Magiske Legender - TRUXA del 5

In this transcription, Erik talks about his experiences in the 1940s. He was hired for a show in Oslo and had a great time exploring Norway. He met the Norwegian King and made new friends. He also worked in various circuses and theaters, faced challenges during the war, and had a brief solo career. He got married and had a daughter, but eventually divorced. He also had some interesting experiences, such as accidentally setting a fire and losing a prop. Despite the difficulties of the war, he managed to entertain audiences with his magic tricks. Velkommen til afsnit 5 i serien Magiske Legender om Trusa. I dag skal vi snakke om 1940'erne. Erik var hyret til et show i Oslo på Folketeaterrestauranten, der lå på 13. etage med en vidunderlig udsigt over Oslo og Amager. Når man som tryldekunstner rejser rundt i verden, er de lokale tryldeinteresserede ofte gæstfri og hjælpsomme. Det var de også i Norge. Erik blev kørt rundt til forskellige severligheder, og på en tur til Holmenkollen overværede de forberedelserne det skiløbede deroppe og fandt i snak med en høj ældre herre. Han snakkede om løbet, da han hørte Erik tale dansk. Den høje herre slog over i dansk, men da Erik ikke vidste noget om skiløb, sluttede samtalen snart. Bagefter spurgte Eriks nye, norske ven, om han vidste, hvem han havde talt med. Det anede Erik ikke. Det viste sig at være den norske konge, Kong Håkon. En dag delte Erik og Ibs Jørnbær en taxa, og Jørnbær gav gode drikkepenge til chaufføren. Da Erik spurgte, hvorfor han dog udslod sådan med pengene, svarede han, Lær! Lær! Hør her! Nu går den lille taxa-chauffør hen til centralen og fortæller sine kolleger, at han har kørt med Ibs Jørnbær og fik 50 kroner i drikkepenge. De går så hjem og fortæller det til deres familie, og når der kommer en af mine nye filme i biografen, så strømmer de ind og ser den. Det var omkring 1940, og Jørnbær blev således Truksas lærermester inden for PR og en nær ven af både ham og Gulli. Irene Hansen fra Danske Servicevenner husker også en Jørnbær-anekdote, der er blevet genfortalt i hendes egen familie. Min morfar kørte hestevogn i et vognmandsfirma på Amager, hvor en medarbejdere lignede en las i sit gamle, slidte tøj og lugtede af alkohol. En dag kom han på arbejde i og førte fin overfrakke af bit, slips og laksko. Han havde mødt Ibs Jørnbær, der sagde til ham, Men gode mand, de kunne godt trænge sit nyt tøj, og jeg har faktisk et ekstra sæt, jeg tror vil passe dem. Går de med mig hjem, så finder vi et sæt til dem. Han fik et af Jørnbærs skrædersyde sæt plus 100 kroner med sig. Den 13. marts 1940 møder Erik til Session, hvor han modtager sit tjenestudygtighedspas af Sessionslægen. De anses for stedse, uskikket til alt krigstjeneste og uegnet til civilbeskyttelsestjeneste og er derfor slettet af rullen. Overlæge H. Gerd Jørgensen erklærede Erik uegnet til militær tjeneste grundet lungeproblemer. Timingen og helbredet gjorde, at Erik slap for at kæmpe fysisk mod tyskerne. Krigen var nået dernevang. Den 9. april 1940 om morgenen vågnede Erik ved en forfærdelig larm fra lavslyvende Messerschmittfly. Tyskerne havde besat Danmark og var irriterende ved at lukke ned. Erik befandt sig i Randers og kunne ikke komme videre, da al transport var indstillet. Flere forlystelsessteder kom langsomt i omdrejninger igen, men mange uden liveoptræden. Erik Bank gik derfor sammen med kapelmester Arne Skipsted om at lave Cabaret Grashoppen i Biljartsalongen på Vester Voldgade hos deres ven Helen Beck. Da ingen andre gæstede så langt under besættelsen, gik de alligevel bare og spillede biljart sammen og udviklede derved et godt venskab. Skipsted vedbrægte musikerne Ville Grevelund ved flylet, Poul Olsen på violin, I. Bjarkov på trummer og Fredi Albeck på bas. Erik var selv tryllende vært og overskuddet deltes mellem de tre direktører, Helen Beck, Skipsted og Erik selv. Ibsjøndvær og andre kendtisser dukkede op til præmieren og billedsalget startede godt. Udgifterne blev alligevel for store og tre direktører var i overkanten, så da Erik blev tilbudt engagement af andre steder, stoppede samarbejdet på venskabelig vis. Varieterende i provinsen ventede og Erik besøgte bl.a. Trocadero i Kolding, Aarhushallen, Brogman i Odense og Maxim i Randers. I København vandt små, intime cabaretter frem. De var så små at publikum sad beskyttet af både artister og hinanden. Kendtisser var ofte ledere her, Lulu Ziegler og Karen Jønsson og mange andre. Truxer mødte den berømte tryllekunstner, Dante, da han aflagde i København et besøg. Dante var født i Danmark og var døbt Harry August Jansen. Forældrene emigrerede til USA, da han var 6 år. Hans talent blev opdaget af Howard Thurston i 1922, der gav ham kunstnernavnet Dante. Thurston var berømt for sine illusioner og store sceneshows, og Dante blev hyret til Thurstons andet store show, som han blev medproducer på. Truxer var en af gæsterne, der gik i byen med Dante en aften i København. Dante kunne pludselig ikke finde sin særpræget stok med sølvhåndtag, og Truxer prøvede at rekonstruere aftenen. Han fandt stokken på herretoilettet på en restaurant. Som tak inviterede Dante Truxer på morgenmad den næste dag på hotellet. Da Truxer mødte op bestod morgenmaden af en flaske whisky, hvilket var lidt hård kost for unge Truxer, der ikke var vant til at drikke. Dantes hele aftenshow, 50 mysterier og sensationer med 35 assistenter og 5-6 jernbanevogne med udstyr, inspirerede Truxer til selv at producere et hele aftenshow. Den magiske revy, som indeholdt to gange 40 minutter med omkring 40 magiske indslag. Efter syv forestillinger gav revyen et underskud på 58 kroner, men det mente Erik selv var billigt sluppet. Han indrymmede, at det var hårdt arbejde med plakattryk, opsætning af plakater, lege af lokaler og håndtering af pressen. Erik gjorde stadig sine første sceneerfaringer, og i BT, 12. marts 1940, blev han spurgt, om han nogensinde havde dummet sig på scenen. Under en af mine forestillinger her i byen afbrød en ikke helt letrud tilskur mig ustandsligt. Til sidst bad jeg ham komme op på scenen, og da jeg hjalp ham op på tribunen, så jeg mit snit til anbring af en dameunderkjole under hans jakke, som jeg så kunne tage af næste gang han blev højrystet. Manden morrede sig på scenen med at slå tre af mine ølglas i stykker for at se, om de var rigtige nok, hvorefter han lempeligt blev bragt ned på sin plads igen. Da jeg næste dag pakkede mine kufferter ud, opdagede jeg til min redsel, at jeg havde glemt at fjerne underkjolen fra mandens ryg. Hvad må hans kone have sagt? Må han det gifte nu? Det lykkedes også Erik at blive brændstifter ved et uheld. Hotelmanden væltede ind på scenen og råbte, de har sat ild i lokommet, det brænder. Erik indrømmede, at han benyttede kalium, der antagnes, når det kommer i kontakt med vand. Resterne af kemikaliet havde Erik hældt i gårdtoilettet, og indlængen gik papir og træ op i røg. Mørklægningen under krigen bevirkede, at de danske cirkusser havde svært ved at turnere rundt. I august 1940 var Cirkus Miklaus stillet op i Loris Have, og Erik skulle tilpasse showet til den runde manige, da han skulle optræde i deres forestilling. Undernavnet Cirkus Evans, opkaldt efter kapelmesteren, der også var med i direktionen, forsøgte cirkusser sig med en cirkusrevy. Blandingen af skuespillere og artister solgte ikke billetter, og frue Inge Lise Bock engagerede i stedet Erik Bang til en mere traditionel cirkusforestilling. Slutnummeret blev en masseproduktion af farverige trylleblomster og to kæmpe store dannebrugslag, som det ses her på fotoet fra Cirkusmuseet. Og der står på fotoet Truxa med hans første kvindelige assistent, som også blev hans første kone, nemlig Madeleine. Hun blev hans første store kærlighed og kone. Under dette slutnummer kunne tyskernes syngende march, ledsaget af militærorchester, høres gennem teltduen. Det danske publikum i cirkuset reagerede på fremtryllingen af de to store dannebrugslag ved at rejse sig op og synge Kong Christian. De overdøde tyskernes march. I november 1940 optrædte Erik dobbelt op, nemlig på nationale skala og låge, hvor han arbejdede med klovnefamilien Riveld. Det var datteren Pauline, der akkompanerede sine brødre og dansede på tårspidserne. Hun blev senere gift med Albert Schumann. Erik havde andre talenter end sine magiske evner og tegnede Charlie Riveld. Tegningen er signeret IB, altså Erik Bang. Charlie Rivelds berømte hu-hi-hyl reddede hele truppen en dag på Axeltorv, hvor uroligheder mellem danskere og tyskere var brudt ud. Erik og de andre medvirkende fra skalas forestilling skulle transporteres til låge i et salatfad gennem den hissige folkemængde på Axeltorv. Salatfadet begyndte at vippe, da folkemængden skubbede ildevarslerne til den. Charlie Riveld stak hovedet ud af vinduet i fuld klovne-make-up og udstøttede sit karismatiske hyl. Det kunne folkemængden alligevel ikke stå for, og salatfadet fik lov til at slippe igennem. I 1939 mødte Erik sin første kone Madeline. Erik og Madelines datter Sianne fortæller, Min morfar kom til Danmark under 1. verdenskrig, da han var kok på en ubåd, der var på vej til St. Petersborg. De lagde til ude på Lange Linje, og min oldefar var så franskinteresseret, at han skulle ned og snakke med de der franskmænd. Han inviterede to franskmænd med hjem til middag, da han havde to døtre. Da min morfar kom tilbage fra St. Petersborg, havde han åbenbart tænkt så meget på min mormor, at han stoppede med at arbejde på ubåden efter et stykke tid. Han var udlært hos den kendte franske kok, August Escoffier, og blev tilbudt at komme til Kong Frederik som den første sovsekong i Danmark. Og så blev han gift med min mormor. Min mor er født 16. maj 1921 i Danmark og gik på den franske skole på Frederiksbærelæge, der blev bumpet 21. marts 1945. Jeg ved ikke, hvordan min mor mødte Erik Bang. Jeg ved heller ingenting om brudet. Min mor var lukket omkring det. Madeleine var afbillet på flere plakater fra den tid, og hun bar flere kjoler, som Gulli senere bar. Hun blev hans første kvindelige partner på scenen og privat. Erik Bang giftede sig den 10. november 1940 i Timetuskirken i Valby. Til bryllupet holdt gæsterne hævete trullestokke. I paraden med stavene foran kirken stod formanden for Magis Kirkel Fritz Olej, trullekunstnerne Giovanni Otto, Danilo, Valur Norddal, Canella, Sorrento, Marie og Perlino. Den unge, smukke, sorthårede, franske piges fulde navn var Madeleine Agustine Adolfine Noir. Hun boede på Valby Langgade 135 på 1. sal i Valby. Hun passede en tobaksforretning på Istedgade sammen med Erik, arbejdede senere som ekspeditrice i Ilum og blev headhunted til neje på hjørnet af Strøget og Klosterstredet. Trullekunstner Uffe Rasmussen husker, at en butik på modsatte hjørne hed Bug. Dette hjørne i København gik derfor under navnet Københavns Høfligste Hjørne, Bug & Nej. Smilet på scenen var dog kunstigt i sommeren 1940, da hun ikke havde hørt fra sine syv onkler, der drog i krig og kæmpede mod tyskerne i Frankrig under besættelsen. Madeleine var med i hans forestillinger som assistent og kan ses på afbilledet på forsiden af programmer for dengang. Der kan vi se et program her, der står illusionisten Erik Bang og partnerske. Også kaldet mand med cigaretterne, ønsker alle glædelig jul og godt nytår. Og så står der, at han optræder i Sverige og Aarhus, uden Ceviborg Fredericia Kolding havde at leve med flere af steder. Og nyhed, nu er der også tankerlæsning med i showet. Og til november optræder han i Nationale Skala i København, hvor han er blevet re-engageret. Det største trulleshow, flot optræden, elegante kostymer og rekvisitter. Erik Bang er fri 1. januar. Året efter var der stadig intet nyt, og lokalavisen i Kolding skrev 16. april 1941. En sådan nægende uvisthed kan nok sætte et menneskes indre i oprør. Men facaden skal være afbalanceret. Et glad publikum ved sit glade smil. Hvad der rør sig i artistens indre, kommer ikke publikum ved. Det får smilet og er tilfreds. Ved krigens slutning var alle onklerne lykkeligvis vendt hjem i live. Madelind var blevet gravid med Erik og fødte en pige den 27. juli 1942 på Rigshospitalet i København. Hun blev døbt til Sjanne i Vonne, Bang. Erik ville ikke vedkende sig færderskabet, men blev i retten af klaget far til pigen. Erik blev skilt fra Madelind et par år efter, da han mødte Gulle. Og hun havde en kort solo-artistkarriere i 1943, som madame Madelind i Cirkus Bindervejs efterfølgende. Og her er et avisudklip, hvor vi kan se, at Madelind endda måtte tage ud og optræde alene. Der står. I går skulle hoftryllekunstneren Erik Bang have tryllet for nogle gamle, der var inviteret til festforestillingen. Men da han skal rejse til Oslo i morgen for at tiltræde til sin nye stilling som teaterdirektør, havde han så susende travlt med passkontoret osv., at det var ham umuligt at komme. Hans unge, smukke hustru, fru Madelind Bang, der ofte har assisteret sin mand, tog en rask beslutning, pakkede en kuffert med trylleredskaber og tog ud og tryllede i mandens sted. Og hun klarede det byen så flot, at bifaldet ville have gjort manden misundelig, om han havde hørt det. Hendes solo-karriere udsprang af en forestilling, hun lavede på egen hånd, da Erik var optrædet netop den dag. Han skulle ordne pass og papir, da han skulle optræde i Norge, og kunne ikke nå en forestilling for nogle ældre mennesker. Madelind pakkede en tryllekuffert og lavede forestillingen alene. I avisen fik hun god omtale, og derefter blod på tanden. Her assisterer Madelind Erik på scenen, kan vi se på et foto, der er udlånt i Servicemuseet. Madelind hun står med en høj hat, hvor der bliver tryllet nogle ting frem, og trukser står ved siden af i klo, kjole og hvidt. Madelinds datter Sianne har bl.a. arbejdet som amtspolitiker og direktionssekretær og fortæller gerne om sin familie. Det kom som et chok for mig, at hun optrådte alene, det havde jeg aldrig vidst. Hun sagde selv, det var ikke noget. Men når jeg tænker tilbage, blev jeg i Bennevejs i 1943 optrædet som en lille barn, ja, hørt nærmest til familien, og det har været fordi min mor optrødte der. Jeg kan huske, Eli Bennevejs omfavnede mig altid og slyngede mig op i luften, og Sprigstalmeister Werner Knipsildt tog sig af os begge. Vi blev inviteret til premieren hvert år, når Bennevejs var på Bellehøj lige til bedste døde. Min mor og mig sad i lugen, og Sianne fortæller, med hensyn til min far havde han jo mødt Gulli og var blevet skilt fra min mor, og Gulli ville ikke have noget som helst at gøre med min mor og mig, hun var jaloux. Jeg har en svag erindring om, at de optrådte i 1947 i Brønderslev, hvor jeg var på ferie hos dem, og der kan jeg huske, Gulli sagde, det er sidste gang, vi ser dig. Jeg så dem ikke siden i barndommen. Og derfor har jeg heller ikke noget forhold til dem. Da jeg kom hjem og fortalte min mor om den bemærkning blev hun lidt chokeret, og så var der jo ikke noget at gøre ved det. Jeg blev sendt på kostskole i Frankrig, da min morfar mente, jeg skulle lære at tale ordentligt fransk. Efter min mor var i tobaksforretningen, kom hun ind i Ilum som første dame i tobaksafdelingen, hvor hun var veldigt. Cigaretrationeringsmærkerne byttede hun til chokolademærker til mig, da hun ikke selv røg. Hun blev hæthåndtet til næge på Strøget, hvor hun blev første dame i rejseafdelingen, og senere i 60'erne bestyrer han næge på Vesterbrostorv. Jeg gik i den franske skole på det tidspunkt, og i min klasse der gik tryllekunstneren Giovanni Ottos yngste datter også. Og Sianne mødte sin far en gang mere som voksen. Inden på Atlantic Palace optrådte han sammen med Gulli omkring 1967, og jeg var derinde med nogle venner og min mand. Vi sad helt oppe ved scenen, og da han så skulle bruge en til at skære mig over, så kom han og valgte mig. Han kunne jo ikke se mig, og sagde jeg skulle komme derop. Jeg sagde nej tak, men folk klappede, og så måtte jeg gå derop. I det øjeblik jeg lagde mig ned, kunne jeg se Gullis ansigt, hun blev lig bleg. Hun kunne kende mig med det samme. Efter forestillingen snakkede jeg med min far ude bagved. Han sagde vi skulle tage med hjem, og det gjorde vi så. Der boede de ude ved Damhulsøen, min mand og jeg var der. Gulli kom slet ikke frem, hun gemte sig. Vi fik nogle drinks, og aftalte at vi skulle tale sammen næste dag i telefonen. Da han ringede næste dag, sagde han at Gulli havde fået et nervesammenbrud. De måtte aflyse forestillingen på Atlantic Palace, og hun var helt ude af den. Så vi kunne ikke ses mere. Og det var sidste gang jeg mødte ham. Han nåede ikke at møde min datter Louise, født 1965. Men så sker der jo det, at jeg får yderligere en pige. Hun hedder Sofie, og er født i 1970. Og hun får min mormor som morfars lejlighed på Valby Langgade. I 1992 finder hun ud af, at Trukser bor på Skyggelundsvej lige i nærheden. Hun synes det kunne være sjovt at præsentere sit barn for ham, og går derned på trods af advarsler fra mig om, at det skulle hun holde sig fra. Da hun møder op, sidder Trukser inde i stuen, og siger at han ikke er interesseret i den del af familien, og beder hende gå igen med hans ålderbarn. Jeg boede selv med min mor på Bogholder Allé 22 i Vandløsen som barn. Senere flyttede min mor til Strandvejen, og til sidst til Kræve helt nede ved stranden. Hun var frisk til det sidste, og var indlagt på Roskilde Sygehus, hvor hun døde af en blodprop i januar 2006. Min morfars så rødt, når han så navnet Trukser. Han var ikke vild med, at min mor havde giftet sig med ham. I 1941 indtog det hollandske cirkus Megan i Strasburger cirkusbygningen i København. Erik fik jobbet som pr-mand på anbefaling af en impresario. Det var her Erik lærte at skabe omtale af et show i pressen. Der sku' historier på bordet kontinuerligt, og da tieren fødte unger, domtøren blev overfaldet, og akrobaten Anson faldt ned, var han hurtigt på tasterne. Akrobatens fald blev dog først ligget af ansatte på hospitalet, og dernæst fuldt op af en dækning for Erik. I virkeligheden var det en gammel knedskade, der var sprunget op. The show must go on, og næste aften støttede han sig til to stokke og sin kone. To aftener senere faldt han igen og brækkede begge ben. Han mødte sin skæbne et par år efter i Berlin, da han faldt ned og slog sig ihjel. Erik forlod sæsonen i cirkusbygningen, inden den var slut, da han i efteråret blev tilbudt at optræde med hele aftensforstillingen i Oslo på Kaiser Theateret. Tyskerne havde lukket alle teaterer og biografer i Oslo, der ikke opførte tyske forestillinger. Nordmændene gik ikke ind og så tyske forestillinger, så alle saler stod tomme. Da Eriks show var politisk neutralt, mente en norsk teaterdirektør, at det kunne fylde salen og redde økonomien. Erik medbrægte det store arsenal af rekvisitter og hyrede to assistenter, men til præmieren lukkede tyskerne stedet med, inden de overhovedet kom i gang. Direktøren reddede situationen ved at lege sig ind hos serveringstaleret, bygde i sommertaler og kaldte Eriks show for et artistshow. Nordmændene væltede ind, men det rygtedes ud i byen, og tyskerne brydde sig ikke om stof, blomster og flag, der ikke var tyske. Norske landsforrædere saboterede forestillingen med ballade, slog udstillingsbilleder i stykker og rev plakater ned. Bygde kunne kun nås med små færger, og en aften efter en saboteret forestilling, hvor til tolv tyskersympatisører havde lavet rag i den, skulle de også sejle tilbage med færgen. Nordmændene, der også skulle med den sidste færgehjem, så nu deres snit til at hævne sig. Nordmændene var i overtal, og da færgen var kommet et stykke for færgelejet, tvang de landsforræderne til at gå planken ud. Næste dag havde tyskerne lukket teatret, men Erik havde endda nået at sejle et blindsejlads på fremdagsfærgen fra Rødhusstrappen gennem havnen over til Bygdø under stor pressedækning. Begivenheden blev transmitteret i Norsk Radio 23. juni 1941. Radioverdenen hed Løtner, og det var Eriks første radioudsendelse og blindsejlads. Vand med cigaretterne var populær under besættelsen. Ikke mindst grundet rationeringerne. Publikum jublede, når Erik trullede cigaretter eller øl frem. Rationeringerne betød også, at restauratørerne ikke behøvede at bukke underholdning, da de varer de solgte sagtens skulle sælges uden artister og musikere som lokkemidler. Smør, brød, pålæg, cigaretter, øl og vin solgte godt alligevel. Erik husker, at tiden under grin påvirkede enteningsmulighederne som artist. Der skete jo det, at restauranter og varietéer efterhånden ikke havde nogen vare tilbage, så de blev nødt til at skære ned. Først blev de store orkestre halveret, så røg musikerne en efter en. Til sidst var der kun en trio tilbage. Så begyndte man at fyre solisterne. Jeg klarer mig udmærket i det første par år. Jeg var jo på national skala. Og i 1942 skrev jeg kontrakt med Circus Scot i Sverige. Det knep med bookinger, så det passede ikke fint at turnere 52 svenske byer rundt i otte måneder med Circus Scot med premiere i marts 1942. Efter en masse byråkrati med danske og tyske myndigheder og modvejsetilladelsen, lykkedes det til sidst. Det var Danmarks største impresario, Walter Nagel, der ringede og spurgte Erik, om han ville tage med som det 40 minutter lange hovednummer. Erik modtog mange år senere Circus Scots guldmedalje for sin indsats i Mænnesien. Skånske Dagblad lærte mærke til Erik på Cirkuspladsen 2. maj 1942. Den danske tryllekunstner Erik Bang gik omkring og var nervøs for, om han nu også skulle skaffe alle de cigaretter han skulle trylle frem og væk på alle mulige måder om aftenen. Avisen i Christiansstad bemærkede, Danskerne Erik Bang tryllede 20 cigaretter frem på 3 minutter. Det er mere end hvad monopolet går i land med. Han tryllede også en lille hvid kanin væk, den skulle formodentlig deltage i kaninudstillingen på Sommerlyst, som åbner i dag, og fik dermed velfortjent gratis reklame. Og her kan vi se et foto, udlånt fra Cirkusmuseet, af en ung Erik Bang, der tryller cigaretter frem og står med metalbæredet fra Nik. Det er et PR-foto. I Sverige var der store lysreklamer i byerne. Hjemme i Danmark var der mørklædning og trist. En hesteinteresseret dame, omtalt som Comtessen af direktionen, besøgte cirkuset i flere byer. Hun ankom altid elegant og velklædt i en rød sportsvogn. Senere viste det sig at være den påståede spion, Jane Horny. Hun var en svensk-dansk kvinde, født 8. juli 1918 i Stockholm, der blev likvideret af modstandsmanden Hjalmar Ravnbo, med to nakkeskyde den 20. januar 1945 på Øresund. Likvideringen foregik ombord på en fiskerbåd mellem Høgenæs i Sverige og Rungsted i Danmark. Da tv-serien om Jane kørte på tv i 80'erne mange år senere, prallede Erik af at han havde haft en affære med hende dengang i Sverige. Det var derfor hun dukkede op til en del af forestillingerne, og det var derfor han havde gemt en masse udklip om hende i sin skrapbøger. Horny havde pudsigt nok været kæreste med en ung dansk læge et par år tidligere ved navn Hans Erik Knips Knipschildt. Næsten samme navn som Eriks ven Paul Knipschildt-Jørgensen fra den senere afpresningssag. Om der var en relation, vides ikke, og i Erik Nørgaards bog om Jane Horny fremgår ingen anekdoter om Erik Bang. Horny var gift med den 15 år ældre redaktør på Aftenbladet, Herje Grønberg, samtidig med nogle af sine affærer. Rygtet gik, at hun ikke levede op til datidens moral-kodex. Grønberg blev avisens udsendte i Berlin, og Horny tog med ham. Om Jane Horny fik nogle statshemmeligheder eller 13 rigtige tipstegn ud af Erik Bang, melder historien ikke noget om. I Stockholm var der kongeligt besøg ved prinsesses Sybilla med de tre små haka-prinsesser. Erik tryllede små kaniner frem, og de fik en kanin med hjem, da de var begejstrede for trylleforestillingen. Og der kan vi se et billede af prinsessen her, hvor hun sidder med en kanin. Som tak modtog Erik efterfølgende en lille, guldhæstesko ledsaget af et takabrev. Det er jo et utroligt, hvad en voksen mand kan opnå med en kanin. Blandt publikum sad også en køn blondine, som Erik involverede i kaninummeret en anden dag. Erik kyssede kaninen, da den var tryllet frem. Hun fornemmede, kysset var tiltænkt hende, og det var det sådan set også. Der var amoriner i luften. Efter forestillingen mødte Erik hende tilfældigt igen og spurgte om vej til hotellet. De endtede knap nok den kraftige regnby, da de sad i hver sin ende af en lang gynge på en legeplads og snakkede i over to timer. Da Erik skulle videre til næste by på turnéen, skulle hun tilfældigvis med sin chef samme sted hen, nemlig til Skænninge Stormagnet. Hun var ellers blevet advaret af de andre artister om, at Erik allerede var gift. Cirkusledelsen, direktørerne Bonnet, indkendte Erik til møde. De ville have ham til at optræde flere gange om dagen for det samme honorar, men det var han ikke med på, da han vidste, hvad han var værd, og forestillingerne var jo udsolgt i Stockholm. Erik lavede 40 minutter af forestillingen, så de kunne ikke undvære ham, og han forblev samarbejdspartner med familien Bonnet i mange år frem, også da sønderne Henry og Robert tog over. Den sommer mødte Erik sit livs udkårende. Gulli Margareta Johansson Hun var datter af en officer og arbejdede som fotograf i et atelier, hvor han drømte om at blive dameforsøger. Og her kan vi se et billede udelund fra Cirkusmuseet af den unge Gulli med langt lyst, bølled hår. Gulli blev Eriks anden kone og partner på scenen. Erik blev skilt fra Madelind, og de første par år måtte Erik og Gulli korrespondere med breve og nøjes med at besøge hinanden, helt frem til 1. september 1945, hvor Gulli endelig kunne komme til Danmark med den første frie båd. Takket at være den tyske censur, kunne der gå op til to måneder før brevene nåede frem. Det var ikke nemt at få lov til at rejse til Sverige og optræde i Cirkusgård. Erik besøgte det frygtede Sjælhus, hvor nazisterne holdt til, så han kunne få en udrejsetilladelse. Det lykkedes, men med den betingelse, at han skulle optræde i Tyskland. Det havde han dog ingen planer om at gøre, og da turnéen i Sverige var forbi, forpagtede han en lille tobaksforretning på Istedgade bag hovedbanegården i København, og var nu officielt ikke artist mere. Derfor kunne de ikke tvinge ham til at optræde i Tyskland. Min kontrakt løb ud, men jeg skulle måske være blevet, før jeg kom hjem til en værreballade. Da jeg tog afsted, havde jeg været nødt til at underskrive en erklæring til tyskerne om, at jeg ville optræde i Tyskland, lige så lang tid som jeg havde været i Sverige. Men jeg skulle ikke have noget af at komme derned til både Bumper og deres kraftsturte frøde. Så for at undgå det, købte jeg en tobaksforretning og sagde, at jeg ikke var artist mere. I forretningen havde Erik en hjælper, Evaldsen, der senere blev hans faste assistent og rejstede med overalt. Madalene var også ansat i forretningen i en periode. Om lørdagen skulle forretningerne lukke kl. 14, ellers kunne de få store bøder. En lørdag efter lukketid kom en insisterende mand og bankede på døren. Da Evaldsen hverken ville eller måtte åbne døren igen, trak manden en revolver og fik de ønskede varer uden at betale. Da politiet kom, viste manden et tysk ID-kort, og politiet kunne blot skrive en rapport. Røveren gik dog selv til det tyske politi nogle dage senere, da det danske politi havde givet sagen videre til dem, og ventede tilbage til kiosken med en undskyldning og betalte for sine varer. En anden gang hørte Erik og Evaldsen skyderi med maskinpistoler på gaden. Det var tyskerne, der skød løs fra en lastvogn. Erik søgte ly bag disken, Evaldsen bag glasmontren, hvilket mor hed Erik. Glasset havde nok ikke reddet hans liv, hvis det var kommet til det. Andre artister tog gerne til Tyskland, da betalingen i tyske mark var god. Der var kollega, som rent ud sagt elskede at tage til Tyskland. Marken var dobbelt op, så man tjente jo gode penge. Nu vil jeg ikke nævne navnen, men der var sgu særlig én kollega, der rejste sig ned og tjente så mange penge, at han kunne åbne en stor disografisk forretning. Men okay, han blev også knaldet. Modstandsbevægelsen opfordrede også artister som Erik til at holde sig væk fra Tyskland. Jeg blev aldrig opsøgt, jeg havde jo ikke noget med tyskerne at gøre, men andre blev. De fik deres advarsler allesammen, det gjorde de. Men der var også mange, der røg ind og sødede efter krigen på grund af vanvare. Der var også kendte skuespillere, som havde optrådt på det, der hed Gimle, uden at ane det var til fester, arrangeret af nazisterne. Oven i det havde de så også underskrevet en blanket, de fik stukket ud om, og som viste sig, var en indmeldelse til nazistpartiet. Eb Schoenberg kom til at hænge på den der, og han var ikke den eneste. Der var sgu mange. Schoenberg omgik højtstående tyskere under krigen, og var tæt på at melde sig ind i nazistpartiet, men fandt senere ud af, at det nok ikke var en god idé. Som klassens tykke dreng var han vokset op med at holde med den stærke dreng i klassen, for at undgå mobbning. Næste krig holdt han lav profil, vedrørende hans omgang med fjenden, og kunne ikke forklare, hvad han havde lavet med tysklerne. Han var dog klog nok til at fornemme, hvor det bar hen i 1945, og undgik tyskerne i slutningen af krigen. Den ellers folkekære komiker, Christian Aarhoff, var let nave og nåede på Schoenbergs opfordring, at melde sig ind i et helt år, og blev derfor blacklisted af dansk filmindustri i 10 år, på trods af både indrømmelse og undskyldning. Hans navn dukkede op i Bovrobekap-kassetikket, der rummede navnene på 39.000 medlemmer af det danske nazistparti. Da tobaksforretningen blev solgt, købte Erik en lampefabrik sammen med Baron Alsbo, der var en god ven. De fremstillede lamper i et nyt design, og Erik fik placeret dem i flere danske film af vennen af skuespilleren Ibsenberg. Salget var stigende, og en dag kom en mand ved navn Rasmussen og ville købe hele produktionen. Det var næsten for godt til at være sandt. Rasmussen arrangerede en fest for sine samarbejdspartnere, og hans bankforbindelse, der var en kendt sanger, ville optræde. Designet på lamperne er inspireret af flammer og ligner fakler. Truxler havde selv en af lamperne i sin villa, og man kan i dag også se dem i tv-serien Rejseholdet, da de hænger på politikåren i København. Kig indenfor søjlerne, så kan du se dem. Det var hvad vi kunne nå i dag om 1940'erne, og vi fortsætter i næste afsnit, så vi kan høre mere, hvad der skete her. Tak fordi du lyttede med. Podcasten om den mægiske legende Truxa er blevet til i samarbejde med Tryldebutikken i Hvidovre på Hvidovrevej 137, PjævortMagik.dk. Her kan du altid hive fat i Torben, der sælger balloner, spillekort og tryldetricks til professionelle artister, og dig der gerne vil i gang med at trylle for venner og bekendte. PjævortMagik.dk arrangerer også workshops, hvor du kan lære fra rigtige tryldekunstnere, og så kan du bestille biografien om Truxa der. Vi ses.