog den, der jo mange danske trøllekonstnere der ligesom startede deres karriere der. Ja, så kom der, jeg kan huske Michael Deutsch, han kom sådan en fredag aften, der var der sådan en samlingssted, og de var næsten ikke til at få lukket ud af butikken, for min far ville jo gerne hjem, for nu var den aften lang dag. Så havde man jo nødt til at sige til sidst, nu lukker vi altså. Og Michael Deutsch det er han der laver illusioner, ikke? Jo, jo. Og så Jorgen Solberg kom der også, ikke? Ja, og en der optrådte dengang, hans øgenavn det var det talende vandfald, men han hed Klaus Dalby, og han blev sådan en have-ekspert, og var mange gange, han havde sådan en hel serie i fjernsynet, og over i Jylland, han flyttede til Jylland, ikke? Klaus Dalby, ikke? Ja, han bor vist ved Aarhus nu, og han har også haft et forlag der hedder Klimatis, hvor han også selv udgav tryllebøger, der kom jo over 10 bøger med, dem kan man finde på nogen biblioteker stadigvæk, ellers kan man finde dem antikvarisk, med tryllebøger og ting man kan lave til en fest og alt sådan noget der, ikke? Han kaldte sig jo Simba, Klaus Simba Dalby. Simba, men hans øgenavn det talende vandfald, for når han optrådte, så stod månen ikke stille. Men han har jo så også været meget entreprenat, kan man sige, med at han udgav tryllebøger, ikke? Og flængte dem ud på biblioteker og bogmangelvarer. Ja, både tryllebøger og med planter og sådan noget, ikke? Ja, det er først senere, ikke? Han droppede tryller ved. Ja, det er rigtigt. Han har da stadigvæk hans trylleting hjemme i kælderen, har jeg hørt. Men det er ikke noget han jo optræder med eller gør noget ud af. Men den der kom, det var så ham der, og så var der Michael Deutsch, og ja, der kom alle de der dagtidens tryllekunstner. Men mange af dem så startede faktisk derinde. Ja, der var ham der hed, han der så blev en stor tryllekunstner i Tyskland, hvad var han hed? Ja, nu kan jeg sgu ikke huske. Altså en dansker der blev stor i Tyskland? Ja, der optrodde i Cirkus. Var det ham med stokkene, eller? Det var ikke... Nej, nej, kan vi sætte på pause så? Ja, det var Lepe Ville. Ja, han kom også derinde i butikken, da han var helt ung, som amatør tryllekunstner, ikke? Og han hed Rosenquist? Ja, han hed sådan noget. I den stil? Rosenquist eller Rosengren eller sådan noget. Og jeg kan huske han kom i... men han var meget ung, da han begyndte at komme i foreningen, så han kom sammen med sin mor. Han hed så Leif, gjorde han ikke? Jo, det gjorde han. Det var nok derfor det blev til et eller andet med Leigh, måske. Ja, men han udviklede sig til at blive en af de store stjerner i Tyskland der i år. Og de senere år agent, altså en presaje agent for andre artister, ikke? Ja, det gjorde han. Eller solgte artister. Ja. Til hele Europa nærmest, ikke? Ja. Og du bliver snart 92? Ja, til Sankt Hansaften. Den 23. juni? Ja. Ja, 2023. Min mor påstod, men jeg ved ikke om det er rigtigt, hun påstod at jeg var faldet ned fra et kosteskaft fra en af de der hekse der fløj over til Blocksbjerg. Det lyder som om du kunne være Harry Potter så, hvis du var fløjet på et kosteskaft. Ja, noget i den stil er jeg så. Men lad os lave et afsnit, hvor vi snakker om nogle af dine sjove oplevelser med trollodet. Men der er lige en sidste ting med O. Rasmussen, som vi lige skal snakke om. Og det er, at han jo lavede faktisk en bog om hans eget liv, som hedder Hocus Pocus i 65 år. Ja. Som kom i 1974, har jeg noteret. Ja. Har du den? Og den tror jeg faktisk du har givet mig, og jeg stod lidt efter den i går, fordi jeg tænkte, ej den skal jeg da lige have med. Men det er maskinskrevende sider, der ligesom er hæftet sammen, og så er den næsten en centimeter tyk, er det ikke rigtigt? Jo, det passer meget godt. Ja. Og så illustrerede han jo selv de forskellige trik der i bogen. Så det var hans triks fra hans karriere? Ja, ja. Men også lidt biografi om, hvordan han kom i gang og sådan nogle ting? Ja. Fordi det der dengang, der var, dengang så hed det navnebogen og fagbogen, ikke? Og i fagbogen havde han en annonce om, at han solgte tryllerbrætter, og han kaldte sig magisk konstruktør. Ja. Det var han jo også. Ja, ja. Og det var i 30'erne især, ikke? Ja. Han startede på det. Ja, men altså, det fortsatte jo helt ofte til omkring 50'erne, ikke? At han solgte. Han solgte hos alle, altså inde i byen, noget der hed Kina og Japan huset på Københavngade, lige før Rundertorn. Og så en boghandler på Blegdomsvej over for Fremålåsen, der hed Emil Brønnække. Ja. Og de udgav katedrager sammen. Og så havde de annonce i informationalen, hvor de så skrev, at man kunne skrive efter et tryllekatalog, og så skulle man vedlægge, jeg tror man skulle vedlægge en krone i frimærker, så ville man få tilsendt et tryllekatalog, som min far lavede de fleste ting. Og jeg kan huske, derhjemme i Rygparken så om aftenen, så ringede han boghandleren Emil Brønnække, så ringede han hjem til min far, og sagde nu er der en bestilling på fem af dem der og ti af dem der, og så sad min far der og listede kort sammen. Og vi, blandt andet så købte han sådan en 50-60 kortspil, som vi så sorterede ud, og så kunne man så klippe hver anden kort, det kunne man gøre lidt kortere, og når man så pladede ned gennem det, så var det forskelligt alt sammen, og når man pladede den anden vej igennem, så var det alt sammen i 8 og 8 f.eks. Det var sådan en gæle princip, som er over 100 år gammel princip i virkeligheden. Ja, det sad vi derhjemme og lavede. 120 år gammel princip tror jeg i hvert fald. Ja, og jeg kan huske vi så siddede i 52 bunker på spisebordet der. Ja, men det var jo lidt om din far, O. Rasmussen, der var med til at stifte Magisk Cirkel, og så syntes jeg vi skal lave et andet afsnit, hvor vi snakker mere om nogle af dine sjove oplevelser, du selv har haft med trylleriet. Så tak fordi du stilsog her, Uffe. Jo, men det var hyggeligt at få gæld opfrisket nu. Ja, og podcasten om den magiske legende, Truxa, er blevet til i samarbejde med Tryllerbutikken i Hvidovre på Hvidovrevej 137, pjerrotmagic.dk, og i dag har vi så snakket lidt med Uffe, som også har hjulpet med bogen om Truxa med nogle af hans historier. Men hans pjerrotmagic, der kan du altid hæve fat i Torben, der sælger balloner, spillekort og trylletricks til professionelle artister, og dig der gerne vil i gang med at trylle for venner og bekendte. pjerrotmagic.dk arrangerer også workshops, hvor du kan lære fra rigtige tryllekunstnere, og så kan du bestille biografin om Truxa der. Også Magisk Circle kan du lære om, hvordan man kan få en god trillekunstner, og hvor man kan få en god trillekunstner. Også Magisk Circle kan du lære om, hvordan man kan få en god trillekunstner, og hvor man kan få en god trillekunstner. Også Magisk Circle kan du lære om, hvordan man kan få en god trillekunstner, og hvor man kan få en god trillekunstner. Også Magisk Circle kan du lære om, hvordan man kan få en god trillekunstner, og hvor man kan få en god trillekunstner. Også Magisk Circle kan du lære om, hvordan man kan få en god trillekunstner, og hvor man kan få en god trillekunstner. Også Magisk Circle Danmark er sponsor på denne podcast. Og Magisk Circle Danmark er en forening for alle med interesse for tryllekunsten uanset alder. Og de er stolte over at kunne være med til at støtte op omkring denne og andre podcasts. Tak for støtten.

Listen Next

Other Creators