Ghurkaer

In this podcast episode, the host discusses the famous military force known as the Gurkhas, who originated from Nepal. The Gurkhas played a significant role in the Anglo-Nepalese war and impressed the British with their bravery and skill. As a result, the British secretly recruited Gurkhas to join their side. Gurkhas are known for their rigorous training and carry a distinctive knife called a kukri. They have served in various conflicts and continue to serve in the British Army today. The Gurkhas' loyalty to the British can be attributed to historical connections, traditions, economic benefits, and a strong bond within their community. Their role has evolved to include peacekeeping missions and symbolizes the international collaboration of the British Empire. The episode concludes with a quote from a former Gurkha officer, emphasizing their special role in British military history. vil jeg gerne vide, at jeg er velkommen til podcasten Rige hvor solen aldrig går ned I den her podcast, der dykker vi ned i nogle af de mest fascinerende historier fra netop det britiske imperium Jeg er Jasmert Stine Buhl og i dag, der skal vi simpelthen snakke om et emne, som jeg synes personligt er utrolig interessant Vi skal netop snakke om en af de mest berømtede militære styrker i verden nemlig Gurkærne Gurkærne stammer fra Nepal, et land midt i Asien og hele deres historie starter selvfølgelig med en krig som altid og den her krig, det var altså den anglo-nepalesiske krig som varede fra 1814 til 1816 Det var en krig, hvor britterne forsøgte at udvide deres indflydelse i Indien men de mødte altså en stærk modstand fra netop de nepalesiske kriger Det endte med, at Nepal tabte og det østindiske Kampagni de vandt altså en tredje del af deres territorier men det som den her krig gjorde det var, at den gav britterne et form for reality check De Gurkærne, de havde altså været omkring kun 16.000 med både ringer og våben forældretræningssystemer og kvinder og børn i krigen alligevel havde de formået at give britterne en masse slag på trods af, at de faktisk ikke endte med at vinde krigen og det her gjorde altså, at britterne allerede i alhemmelighed under krigen begyndte at rekruttere Gurkær til deres egen side En historie, som er blevet fortalt mange gange den handler om den irske officer, Frederick Young som er lidt kendt for at være faren til Gurkærbegaden Young havde i denne her historie let omkring 2.000 tropper i kamp mod Gurkærne men på trods af, at der kun var omkring 200 Gurkærer imod dem så formåede Gurkærne at få de britiske tropper adskilt og Young og nogle af de andre officerer de befinder sig altså helt alene da de mange andre simpelthen flygtede og I skal forestille jer jeg kommer til at læse noget højt nu at her er officerne altså omringet af Gurkærn Young og flere af sine officer finder sig alene deres egen native tropper har flyttet og flyttet De ser op og ser de nepoliske soldater omkring dem De nepoliske spørger Young Hvorfor flyttede du ikke også? Young ser dem med sine færdige iriske øjne og svarer Jeg er ikke kommet så længe for at flytte Jeg er kommet for at stoppe Og han sætter sig Det vinder de hjerte af disse nævnte mennesker af den nepoliske gade som fortæller Ah, du er et kraftigt menneske Vi kunne tjene under mennesker som dig Så i denne historie er det endda så med at Young bliver taget til fange De behandler ham godt Og netop denne historie er blevet genfortalt mange gange når man diskuterer netop Gurkærnets begyndelse Jeg synes så til gengæld selvfølgelig at man skal også byde mærke i beskrivelsen at det ikke kun virker til at det er Gurkærne der er super modige men at det selvfølgelig også er den irske officer her som jo var en del af britternes herre Det kan selvfølgelig også fremstå som noget helt særligt og det er selvfølgelig noget som Gurkærne altså kan spejle sig i i denne her situation Men det er sådan at efter denne her krig der bliver Gurkærne altså integreret i den britiske herre gennem en traktat der markerede begyndelsen på deres forhold Hellere dø end at leve som kujon Det er altså Gurkærnes motto og det synes jeg rimelig godt afspejler deres mod og vilje kan man sige Blandt britterne der havde Gurkærne altså et ryg for at være hvad man kaldte for en martial race og det vil sige at det var særlige kriger som simpelthen stammede fra en hel række af krigere og som var på en eller anden måde lavet af noget helt færdigt og dermed bare bedre bygget til at være dygtige i kamp og alt det mente man simpelthen det havde noget at gøre med hvor de stammede fra The demanding environment also forms the hardy, stoical, self-disciplined but cheerful characteristics in the Gurkars who joined the British Army Gurkærnes uddannelse i sig selv er kendt for at være ekstremt hård og udfordrende og faktisk er det sådan at det er kun de allerbedste der kan gennemgå det for det er både en masse fysisk styrke selvfølgelig men også en masse mental udholdenhed som man skal igennem Et af de mere ikoniske kendetegn på Gurkærne det er selvfølgelig et af deres meget karakteristiske kniv nemlig kendt som en kukri kukrin er altså ikke bare et våben for Gurkærne det er også en del af deres kultur og deres historie men hver Gurka bærer altså stolt sin kukri som et symbol netop på hvor de kommer fra og at de selvfølgelig er Gurkærer og en ting det har været meget klart i alle de fremstillinger der er af Gurkærne det har været vigtigt ikke kun for nepaleserne men også for britterne at opretholde den her idé omkring Gurkærens evner det har uden tvivl været med til at skræmme nogle fjender væk Gurkærene har tjent i mange af verdens største konflikter både fra vores to verdenskrig til mere moderne konflikter som Falklandskrigen og de har været i Organistan og Irak og i over 200 år der har Gurkæren altså været fast inventar i de største konflikter der har været i over 200 år der har Gurkæren altså været fast inventar i det britiske militær og de har kæmpet for imperiets gode og det har fået mig selvfølgelig til at undre mig hvad der egentlig ligger bag den her lojalitet hvorfor er det at Gurkærene er så lojale over for britterne og jeg er kommet frem til nogle forskellige ting der kunne tænke mig til selvfølgelig er der det at de går langt tilbage nu snakkede vi tidligere om krigen så meget fra 1814 til 1816 nemlig det er lang tid siden at det har skabt nogle forbindelser selvfølgelig allerede dengang og når de så havde indgået den aftale og havde rekrutteret så hvorfor stoppe sådan en tradition og netop noget andet jeg vil sige til en anden point det kunne nemlig være det med tradition det at i de her Gurka familier så bliver det til en tradition at man skal ind og tjene i den britiske herr og det er nok for dem en stor ære faktisk at komme derhen og vise sin lojalitet over for britterne så er der selvfølgelig også visse økonomiske fordele som kan komme under det altså hernede de har faktisk en stabil indkomst når de arbejder for den britiske herr de får pensioner og en masse gode ting ting som generelt nok er bedre end det er i Nepal så ja jeg vil sige der er nok en masse forskellige ting men så er der selvfølgelig også bare den et bond de har sammen som er svært at bryde nå Gurkanernes rolle i dag er selvfølgelig også vigtigt at vide noget om i dag der fortsætter Gurkanerne stadigvæk med at tjene i den britiske herr i de forskellige forhold som de har haft til britterne og deres rolle har simpelthen også udviklet sig over tid så nu er de også med til fx fredsbevarende opgaver de er altså ikke konkretere de er også et symbol på det internationale samarbejde som det britiske imperium har med de forskellige lande og kolonier de har haft og er uden tvivl en enormt vigtig del af det britiske imperiums militærhistorie og er generelt bare en superspændende del af det og jeg vil slutte af med at sige at Sir Ralph Turner som var en tidligere Gurka officer han skrev altså en meget kendt citat som lød og det var selvfølgelig sagt om Gurkanen hvilket jeg synes er en meget smart måde at slutte dagens afsnit på da Gurkanen virkelig må have spillet en helt speciel og stadigvæk spiller en speciel rolle i Storbritannien Nå, men tak Tusind tak fordi du lyttede med til den her episode af Vede hvor solen aldrig går ned Vi ses forhåbentlig i næste uge hvor vi skal snakke om det britiske imperiums historie med selveste Bjerg og Mount Everest Jeg er Jørg Hvert Stine Buhl og vi ses Undertekster af Amara.org fællesskab