Marius psykologi - Mord i flæng

The article discusses a report on brutal war crimes committed by Russian soldiers during the war with Chechnya. It explores the psychology behind these crimes and the cultural factors contributing to them. The testimonies reveal a lack of empathy and a dehumanization of the enemy. The soldiers justify their actions as a means to a greater ideological end. The report also highlights blind obedience to military orders as a significant factor in these atrocities. The findings challenge theories of evil, suggesting that culture and obedience play a significant role in the commission of such acts. Ja, vi har fået den her artikel, som handler om en rapport, lavet af kommittéen for de russiske soldatermøder. Det er en rapport, der handler om virkelig brutale krigsforbrydelser, der er blevet begået i Russlands krig med Tietjenien. Og den er interessant som psykologimateriale, fordi der bliver beskrevet en masse af de her forskellige krigsforbrydelser. Og så bliver der også beskrevet, hvad tankerne ligger bag, og man får også noget at vide om kulturen i den russiske herr, som også kan ligge bag nogle af de her handlinger, der bliver begået. Men i hvert fald, den første person, man hører fra sådan en værnepligtig soldat, det er en, der hedder Nikolaj. Og det første, han nævner, det er ligesom, hvordan han... Ja, han dræbte på et tidspunkt en kvinde, men grunden til, at han dræbte den her kvinde, sagde han, var fordi, at det var meget normalt, at gamle mænd og kvinder og børn, de tietjenere, de pludselig havde smidt håndgranater mod russiske soldater, selvom de i virkeligheden er civile personer, de der mænd og kvinder og børn. Og så i forhold til den, hvis nu man ligesom skulle analysere lidt, hvilken type ondskab, der er på spil fra de her civilbefolkningssider, så vil jeg nok sige, at det er den idealistiske ondskab. Hvis nu man bruger Lars Svensson, han har jo den teori, hvor man ligesom inddeler ondskab i fire kategorier, og der vil det her nok helt klart gå under den idealistiske ondskab, fordi, at de her civilbefolkning, de tænker, at vi gør det ligesom for en større handling, eller for en større ideologi, eller en større idé, nemlig, at Tietjenien skal være et frit land. Men ja, og grunden til, at Nikolaj han nævner det her, Nikolaj det var ham soldaten, det er fordi, at han prøver ligesom at lave sådan lidt ansvarsforskydning, kan man sige. Det er jo meget typisk efter folk, der har begået sådan horrible handlinger, de prøver ligesom at moralsk frakoble sig lidt fra dem. Og det her, det er hans måde at gøre det på, det er ligesom at sige, at hende her, jeg dræbte, fordi hun dræbte en, eller undskyld, Nikolaj han dræbte en gravid kvinde, og grunden til, at han gjorde det, siger han, er ligesom fordi, at der er en chance for, at hun kunne jo måske være en civil teorist, eller hun kunne være frihedskæmper, eller et eller andet. Men man kan så se, at hele den her idé, han prøver at opbygge, den falder lidt til jorden, fordi at hun var en gravid kvinde, der står, han siger for eksempel, jeg tænkte på hendes mave og indså, at jeg ikke bare havde dræbt en, men to mennesker, og at det ufødte barn var uskyldig. Hun var skyldig, ikke barnet. Jeg følte anger, det gjorde mig ked af det et par dage, men så gik det over. Så der kan man se det her med, at han, eller man kan sige, at den falder jo egentlig slet ikke til jorden, for han tror virkelig, at hun er skyldig, selvom han i virkeligheden ikke har noget belæg for det. Så han laver virkelig en kraftig moralsk frekobling. Men i det, at der så er et barn indeni, det er jo lidt svært at sige, hvordan et foster i maven kan være skyldig. Så der får han angre, som han selv siger. Men så, det der også virkelig gør meget indtryk, det er jo det med, at han så siger, at det gik ham på et par dage, men så gik det bare over. Og der kan man jo så se det her med, at før, vi ved jo, at selv normale mennesker kan også begå doglige, altså grusomme åndehandlinger, ved vi også, vi kommer ind på senere. Men her, der bliver det så klart for os, at der er noget helt galt med Nicolaj. Og han har altså stærkt, stærkt mangel på empati, hvis han kan dræbe en kravlige kvinde, og det så bare går over efter et par dage. Og der har vi jo Goldbergs teori, som ligesom går ud på, at åndskab, det er meget tæt knyttet med mangel på empati. Og altså, det er ligesom, altså i opvæksten, der kan der være forskellige faktorer, som gør, at en person udvikler mangel på empati, hvilket så gør dem i stand til at gøre grusomme åndehandlinger, som for eksempel at dræbe en gravid kvinde, og ikke rigtig have det dårligt over det. Ja, og så, der bliver også i en anden sådan afsnit, som hedder Ører som trofæer, så bliver der også beskrevet en masse virkelig, altså det er de mest grusomme krigsforbrydelser, der bliver skrevet om her i teksten. Der bliver, der står for eksempel, det er en soldat, der siger det her. En dag så jeg dem binde en kvindelig snigeskytte til en kampvogn og trække hende langs vejen, indtil hun ikke havde mere hud. Og der er også noget, hvor de puttede en håndgranat op i skæden på en kvinde, og så eksploderede hende. Og det virker jo som, altså det er jo totalt surrealistisk, og det er der, hvor Lars Svensens, hans, det man kalder dæmonisk eller sadistisk ondskab, kommer ind i billedet sådan, måske lidt ligesom nogle af de historier, vi hørte derude på Politimuseet, at det virkelig, altså det er fornyelsen, folk gør det, fordi de får ikke noget ud af det, og der er ikke nogen større idé bag, at de skal trække hende her bag en kampvogn, eller eksplodere hende på sådan en voldsom måde. Så det er simpelthen den sadistiske ondskab, hvor de får et eller andet nydelse måske, eller de gør det for at gøre det. Ja, og så noget, der også synes, var meget interessant, det var, hvordan der i det tredje afsnit, som hedder Gengældelse, der bliver der beskrevet virkelig vild dehumanisering af titanerne, fordi det er sådan, hvor soldaterne bliver spurgt om, hvordan kan vi stoppe den her ting, og der refererer russerne til titanerne som den titanske race, og de siger, vi må hive racen op ved roen, og Stalin havde ret, da han druknede racen i det kaspiske hav, og det er aber, vi må ødelægge racen fuldstændig, og det er jo den her virkelig dehumanisering, hvor man sætter dem ligesom undermennesker, endda som aber, fordi hvis nu, vi har også haft lidt om det i historien, sådan noget med folkedrab, hvordan er det også, at dehumanisering er et skridt mod folkedrab, fordi hvis man kan få alle i hagen, hvis alle soldaterne i hagen tænker, okay, de her titaner er faktisk ikke mennesker, i virkeligheden er det bare aber, så vi må godt dræbe dem, det gør slet ikke noget, for det er jo ikke mennesker, og det er virkelig farligt, og det tænker jeg også kan være en del af kulturen, der ligesom er skyld i al den her ondskab, så ja, for ikke at komme for langt foran mig selv, eller hvad man siger, men ja, så der er stærk dehumanisering der, kan man sgu lige se, og så bliver der også beskrevet i det sidste afsnit, det hedder blinden lydighed, og det afsnit handler om den blinde lydighed, ja, der er et citat her, af soldaternes vidnesbyrde i kapitlerne 2 til 4, altså i rapporten der, fremgår det, at de ofte bliver involveret i krigsforbrugelser mod deres egen vilje, når de udfører deres militære chefers ordre, og så det, der betyder, at de ældres vishandlinger af de yngre soldater, er vidt udbredt i den russiske herr, og det skaber en slavekarakter og blind lydighed hos den menige soldat, der ved, at den eneste måde han kan beskytte sit liv på, er ved at underordne sig de overordnede fuldstændige vilje, og det kan man jo virkelig koble på Milgrams eksperiment, eller hans lydighedseksperiment her, fordi at, ja, jeg tænker, at jeg behøver at forklare eksperimentet, men der testede man jo lydighed, og man fandt ud af, at hvis nu folk forordrer for noget, de selv bedømmer som en stærk autoritet, så kan virkelig mange selv helt normale mennesker begå virkelig grusomme ondskabsfulde handlinger, og det er jo det samme, vi ser her, at der er den her lydighedskultur i herren, hvor det ligesom er ovenfra, at de får befalet, at nu skal I bare gøre det her, og nu skal I bare fucking begå krigsforbrydelser, og så fordi de bare er lydige soldater, så følger de jo ligesom med, og det ligger i den menneskelige natur, det her med at være lydige, kan vi jo se fra Milgrams eksperiment, så der er jo helt klart, altså tidligere var det talt om det der dehumanisering, så der er noget dehumanisering, og så er der også noget lydighed, som spiller ind i, hvordan der kan blive begået alt den her ondskab, og Milgrams eksperiment og lydighedseksperimentet her, det er jo på en måde en modsigelse af sådan en Goldbergs teori, og også hvor det ligesom var sådan mange på empati, som var det vi så med Nikolajs ondskabsholdhandlinger, så jeg vil sige, hvis nu man lige skal tale lidt om, hvorfor der sker alle de her gruseomhandlinger, og hvorfor der sker ondskab, og hvorfor det sker i herren, så vil jeg nok sige, at der er jo selvfølgelig nogle sådan eksceptionelle mennesker som Nikolaj, hvor man må sige, at ham her, han har stærkt, stærkt mangel på empati, men de fleste mennesker mangler jo ikke empati, og russerne er jo ikke, altså de er jo også bare normale mennesker, så der må man nok kigge ud over det, og så sige, okay, der hersker stærk dehumanisering i herren, og der hersker det her lydighedsprincip, hvor man bare skal følge sine ordre, og hvis ordrene går på, at man skal begå gruseomhandlinger, så er det nok ret normalt, at folk lytter efter, så jeg vil nok sige, at selvfølgelig er der nogle gange, hvor Goldbergs teori har ret, og at det er noget med mangel på empati, men at det nok, fordi det er på så stort plan, har mere at gøre med kulturen, og det, der bliver tillært i den russiske herr. Ja, det var det. Nu håber jeg, at det virker.