Hjælp ep2 Marlene Enevoldsen

This is a podcast episode titled "Help, I'm a Mother" where the host, Lene Rønne Pedersen, explores the topic of why we are always so busy as parents. She interviews Marlene and Frederik Enevoldsen, who have chosen for Marlene to stay at home and take care of their children. They discuss the decision-making process and the benefits of this lifestyle. Marlene feels it is important to be present for her children and has found a sense of peace in this choice. They also discuss the challenges of managing multiple children and activities, but overall, they feel they have more freedom and a less hectic life. Velkommen til podcasten Hjælp, jeg er mor. Jeg hedder Lene Rønne Pedersen og er familiekonsulent i information. I denne podcast vil jeg gå på opdagelse i forskellige emner, som jeg som mor og os som familie stopper op ved og undre os over. I denne serie vil jeg belyse emnet Hvorfor har vi så travlt? Hvad er det, der gør, at vi hele tiden synes, vi hælder bagefter? Jeg vil tage ud og snakke med forskellige mennesker, både nogle fagpersoner og så helt almindelige familier, som står i forskellige livssituationer. Måske vil det gøre mig klogere på min egen praksis og mine egne tanker omkring lige dette emne Hvorfor har vi så travlt? I dag er jeg taget ud til Marlene og Frederik Enevoldsen, som har valgt et hjemmeplads til deres børn. Jeg vil høre dem om, hvad for nogle tanker og beslutninger har gjort, at de har valgt at gå mod strømmen og kun leve af én løn. Vi sidder hjemme i Marlene og Frederiks stue med en kop te og en kop kaffe. Og mens vi taler sammen, har Frederik taget børnene med ovenpå. Hej Marlene. Hej. Tak fordi jeg måtte komme her og snakke med dig i dag. Ja. Det er da hyggeligt. Ja. Marlene, jeg er jo kommet, fordi jeg synes det er meget interessant, at I har valgt, at du skal gå hjemme og passe børnene. Ja. I har tre børn i alderen. Ja, de er otte og meget snart to og snart fem. Ja. Og det er en pige-dreng. Pige-dreng. Pige. Ja. Lidt præcis. Ja. Hvordan er det kommet i spil, at du skulle være full time hjemmegående? Ja, hjemmegående. Det er et sjovt ord. Ja. Og også navnet hjemme. Passer det? Passer det. Der er mange af de der betegnelser. Det synes jeg er meget sjovt at stoppe op ved de der ord. Vi har jo skrevet lidt fra mig tilbage her på forhånd, og du har også afsløret lidt af spørgsmålene. Så kom jeg faktisk til at stoppe lidt op ved ordet hjemme, passer. Og egentlig synes jeg det er lidt sjovt. Selv egentlig. Men når jeg lige tænker over det, så er det sådan. Ja, så kan det faktisk godt lige stridte lidt på en eller anden måde. For det første hjemme. Vi er helt sikkert mere hjemme end den største del af familien med små børn. Men vi er også rigtig meget ude og sammen med andre og ses med legekammerater og legestuer og alt muligt. Og så pasning. Det synes jeg også bare er en virkelig pudsigt betegnelse for at være sammen med ens egne børn. Altså jeg føler jo ikke jeg passer mine egne børn. Vi er sammen. Pas er det sådan noget man gør et andet sted. Ja, jeg føler man passer andres børn. Men jeg føler at jeg er sammen med mine egne børn. Og så har vi valgt at jeg ikke har noget job væk fra hjemmet. Nå, men det var en masse uger. Det var det. Og din spørgsmål var hvorfor vi havde valgt det her. Og altså det virkelig, jeg føler det må være lidt kedeligt nærmest at høre på. Fordi det har været så udravetisk som noget overhovedet kan være. Det kan det kun godt. Altså da vi fik Silja vores ældste datter, der havde jeg et fuldtidsjob inde som sygeplejerske. Og jeg var faktisk virkelig glad for det job. Men da hun så kom ind i vores liv, ja, så fik jeg jo givet den her kæmpe store gave og opgave at være mor. Og Frederik blev far. Ja, og det var bare vigtigere end at skulle tilbage til det her job. Og jeg vil faktisk sige at... Hvordan havde du, altså når du siger at det var vigtigere, kan du beskrive? Ja, var det en følelse eller var det mere en panik over at hun skulle andre steder hen? Jeg nåede aldrig at komme til den der panik over at hun skulle et andet sted hen faktisk. Fordi at på en måde tror jeg egentlig altid at det har ligget i mit baghoved. At det med at passe skrudstræk og være sammen med sine egne børn, at det er en mulighed, der er. Min mor har selv også været meget hjemme ved os. Og det føler jeg bare har givet mig en helt vildt tryg start på livet. Og det er jeg virkelig taknemmelig over. Og Frederik har også oplevet det samme. Så det var bare... Altså den mulighed at sige mit job op for at blive ved med at være sammen med hende. Den var bare fuldt ud lige så gyldig på en eller anden måde i vores... Altså for både Frederik og jeg. Så jeg vil faktisk sige at hvis jeg skulle have valgt det modsatte. Og skulle vælge at starte op på mit fuldtids arbejde da hun var omkring et år. Altså det ville have føltes fuldstændig naturstridigt faktisk. Altså for os. Så det var virkelig ikke nogen svær beslutning faktisk. Selvom jeg var glad for mit job. Så var det lidt mærkeligt at skulle sige op. Men ja... Det var egentlig meget enkelt. Altså hverdagen til at gå... Altså jeg har været på barsel to gange. Og anden gang der måtte jeg simpelthen kapitulere allerede efter at jeg prøvede at være syv måneder. Altså jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til... Eller Kenneth han ville godt gerne gå hjem. Og det var meget forvirreret at kunne komme hjem og tage Benjamin de sidste måneder. Men jeg blev sådan helt retteløs. Og havde brug for at komme ud. Har du sådan en helt indre ro? Eller er du bare god til at få din hverdag fyldt ud? Jeg tror helt sikkert at vi jo er mega forskellige som mødre og fædre. Og jeg kender også mange der har det på samme måde som du har haft. Og jeg tror heller ikke det er alle der vil trives med den hverdag som vi har. Men ja langt hen ad vejen. Ja så har jeg nok en indre ro. Og nyder virkelig at vi ikke har travlt. Ja og nyder virkelig den tid vi har sammen. Og så har jeg jo opdaget at jeg jo ikke er den eneste der er jo faktisk. Jeg har ikke nogle statistikker overhovedet over hvor mange der vælger at gøre det her. Men jeg oplever i hvert fald at jeg møder flere og flere. Som vælger at være sammen med deres børn når de er små. Og det gør jo så bare at så er det jo bare federe for os. Fordi der er nogen at lege med. Og her i Vejle hvor vi bor. Altså der er i hvert fald. Altså vi har ikke problemer med at få tiden til at gå lad mig sige det sådan. Det handler nærmere om at prioritere. Hvilke af de tilbud der er som vi så. Som vi gerne vil prioritere. Altså der er tre lejlestuer her i cykellafstanden. Og vi kan slet ikke overskue at være med til alle sammen. Og så har vi også bare fået nogle rigtig gode relationer. Som vi har fast legeaftaler og legegrupper med. Så de fleste formidater tager vi sammen med andre børn og voksne. Så det gør jo også at. Jeg føler jo også lidt at jeg har nogle kollegaer på den måde. Og det er virkelig også helt vildt dyrbart synes jeg. Fordi hvis jeg skulle være hjemme og passe mine børn herhjemme hver dag. Så ville jeg også blive fuldstændig kulleret. Ja fordi min næste spørgsmål er nemlig lidt det der med hvordan får du en hverdag til at gå. Og det er jo netop med at bruge de tilbud der er i byen. Ja det handler om at have nogle dejlige aftaler. Og se frem til noget som både giver mening for børnene. Men også for mig. Om det så er at vi tager en formiddag i skyttehushaven eller i skoven. Eller det er at vi mødes med vores legegruppe eller tager i legestudie. Ja det kan være lidt forskelligt. Vi har sådan lidt nogle faste legeaftaler. Og så fylder vi sådan lidt op med de legestuer der er. Alt afhængig af hvor meget overskud vi lige har. Fordi det kan jo også være at vi tager på dagen. Ja det kan vi. Der er ikke nogen der skal ud af døren. Nej det er jo en kæmpe frihed. Eller der er en pige der skal i skolen. Så alarmen den ringer alligevel ret fast hver morgen. Ja fordi at man kan sige. Din mand Frederik han har jo heller ikke et arbejde der bare er sådan 8-4 job. Han har jo efterskole lærer. Ja det slinger enormt meget. Men det giver nogle andre muligheder. Ja det gør det. Jeg føler mig virkelig privilegeret fordi der også er. Ja en dag som i dag for eksempel. Så har han været hjemme her i løbet af dagen. Så skal vi desværre undvære ham i aften. Men det gør alligevel. Ja det giver også noget at han kan være hjemme i løbet af dagtimerne nogle gange. Og særligt i år føler jeg mig virkelig heldig. I forhold til at han har et schema hvor han tit kan hjælpe med at hente i skolen og aflevere i skolen. I forhold til Sia. Så det er virkelig en gave. Ja. Fordi ellers kan det godt komme til at fylde lidt meget med logistik. Så skal jeg jo have både Laust og Alva med til skolen og også nogle gange hente i skolen. Så det er jo selvfølgelig også noget der fylder dagen ude. Alt det der logistik sådan er det jo. Når der er tre børn. Jeg kan også godt mærke en stor forskel fra da vi havde Silja som den eneste. Og så nu hvor der er tre børn. Det er jo noget helt andet. Altså dengang havde vi jo en vild frihed fordi vi bare kunne sove til vi vågnede. Og vi kunne tage flere dage af sted. Altså alle mulige steder hen og besøge folk. Nu er vi lidt mere bundet i forhold til at der er en skole pige. Ja. Som skal være der kl. 8 og hendes ikke om kl. 2. Ja. Men jeg synes stadig at vi har en kæmpe stor frihed i hvordan vi gerne vil tilrettelægge vores dage. Har I så jo. Altså noget af det som jo er virkelig meget om det er at børnefamilier har så uendeligt travlt. Ja. Og det er jo travlt på mange forskellige måder. Der er mange ting der skal nås og hentes og bringes som du siger. Så er der legeaftaler. Gymnastik i den ene forening og den anden. Har I mere ro når I har valgt at gøre det på den her måde? Eller får man det også presset sammen? Altså sådan overåbnet set så føler vi sjældent at vi har travlt. Faktisk. Selvfølgelig kan vi godt have travlt. Når vi skal ud af døren og netop jeg måske nå at stå der til gymnastik. Særligt fordi jeg er lidt en tidsoptimist. Nogle gange. Ja. Kan jeg godt. Så er den lige strukket i tiden lidt for meget og så bliver jeg lidt stresset når vi skal ud af døren. Så det er slet ikke fordi vi ikke kender selv at have travlt og kender til følelsen af at være stresset. Men det er sådan en meget forbigående stress og meget forbigående travlthed synes jeg. Vi føler i udgangspunktet at vi virkelig har meget ro på. Ikke sådan en ro hvor vores dage nødvendigvis bare er mega rolige. Vi har også tre børn som er glade for at være aktive. Så det er ikke fordi vi bare står og tegner og laver perleplader og hører et eller andet stille og roligt musik. Det gør vi nogle gange. Sådan få minutter ad gangen. Ja, men i et blik. Men ellers er der jo ret meget gang i den. Men jeg føler alligevel at når du nævner ordet ro, så føler jeg at vi har en indre ro. Jeg føler i hvert fald, nu kan jeg tale for mig selv, så føler jeg virkelig at jeg har en indre ro i forhold til at jeg kan bruge så meget af min energi og tilstedeværelse og nærvær sammen med mine børn. Og ikke have et job som jeg både fysisk skal afsted til, men jeg er også ret sikker på at det ville fylde i mit hoved, hvis jeg havde et job. Så jeg føler virkelig en indre ro i forhold til nu at mit arbejdsliv er bare sat på pause. Og det er jeg helt okay. Det skal nok komme senere. Jeg føler det den her måde at jeg kan være den bedste mor på, og så er der nogen der har det på en anden måde. Men det ved at du ikke skal forholde dig til et helt andet uden for hjemmet, det gør at der er bare det ekstra tid til nærvær og du er ikke mættet når du kommer hjem fra arbejde. Ja, og så tror jeg også at vores børn har en indre ro. Alle synes jo selvfølgelig at deres egne børn er mega dejlige, men vi synes også at de er ret afbalancerede. Og det tænker jeg også har at gøre med den måde vi har valgt at indrette os på. Og selvfølgelig er der konflikter, også imellem os i familien, men vi har også tid til at debattere dem. Ja, og få sagt undskyld til hinanden og alle de der ting. Få snakket ud om hvad var det lige der skete der. Det kan jeg godt tænke kan være svært, når man måske kun er sammen med hinanden i ydertimerne eller hvad man skal kalde det. Ja, og i de trætte timer. Ja, jeg føler mig virkelig privilegeret over at kunne være sammen med dem i de der timer hvor de bare har mest energi og overskud. Det er jo meget fedt, at Jesper har fået et arbejdsliv senere, fordi det er ikke det du koncentrerer dig om lige nu. Det fylder ikke for dig om du går hen og bliver afdelingens sygeplejerske leder. Nej. Nej, og det har det aldrig gjort, eller er det også bare sådan en ting der bare sådan er kommet ud? Før jeg fik børn så havde jeg en masse tanker om hvilke specialer inden for sygeplejeren der kunne være spændende. Men det fylder virkelig ikke særlig meget i de her år. Og det er nu børnene er små. Ja, det er nemlig nu de er små, og jeg føler virkelig det er sådan en mega vigtig tid. Ja. Og gansk egoistisk, som jeg sagde før, så føler jeg mig jo helt vildt sædig over at være sammen med dem så meget. Ja. Men jeg håber da også at det kommer til at give dem noget på den lange bane. At de får et super godt fundament, og jeg tror virkelig på at relationen mellem både mig som mor og Frederik som far, den relation vi har til vores børn, at det er bare den allervigtigste i de her år hvor de er små. Og jeg tror bare at tid er en faktor i forhold til hvordan den relation er. Ja. Mærker I det på nogle af jeres venner? Eller er det fokuset på deres vegne? Eller bliver I reflekteret mere over hvor heldige I egentlig er at I har fået det valg? Ja, vi er da jævnligt sammen med nogen som mere eller mindre er ramt af en eller anden form for stress. Og det bekræfter os da bare i at vi føler virkelig bare at vi har taget den helt rigtige beslutning. Jeg tænker lidt at de her år i 30'erne er blevet sådan et orti hvor vi får børn og rigtig mange køber hus. Og så er der også lige den der karriere der som også helt skal kickstartes i løbet af det her orti. Og jeg kan virkelig godt forstå at folk bliver mega presset. For der er også en masse meninger om hvordan man er den gode forældre. Tænk du skal have andre ting i skolen og børnehaver og alt muligt andet. Men det koster jo også noget. Det er jo mega lækkert at I har alle den her tid. Men økonomisk der koster det også noget. Jeg vil lige have noget til at sige det højt. I Jylland er det sådan meget sjovt at det kan lade sig gøre. Nu bor vi i Vejle hvor man kan cykle så meget men der er en pakke. Men I kan sige at vi har to elcykler. Vi har både en ladcykel og en almindelig cykel med el. Og det betyder mega meget. Men det er virkelig sjovt fordi vi møder virkelig tit nogen der er helt demonløse over at vi ikke har en bil. Ja og jeg kan huske at tilbud Frederik en dag at låne vores bil hvor han sagde at han ikke engang kørte på det. Men det er jo nogle valg I har truffet. Så for det første er det der med at I så ikke har en bil og ikke har det privilegier I bare kan køre. Ja og det er igen en af de ting vi har aldrig følt at vi har haft et stort behov for. Det er bare sådan det er blevet. Ja og Frederik har heller ikke kørekort som du siger. Så på den måde er det ikke nogen selvfølgelig for ham i hvert fald at det har man. Og så har vi også en aftale om at hvis I har brug for en bil i en weekend så låner eller lejer vi os. Så vi sparer jo mega mange penge på ikke at have en bil er jeg sikker på. Så vi kan sagtens i stedet for at smide nogle penge efter at leje en bil eller tage en taxa hvis det endelig skulle være og alle de der ting. Men ja du har ret i at økonomisk er det ikke fordelagtigt at tage det her valg som vi har taget. Men det har vi bare altid aftalt at det økonomiske det skal ikke være et argument. Og så har vi jo bare indrettet os efter det. Vi har jo heller ikke købt hus og der er nok heller ikke lige de store udsigter til at vi kan købe et hus i hvert fald ikke i et område vi har lyst til at bo. Så det er stadig husleje men det føler vi nu også at det er helt okay. Vi føler faktisk ikke at vi giver afkald på et eller andet helt vildt og voldsomt. Jeg tror bare vi har vendet os til at det er sådan det er og det vil vi gøre så længe det giver mening. Ja fordi hvor længe giver det mening? Jamen altså ingen af os er de store planlægningsmennesker. Hverken hvad vi skal lave om to weekender eller hvad vi skal til næste fem år. Vi er virkelig sviberne der tager tænket ret meget som det kommer. Og vi har også bare aftalt at det her med at jeg ikke har et job. Jamen det er så længe at det giver mening. Hvis jeg kommer til at savne mit fag hele tiden så må jeg jo begynde at lide efter et job. Og så må vi prøve at se på hvad der skal ske med børnene. Jeg vil sige den her gang efter tredje barn har jeg virkelig ikke skænket det at have et job særlig mange gange. Det gjorde jeg mere efter de andre to gange. Der har jeg efter sådan et til to år begyndt at have lyst til at begynde at arbejde lidt. Og jeg har også arbejdet lidt ind imellem det skal også lige siges. Jeg har ikke fuldstændig været væk fra fred i otte år. Tidligere tog jeg nogle vagterudarbejder på min gamle arbejdsplads. Og så har jeg også haft en stilling på 16 timer ugenligt, da jeg var græddet med Alba. Hvor vi fik det til at passe ned, at Frederik var sammen med Rasmus, når jeg var afsted. Så det er ikke fordi vi fuldstændig har en plan om at jeg slet ikke skal arbejde eller børnene slet ikke skal afsted i pasning. Vi tager det sådan lidt som det kommer. Og det skal også siges at Laus bliver også passet otte timer om ugen. Ja, i to form i hver uge. Der er han også selv afsted. Og det er jo en kirkelejestue, ikke? Ja, den har lokaler i en kirke, men har som sådan faktisk ikke noget med kirken at gøre. Det er faktisk en 30 år gammel forening, som driver den her lejestue. Og der er så både en åben lejestue, som alle kan komme til. Og så er der den her lille passingsgruppe, tirsdag og torsdag. Hvor det så typisk er 7-8 børn til to voksne. Og det er to voksne, som jeg også i forvejen kendte. To voksne, som selv har passet deres egne børn. Nu siger jeg det selv med sammen med deres egne børn. Så jeg kender dem fra det miljø. Så det føltes også bare rigtig trygt og godt at finde ham derhenne. Og det nødder han også? Ja, det gør han. Eller tit siger han på morgenen, at han ikke gider. Men det tror jeg også er fordi, at Alma er hjemme. Ja, han ved, at han også bare kunne være sammen med os. Men han hygger sig jo altså, når han er der. Ja, det tror jeg alligevel også. Ja, det har vi valgt at holde fast i. At han også har et fællesskab, hvor vi ikke lige er med. Og han har en relation til nogle andre voksne og andre børn. Ja, det tror jeg også. Og så er han kommet på vej til skole. Ja, han skal i udgangspunktet starte skole her til sommeren. Så det er også en der øver sig lidt i. At der fx er nogle ting, man skal, når man er der. Lige inden vi runder af, så har jeg bare lyst til at spørge om, at det sker? Ja. Nu har jeg en jægte på to, og hende skulle jeg passe af ikke så lang tid siden. Altså det der med at have hende rundt om benene på mig hele tiden. Så til sidst blev jeg faktisk lidt sådan, okay du får lov til at se skærmen. Du kan lige lave aftensmad. Men det fylder meget. Det fylder mega meget i min teenager-støttesæd, og i det hele taget. Når man er hjemme, så er det meget. Nu sidder jeg faktisk også i jeres stue, og der er slet ikke noget fjernsyn. Nej, men du har dog fået øje på et kæmpe lærred, som man kan trække ned. Men det er rigtigt, vi har ikke sådan et traditionelt fjernsyn. Det er også noget, som folk synes er lidt mærkeligt, når de kommer ind. Eller i hvert fald, når vi får børn på besøg. Det kan være vores fjernsyn. Jeg kan da ikke have en stue med fjernsyn. Det synes jeg virkelig er mærkeligt. Men jeg er faktisk virkelig glad for, at vi ikke har noget fjernsyn. Så bliver det bare lidt mere tilgængeligt, at man kan træffe fjernbetjeningen, og trykke på en knap, og så kommer der noget. Så jeg vil sige, at det med skærm, jeg tror ikke, det fylder mere. Jeg tror heller ikke, det fylder mindre end hos andre. Jeg tror, det er nok cirka det samme, vil jeg tro. Men det er meget voksenstyret, at de kommer og spørger, om jeg kan se noget. De to ældste er i hvert fald de ældste. Hun kan slet ikke koncentrere sig om at sidde stille i så lang tid. Så det er slet ikke noget, hun har fået øjnene rigtigt op for endnu. Ja, det er fint. Men ja, de får lov til at se noget. Og det er ikke hverdag, men det er det, de fleste dage, vi har troet. Så prøver vi også at være lidt inde over, hvad er det lige, de ser. Så det er ret meget voksenstyret. Ja, det ved de også, og de er blevet super søde til at spørge, hvor vi ser, hvis det nu er det, vi ser. Så er de faktisk meget gode til at slukke. For det meste er det bare en tablet, de ser det på. Så ja, jeg synes egentlig ikke, det fylder meget. Der er lige et af vores børn, der ofte spørger, om jeg må se noget. Men ja, det tror jeg er meget normalt. Ja, det tror jeg også. Det er nødvendigt, at man kan finde et barn, der ikke vil spørge. Men det har simpelthen været helt vildt spændende at få lov til at høre om jeres liv. Og gå hjem, for det er meget fjern for min tankegang. Måske, hvis jeg havde tillagt mig selv noget mere dengang, at jeg kunne have været i det. Men jeg synes bare, det er spændende at høre, at I har truffet dit valg. Ja, det er dejligt, at du synes, det er spændende. For os er det bare så naturligt. Ja, faktisk havde jeg kigget og tænkt, hvordan kan det være interessant at komme her og snakke med mig. Ja, det synes jeg virkelig, det har været. Vi gør altså altid nogle tanker om, hvordan vi gerne vil være som familie. Og jeg synes bare, I har nogle gode refleksioner omkring det. Så tak for det. Ja, det var så det. Det var hyggeligt. Dejligt. Tak, fordi du lyttede med. Jeg bliver altid lidt klogere på, hvorfor vi gør, som vi gør, når jeg hører andre mennesker fortælle. Denne podcast er lavet af Indre Missions Familie Arbejde. Du kan finde flere afsnit og andre podcast på www.imedia.dk hvor der også er mulighed for at støtte arbejdet økonomisk. Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018