Details
Med udgangspunkt i Michael Frederiksens biografi fra 2020 om TRUXA (1919-1996) oplæses fra bogen og TRUXAs bekendte interviewes om denne magiske legende. Musik: LaVille Music Sponsor: Pjerrotmagic.dk Se TRUXA og Gulli optræde: https://youtu.be/jbEepfCtuys
Comment
Med udgangspunkt i Michael Frederiksens biografi fra 2020 om TRUXA (1919-1996) oplæses fra bogen og TRUXAs bekendte interviewes om denne magiske legende. Musik: LaVille Music Sponsor: Pjerrotmagic.dk Se TRUXA og Gulli optræde: https://youtu.be/jbEepfCtuys
Listen to Magiske Legender - TRUXA del 14 by Michael Frederiksen MP3 song. Magiske Legender - TRUXA del 14 song from Michael Frederiksen is available on Audio.com. The duration of song is 21:47. This high-quality MP3 track has 137.072 kbps bitrate and was uploaded on 23 May 2023. Stream and download Magiske Legender - TRUXA del 14 by Michael Frederiksen for free on Audio.com – your ultimate destination for MP3 music.
Comment
Loading comments...
In this podcast episode, the hosts discuss Trukser, a performer in the 1970s. They talk about his friendship with Trebini, a fellow performer, and how Trukser gifted him a guillotine for his anniversary. They also mention some funny incidents during their performances, such as a dress mishap and a stolen car. Trukser also had a farm that he renovated and used as a winter home. He had plans to make his own TV shows and commercials but they never took off. The episode ends with a teaser for the next episode. Trukser i 70'erne Velkommen til podcasten Magiske Legender, hvor vi snakker nu om Trukser i 70'erne, 1970'erne. Trebini, hvis rigtige navn var Christian Jørgen Nielsen, levede fra 1915 til 1973 og var gøjler på bakken og en velførenhedens mand. Trukser og Trebini kendte hinanden, og til Trebinis 40-års jubilæum som gøjler forærede Trukser ham hovedgilotinen. Og her kan vi se et foto med Trebini og Trukser, som står sammen. Trebini ringede til Trukser og sagde, Giffen, garfen, guffen, nu skal der sponer i skuffen. Jeg vil gerne have lov at kopiere din halshugningsmaskine. Den blev bygget af Truksers egen sneger og metalmand. Gilotinen havde sin Trebini-debut i 1971 på åbningsaften i Trebinis telt på bakken. Trukser assisterede og sagde, Når Trebini i morgen laver nummeret alene, er jeg heldigvis tusind kilometer oppe i Sverige. Gulli havde engang en højhalset kjole på, som var særdeles nedringet bagpå, og da hun sad på scenen under en friluftsforestilling i Værmland, begyndte hun at vifte voldsomt med armene bag ryggen. Der var mange myg, der var forelskede i Gullis ryg. Hun beklagede vefteriet for publikum, hvorefter en høj stemme fra publikum råbte, Så vend kjolen for helvede! Alle skreg af grin, og det varede lidt tid før showet kunne gå on. Et af Truksers glansnumre var udbrydning af håndhjernen. Ved en forestilling i Danmark kontrollerede borgmesteren håndhjernene inden udbrydningen, og efter showet kom en betjent hen til Trukser og forhørte sig, om det nu også var rigtig håndhjern. Jeg er vest, udbrydde brød Trukser, og så er det straks håndhjernene på politimandens håndled. Desværre for politimanden var borgmesteren kørt for længst med nøglen i lommen. På Marienløst i Helsingør var der international kongres for politichefer. Paret underholdte under middagen, og efter lidt tulletriks kom håndhjernen og spændetrøjet frem. Chefen for Cibraltar politi kom på scenen og skulle bryde ud af håndhjernen, men det lykkedes kun for Trukser at slippe fri. Mr. John Yeager fra Kalifornien blev lagt i spændetrøje, iført hans flotte, blå, guldbelagte uniform. Også her var det kun Trukser, der undslapp. Politikollegerne i lokalet morrede sig kosteligt. Det var muligt at købe tolvfri vare hver gang parret optrådte på båden i Mønten Frederikshavn og Jøtteborg. Det var begrænset hvor meget passagererne kunne medbringe, men en dag inviterede kaptajnen parret til at fylde kufferten efter passagererne var gået i land. Tollerne fik øje på parret da de skulle i land med alle deres kufferter, og de hjalp med at bære dem i land, også den med alle de tolvfri varer. Rart med hjælpsomme toller. Og her kan vi se et foto fra Johan Alberts samling. Og det er altså en betjent, der giver håndhjernen på Trukser her. Og betjenten er ikke en toller, skal jeg lige fremhæve. Parret havde optrådt i Liseberg i Jøtteborg i mere end 20 år. Da de medbrægte en sæbeboblemaskine der forestillede djævlehude, gik det galt. Vinden væltede apparatet, og sæbevandet flød ud over hele scenegulvet. Selvom der blev vasket scene, inden de næste artister kom på scenen, gled alle rundt og faldt. Året efter var der stadig glat på scenen, og scenemesteren sagde til Trukser, Den kommer dog ikke mere mere. Parret havde en hædersplads i Liseberg, hvor deres håndaftryk er støbt i cement. En gang havde parret indbrudet deres Volvo på en parkeringsplads i Stockholm. Bilen skulle ellers have været under opsyn, da den holdt parkeret på en sjeltangs parkeringsplads. Portieren ringede til Trukser på hans hotelværelse med den dårlige nyhed. Kort efter kunne samme nyhed høres i Stockholm Radio. Trukser fandt aldrig ud af, hvordan de havde fået fat i den nyhed. Bilen var lastet med kostymer, rekvisitter og private ting. Kun trylletingene var blevet taget. Filmudstyr, skrivemaskine og andre dyrere ting havde tyvene ikke rørt. Politi og presset dukkede hurtigt op efter radioindslaget, og tyveriet havnede på forsøger og løbesædler af Aftenbladet og Expressen og derefter i alle landes aviser i både Danmark og Sverige. En ældre dame ringede til politiet og sagde, at hun havde fundet nogle af tingene. Da Trukser mødte hende, viste hun ham, hvor hun havde gået og luftet sin hunde, da hun fandt tingene i pisseranden. Der manglede stadig en stor mappe, som Trukser var glad for. Han spottede en beruset mand og spurgte ham, om han kendte noget til sagerne. Trukser fornemmede, at han måske vidste noget, og lovede manden en kasse Tuborg, hvis mappen skulle dukke op. Preget kørte de 400 km hjem til deres sted i lageren, og da de kørte ind på drogepladsen, hørte Trukser telefonen ringe. Det var politiet i Stockholm, der havde fået indleveret hans mappe. Næste formiddag ringede Trukser til Tuborg i Stockholm og fik sendt en kasse øl ned til pisseranden. I Liseberg skulle preget optræde, samtidig med den engelske skuespillerinde, Millicent Martin, som var kendt fra en serie, der kørte på Svensk TV. Hun lånte pregets karderobe om eftermiddagen, hvor Papagoen-Volmer blev parkeret, da den medvirkede i forestillingen. Efter aftenens forestilling tog preget ned til Park Avenue Hotel, hvor de efterlod Papagoen hos partien, hvor den hilste gæsterne velkommen på både dansk og svensk. Og her på fotoet fra Servicemuseet, der underholder Volmer Gullis mor. Altså Papagoen-Volmer. Da Trukser blev kaldt ud i receptionen til en telefonsamtale, så han Millicent Martins store tale med Papagoen. Hun var vild med den og sagde, Nu har jeg været her i Sverige i fem dage, og ingen har lært mig at sige nogle ord på svensk, men nu har jeg lært fire ord. Tak for det, Volmer. Den var deres barn og var med mange steder. Volmer havde sit eget nummer, hvor den gik op ad en stige og kom fri ad længere, som en anden, Papagoen Houdini. Trukser blev ringet op i Aalborg, da en lille pige på fem år var forsvundet i læggen i Sverige tæt på pegeshus. Trukser havde ingen idé om, hvor pigen Helene kunne være gået hen. Det var en kold januar, og pigens forældre havde fortalt hende om en forfærdelig troldmand, der boede på den anden side af den brede å. Derfor turde hun naturligvis ikke passere borgen. Hun forsvandt i skoven i stedet. Hun blev fundet efter 26 timer, hvor hun var godt afkølet. Når der parret vente hjem til læggen kort tid efter episoden, inviterede de Helene og hendes familie over til kaffen, og Trukser tryllede. Han var jo ikke farlig, men trylle, det kunne han. Hele forløbet blev omtaget i medierne, og så møde med Trukser og Gulli. Skæbningen vælge, at Trukser selv blev udsat for afpressning. Den 4. april 1973 modtog Trukser et anbefaltet brev fra en anonym kvinde, der påstod at have opdaget hans tankelæserhemmelighed, sammen med sin mand, der var gået i konkurs med sin virksomhed. Det svenske par påstod at have kendt til hemmeligheden i to år, men havde ikke sagt noget til offentligheden. De forlangte 50.000 kr. til hjælp til en andres lejlighed i København. Kan det være urtfærdigt at bede dem om denne hjælp, da vi faktisk hjælper dem gennem vores havshed? Burde det ikke være selvklart, at de under sådan omstændigheder også vil hjælpe os? Jeg beder dem tænke over mit forslag, og eventuelt foreslå tid og sted for et møde. Trukset gik til politiet og pressen, men foretog sig ikke yderligere, og sagen fik ingen konsekvenser for hans karriere. Uge Geller besøgte Skandinavien i 1974. Geller er kendt for at bøje skier med tankens kraft, få defekte uger til at gå igen og læse tanker. På norsk tv. gennemgav Geller en tatuering af en ung pigebar på sit bryst. Som PR-stunt proklamerede Geller, at han ville hente et Hasselblad-kamera ned fra målen, som en af astronauterne havde tabt deroppe. Det skete naturligvis aldrig. Han påstod at være en profet, som Gud havde sendt til jorden og tilbydet at helbrede folk ved håndspålæggelse mod betaling. Flere hundrede mennesker stod i kø foran falconeertaleret på Frederiksberg og ventede på, at han skulle helbrede dem ved håndspålæggelse. Mod to 300 kroner i Gellers lommen. Han kunne til synligheden endda helbrede kraft. Denne udtalelse fik otte præster i Danmark og Sverige til at udnævne ham til en ny messias. Da Geller havde optrådt i finsk, dansk og svensk tv. kontaktede præsten Truxer og ville vide, hvordan alle disse ting kunne lade sig gøre. Truxer mente, at Geller var en dygtig tullekunstner, men ville ellers ikke blande sig i en kollegas arbejde. Truxer ville dog gerne møde ham, da han mente, at han havde gikket for langt med sin påstanden. Truxer blev ikke lukket ind til Gellers show og fik lavet et pressekort efter aftalen med en avis i Malmø. Da Geller fik øje på Truxer, fik han sin livvagt til at smide ham ud. Truxer demonstrerede efterfølgende i avisen Expressen i Stockholm, hvordan han kunne gøre Gellers tricks efter, hvor der altså ikke var tale om overnaturlige evner. I Ørebro på Storehotellet mødte Truxer fire journalister fra redaktionen. Han foldede en sædel sammen og lagde den under en askebær og sagde, at den måtte ikke røres, før eksperimenterne var overstået. En af journalisterne blev sendt ned efter en bakke fyldt med blandet bestik. Truxer udvalgte en gafle, som han holdt mellem tommel og pegefinger, og gned og gned, indtil den blev varm og gik i to stykker. Journalisterne mobede, hvorefter Gulli blev sendt ind i et andet værelse med to journalister som kontrollanter. Journalisten lavede tre tegninger i værelset hos Truxer, og i Geller gættede altid kun én, og da Gulli kom tilbage, havde hun lavet en tegning med alle tre motiver. Journalisterne var forbavsede, og nu fik de lov til at tage sædlen, der lå under askebærret, hvor Truxer havde skrevet, at dette er gjort ved hjælp af tricks. Journalisterne fik travlt med at ringe til redaktionen og forændre overskrifterne. Løbesædlen sagde, at Truxer udfordrede Geller at læse, hvordan kampen sluttede, og hvad der skete i de svenske hjem. På forsiden af avisen stod der, at Truxer gentog Gellers tricks. Og her hildte sig to farvmand på hinanden. Den ene påstod, at det er overnaturlige kræfter, der er på spil, den anden at det er tricks, intet andet end underholdning. Men begge lever af at bedrage og underholde. Og her kan vi se et foto af Uwe Geller, der hilser på Truxer dog uden at kigge på ham, men sidder og kigger den anden vej, mens han giver ham hånden. Herbert Søderstrøm fra Svensk TV havde et program, der hed pejling. Han ringede til Gellers manager, Mr. Smith i USA, og fik tilladelse til et møde, så fremt der ikke skulle udføres eksperimenter. Og mødet skulle foregå på Hotel Trefalke, og på et af værelserne var der stillet to malige stole frem. Da Uwe Geller trådte ind i lokalet og fik øje på Truxer, vendte han ryggen til ham og truede med at gå. Der blev indgået et kompromis, hvor Geller blev interviewet først, og Truxer ventede udenfor. Bagefter var det Truxers tur til at give interview. Truxer opdagede, at rapporten fra Stanford Research Institute, der skulle undersøge Gellers evner videnskabeligt, lå glemt på stolen, hvor Geller netop havde siddet. Uwe Geller måtte ikke udtale sig om denne rapport, før den var offentliggjort, og nu havde Truxer fået fat i et eksemplar, før udgivelsen. Når Truxer skrev efterfølgende i sine noter, der står intet i den kære afslører, kun at de har overværet det og det eksperiment, uden at man har taget standpunkt til noget som helst. Parret overnattede ofte i Lundby, da det lå centralt i forhold til de fire verdenshjørner. De havde mange hyggelige stunder på det gamle hotel, indtil det brændte. Derfor kiggede de efter deres eget sted. En god ven fra Lions Club viste parret en gård, der skulle nedlægges. Manden var kommet på plejehjem efter korenes død, og parret var straks interesseret i gården. De mange kvadratmeter jord skulle passes, og det blev sværere de senere år, hvor alderen trykkede. Her kan vi se et foto fra Cirkusmuseet, og det er jo fra Gulli og Truksas private samling, hvor de er bogstaveligt talt ude med riven, ude i haven for at rydde op. De søgte om tilladelse til at købe hos landbrugsnævner, fik lov, og de 10.000 kvadratmeter jord, hovedhuset, samt to mindre huse, var nu deres. Truksa udvidede uddasset til øldepot, så skulle man ikke rende så langt, når man havde drukket et par øl. Her kan man altså se Truksa sidde, pænt påklædt i jakkesæt på et das med en øl i hånden, som han har taget fra et das, der er lige ved siden af, hvor lådet er åbnet. Stedet var forfaldet, og en større renovering blev gennemført. De fik hjælp af gode venner, og en bygherre klarede resten. Alle syv værelser blev møbleret, og de to andre huse blev omdannet til henholdsvis garage og gildestue, der havde været hestestald i stuen og høns på første sal. Da Truksas svigermor så, hvorfor fanden det var, kom hun med en æske tændstikker og viste dermed sin fragt for den faldfærdige konstruktion. Truksa stak en kniv i stolperne og sagde, se her, de er gode nok. Han byggede selv en terrasse foran huset af det træ, som snekerne kasserede. Der blev bygget en åben pejs og skorsten. Gården hed Bænksgården og lå i læggeren. Parret var spændte på, hvordan de ville blive modtaget af de lokale. Naboerne viste så lykkeligvis at være yderst venlige og hjælpsomme. Truksa udtalte, at et artistpark kunne blive modtaget så godt af disse religiøse folk, og at de hjalp os med så meget, gjorde, at jeg næsten skammede mig. Men så lavede vi også en forestilling gratis fra RLFs lokale afdeling og røde kors. Så mange mennesker havde de ikke set tidligere. Her kan vi også se et foto fra Cirkus Museet, hvor Truksa står velglædt og Gulli står i en pels og poserer foran gården her. Parret optrådte i Jødeborg, samtidig med Mills Brothers, og der var indkaldt til pressemøde, hvor to af byens aviser var repræsenteret. De to unge journalister, der dukkede op, vidste ikke, hvem Mills Brothers var og kunne ikke tale engelsk. Inden længe sad Mills Brothers og talte med parret og havde det sjovt sammen, og alle grinte højt. Undtagent de to journalister, de forstod ingenting og gik til sidst. Da Gullis mor døde, dukkede den svenske skuespiller og sanger Lasse Løndal op. Han tog toget fra Stockholm til Linköping og sang til begravelsen. Gullis far var for svag til at deltage, men Lasse aflagde ham et besøg. Han var en god ven og kaldte Gulli morsan, det betyder mor, og når han sendte postkort, skrev han mor. Rygtet gik, at Gulli var hans mor. Trukser udtalte, kom så ikke at sige, at postbuddet ikke læser kortene. Et hotel i Væksø kaldte sig Artisten, og værelserne havde navne efter kendte artister, så kunne man eksempelvis henvende sig i receptionen og sige, jeg vil gerne ligge hos Lil Babs. Det var jo en svensk sanger og skuespillerinde, der levede fra 1938 til 2008. På værelsesdøren var der et skilt med navnet på Artisten. Inde i værelset en plakat på væggen med Artisten, og på bordet lå en lille folder med en beskrivelse af hver artist. Trukser havde også fået opkaldt et værelse efter sig. Alle de implicerede artister var inviteret til åbningen og optrådt i restauranten. TV-manden forfatteren og restauratøren, Åge Søderqvist, lavede også nogle sjove programmer, bl.a. med skæggete herrer, der havde lagt en slagtet gris og en halvnøgen pige på et bord. Det gav omtale, og senere blev han chef for tv-underholdningen i Svensk TV, mens Mægge Madøren, der da blev for meget papirarbejdet, blev selvstændig inden for PR- og restaurationsbranchen. Parret kom på turné med ham fra virksomheden Ægge. De skulle lave reklame for en ny termostat til varmeapparater, og Åge havde planlagt det hele til mindste detaljer. Parret stod for underholdningen, og i Stockholm blev de endelig logeret i en suite i Saltsjøbaden, men Trukser syntes, der var lidt for langt ind til centrum, så Åge bookede også en suite til dem på Hotel Diplomat på Strandvæggen, og så kunne de bare bruge den anden suite til omklædning. Ægge sødede kostymer til parret, og fem ingeniører så alle havde matchende tøj på. Da de ventede i baren på et hotel i Rå, spurgte nogle fiskere, hvornår musikken begyndte at spille. De troede, de var musikere og guldisanger inden. Hjemme i København havde parret et gæstetoilet, hvor der altid var koldt, og i venskabelighed sørgede Åge for et varmeelement til parret. Han var en mand med overblik og overskud. I 1976 besøgte Ugebladet familiejournalen Gulli og Trukser i anledning af deres nye vinterbolig på Ulriks Dalvej ved Damhussøen, og brindeligt byggede til en romantisk englænder i 1937. Sommerboligen var fortsat Bænkskoven i Småland, hvorfra alle køreturene til de svenske folkeparker startede. I haven var en flagstang så lidt plantet i jorden med Truksers eget flag i toppen, nemlig Firmaflaget, som Trukser kaldte det. Der var brug for mere plads til rekvisit og antikvitetssamlingen. I pladet er parret afbilledet siddende i sofaen under den svenske maler Valgrens billede fra Lapland. Diverse antikviteter og souvenirer stekorerer stuen, bl.a. en kopi af en dansk salutkanon fra 1710, en tibetansk tempelklokke, en marokkansk bakke, en persisk kaffekanne og en libanesisk vandpipe. Ud mod vejen lå dette flotte Rosenbæd, og klipper man roser, vokser der nye frem på magisk vis. Skuespillerinden Ellen Gottschalk spurgte parret, om hun måtte klippe nogle roser til sig selv, og det fik hun lov til. En dag, da parret var på farten, troede naboen, at han havde fanget en tyv, der stjal roser. Parret fik senere fortalt ham, at det var en aftale, de havde, og Ellen slopp for skyldfølelse og kunne vinde tilbage til gerningsstedet. I kælderen, med gotisk indretning, var rødvin, der kun blev drukket af gæster, der parrede selv foretræk hvidvin. Gulli var tidligere fotograf og filmede Trukser i deres eget tv-studio i kælderen. Planen var at producere egne programmer til tv med tilladelse fra Kulturministeriet. Trukser ville gerne optage sine udsendelser, og i midten af 70'erne blev det muligt for menigemand at anskaffe sig optageudstyr. Allerede i 1969 anskaffede Trukser en stor B&O spole videobåndoptager. Trukser havde en idé til en båndoptager, der kunne anvendes til forudsigelser, og B&O gik i gang med at konstruere den til Trukser. B&O holdt designet hemmeligt, og båndoptagerne blev aldrig kopieret eller solgt til andre. I midten af 70'erne købte han yderligere tre kameraer, mikserpult, lamper, kabler og en transportabel kameraerudrustning, som ikke engang Danmarks Radio havde, men som de lånte af Trukser et par gange. Her har Trukser taget opstilling bag kameraer, og der kan vi se, at han står hjemme i hans kælder med flere kameraer, hvor der står Trukser Vision på. Og Trukser havde fået den idé, at han ville lave reklamespots for indkøbscentre og butikker, hvor han tryllede med varerne. Eksempelvis ville han trylle et snavs af lomsterklæder rent, og lave en pilotvideo, der blev vist i Aarhus uden for København. Der var til 12 sæfer til stede hvert sted, og de var begejstrede for idéen, men det var marketingsæferne ikke. De mente, at videoerne ville bremse salget, og så døde den idé. I 1979 producerede han selv videoer med trylleri, der skulle vises til krydstok gæster. Studiooptagelserne var i top, men projektet døde under prisforhandlingerne. I dag er der reklamefilm for produkter, butikker og centre overalt, og Trukser var blot forud for sin tid. Han sagde selv i 1990'erne. I dag ser man tv-apparater overalt i varehusene. Jeg var bare for tidlig ude, men jeg var først. Og her kan vi se en flyer udlånt af Jørgen Børsch, hvor der står Trukser, Magic Show, Tankelæsning, Troldmand. Trukser var nemlig også trækpladser ved produktlanceringer og kunderarrangementer. Og her er hans navn på en invitation til kunderne. Vi kan også se en flyer med hans Trukser-vision, hvor han prøver at sælge hans reklamekoncept. Altså flyeren, der skulle lukke indkøbscentret til at indspille reklamefilm i hans tv-studie i kælderen. Det var lidt om Trukser her i 70'erne, og det fortsætter vi med at høre om i næste afsnit. Podcasten om den magiske legende Trukser er blevet til i samarbejde med Tryllibutikken i Hvidovre på Hvidovrevej 137, Pjerrotmagic.dk. Her kan du altid hive fat i Torben, der sælger balloner, spillekort og trylletricks til professionelle artister og dig, der gerne vil i gang med at trylle for venner og bekendte. Pjerrotmagic.dk arrangerer også workshops, hvor du kan lære fra rigtige tryllekunstnere, og så kan du bestille biografin om Trukser der. Vi ses.
There are no comments yet.
Be the first! Share your thoughts.
