ZOOM0020_TrLR

Hej Kia og velkommen til noget mega spændende, som er allerførste afsnit af vores podcast, som hedder Alt om efterskole. Hvor vi i dag har taget emnet op, og det der med at være under et kæmpe socialt pres på efterskole. Og hen ad de andre afsnit vil vi også komme ind på sådan nogle forskellige ting med dilemmearbejdskunstnere. Og det er jo noget, der også er mange, der kan relatere til. Og det er også derfor, vi laver den her podcast. Også for at give lidt information videre, og dele vores egne erfaringer. Ja, at vide, at man ikke er alene i det der, og at man fører det på en bestemt måde. Ja, for tit har jeg det i hvert fald, at hvis man er lidt nedtrykt, eller har en dårlig dag på efterskole, så føler man sig meget alene om det. Ja, men i virkeligheden skal man virkelig vide, at man ikke er den eneste, der har det sådan. Ja, det er rigtigt. I virkeligheden er der virkelig alle mulige andre, der har det præcis sommer. Ja, men vi tænker i hvert fald, at der er mange, der kan bruge det til noget. Ja. Hvis man går og tænker over et eller andet, og man føler, at man er alene. Jeg tænker i hvert fald også, at der er vildt mange, der har FOMO på efterskolen. Ja. Så sådan, det der fear of missing out. Man er bange for, at man ligesom ikke er med til det hele, fordi når man er så mange, der laver forskellige ting hele tiden, så er det så svært at være med til alle de ting, man skal gøre. Man kan ligesom ikke flyve rundt og være alle steder på en gang. Nej. Selvom man gerne vil det, men fordi det er simpelthen umuligt at kunne være med til alt. Ja. Så tit bliver der også folk nede i weekenden, der også har været flere ting på samme dag, eller et eller andet. Ja. Man skal op med sig selv, hvad man gerne vil være med til. Jeg føler, at det er så svært at blive inviteret til mange ting, fordi vi er seriøst 500 elever på efterskolen, og man kan ikke have 500 folk hjemme ved sig, så man bliver nødt til at sortere fra, når man holder ned. Det har vi jo alle oplevet. Det har vi jo alle seriøst oplevet, at det ligesom er blevet sorteret fra, og man ikke er med. Man snakker ikke lige godt med alle, og man kan ikke være den, der bliver valgt præcis hver gang. Folk har forskellige relationer, og tættere relationer til nogen end andre. Og det der med sociale medier, altså man ser bare alle. Ja, det har jeg også oplevet. Og så sidder man bare og tænker, nice, og så sidder man bare derhjemme, helt alene. Jeg tror, at hvert fald Snapchat og Instagram, det har jeg været med til helt vildt meget. Ja. Selv når man sidder på snapkortet og sidder og ser, at folk er sammen. Og det er ikke det der med, hvis man så ikke engang har fået at vide, at der har været nogen. Ja. Det bliver ligesom en overraskelse for jer. Ja. Hvor folk bare har Snapchat bag en ryg, og så er de bare sammen. Ja. Også fordi jeg føler virkelig, at sociale medier, det gør virkelig FOMO værdere. Fordi der bliver virkelig opfyldt med et eller andet romantiseret billede. Det er rigtig fint, hvordan det hele er. Ja. Jeg føler også, at vi alle tre nok har oplevet det der med, at så sidder man hjemme ved nogen, og så går man meget op i, at man har sådan et perfekt billede eller en video, og så er det egentlig ikke sådan, det rigtigt er. Fordi det er vildt kedeligt og sådan noget. Ja. Men man bare gerne vil have, at andre ser, at det ser vildt fedt ud. Det er virkelig rigtigt. Jeg har også tit snakket med nogen efter en eller anden fest, hvor jeg måske har fået set dem være til en eller anden fest i weekenden, på en eller anden Snapchat-story eller sociale medier. Og så har jeg bare fået at vide, når man kommer der om søndagen eller om mandagen, at det bare slet ikke har været så fedt, som det måske har set ud. Så man kan virkelig få det til at se så ærlæst ud på sociale medier. Og så er det lige det der moment, hvor der måske sker et eller andet fedt, at man lige har taget gode billeder. Så man skal ikke lade sig smide af, hvordan det ser ud. Nej, lige præcis. Men også for at komme tilbage til det der med FOMO. Jeg føler bare, at når man får FOMO, så er det bare sådan, det er så svært, fordi på efterskole har man bare virkelig brug for at slappe af hele tiden. Og så når det er, at man slapper af, så er alle bare ude og lave noget. Og så føler man lidt det der med, at man bliver nødt til at gå og bade, og man bliver nødt til at følge med folk, og man bliver nødt til at lave noget hele tiden. Så jeg ligger i min seng, og så er jeg sådan, at jeg bliver nødt til at lave noget. Jeg kan ikke bare ligge her og gøre noget. Tidligere så siger man, at man prioriterer, hvad man vil. For ellers så føler man, at man kan blive ved et eller andet. Og så bliver folk tættere. Men man skal jo også bare prioritere, at man skal have ro. Når jeg så går ud, hvor jeg egentlig heller ikke vil ligge på mit værelse, så er jeg bare mega nødvendig, og egentlig ikke har energi til at være sammen med folk. Også fordi man heller ikke kan matche alles energi samme tidspunkter. Man er jo ikke frisk på samme tidspunkter. Nogle gange er der måske nogle af os her på værelset, der er lidt trætte, hvor der er andre, der er friske. Og så kan man måske også motivere hinanden lidt. Man skal virkelig også lytte til sig selv, og slappe af, når man har brug for det. For så er man også meget gladere og meget mere på til at komme ud og snakke med folk, når man lige har fået slappet af. Man skal virkelig også bare prøve at have en balance om, hvor meget og for lidt man er på værelset. Jeg følte, at i starten var det virkelig vigtigt at være ude fra værelset, og prøve en masse nye relationer fra starten, og prøve at møde folk, og bare være mega imødekommende. Der var jeg også meget mere træt i starten, kan jeg huske. Man blev virkelig også socialt udkørt meget hurtigt, fordi man skulle være på hele turen. Det var man jo lidt tvunget til at følge af. Men så nu føler jeg mere sådan, at hvis man så ligger på værelset, så ved man jo godt, at man har de venner, man har fået. Og det ændrer sig jo ikke. Nu har man ligesom fundet den her vindekreds, man er virkelig tætte med. Og også den der yderkreds, hvor man også ved, at man altid kan komme hen og snakke med os. Det er jo bestemt rart, at der går så mange, at man har nogle tætte venner, men man kan også bare gå ud og snakke med nogle nye. Det er rigtigt. Jeg møder stadigvæk nogle her, hvor Rano går. Jeg ser dem på gangen, og så tror jeg bare, at de er nye. Jeg har lidt set dem før, selvom jeg har gået op og ned af dem. Jeg tror, at det, der er fedt ved Rano, er, at der går så mange mennesker. Man kan altid lige komme ud og snakke med en eller anden på gangen. Jeg tror virkelig, at jeg kommer til at savne de der typer, når jeg stopper på efterskole, som jeg altid hygger mig med at snakke med i timerne, eller når man lige kommer ud på gangen og sådan noget. Men som man måske ikke er helt tætte nok til at kunne holde kontakt med, når man stopper. Det er det, jeg har helt tænkt over selv. Vi bliver presset hele året, føler jeg. Fordi der er så mange mennesker. Man skal hele tiden blive bedre og bedre til det der med at gå over til folk og snakke med dem. Det føler jeg selv, at jeg nok er blevet bedre til. Fordi jeg tænker, at man hele tiden faktisk gør det. For andre små efterskoler, så er det kun i starten. Så man øver virkelig også det der førstehåndsindtryk. Hvad man lige skal give. Det der conversation starters til folk. Og small talk. Det er også virkelig en god erfaring til at tage med sig videreudvidet, når man starter på gymnasiet. Fordi det handler virkelig bare om at komme ud og give et godt førstehåndsindtryk til folk. Begge ting er vigtige. Det der med at være på hverdagen og komme ud af hverdagen. Jeg føler også, at der er mange fordele og ulimper ved begge ting. Men jeg føler, at det er virkelig vigtigt at lytte til dig selv. Hvornår du føler, at du har virkelig brug for at slappe af. Jeg kommer hjem i weekenderne, hvor jeg bare har været mega på i en hel uge. Det har vi også snakket om med mange. Mange gange er det sådan, at man er i mega dårlig humør overfor sig og sine forældre. Man er mega flabet og mega sur. Og man får det dårlige vittighed bagefter. Fordi man er jo bare så socialt udkørt, at man overgår ikke. Og det har de der 100.000 spørgsmål til en, når man kommer hjem. Det handler virkelig om at finde den der naturlige balance, som du også nævnte. Også det der med, når man skal videre og sådan noget. I weekender, der sker der jo også ting, som man også skal være med på. Ja, det er rigtigt. Det er det, fordi du ikke kun er socialt oppe på skole. Du skal også være social, når du kommer hjem. Og være sammen med dine venner derhjemme. Og det er ikke altid, at man har overskud til det. Tidligere føler man sig jo sådan lidt... Jeg føler i hvert fald, at når mine veninder spørger mig derhjemme, så skal man jo også prioritere. Fordi jeg føler, at når jeg er derhjemme, så skal jeg jo slappe af med alt det. Men jeg føler også, at mine dårlige veninder siger nej til mine veninder. Så man skal ligesom passe sine vennegræser to forskellige steder. Når man ligesom også er to forskellige steder. Både derhjemme og sine gamle venner. Og man skal også ligesom have sine venskaber heroppe. Og det gør det også endnu sværere. Jeg føler også tit, at jeg oplever det der med, at så bliver jeg inviteret til noget for efterskole. Men samtidig bliver jeg også inviteret til noget derhjemme. Og så skal jeg sidde der og vælge. Og måske nogle gange, så har jeg faktisk sagt ja til dem derhjemme før. Men så føler jeg, fordi man kun går her i et år. Så siger jeg til mig selv, at det er det jeg skal tage. Men derfor er det også tit, at man er sådan en dårlig ven. Ja, man har ikke lyst til at aflyse med dem derhjemme. Dem snakker man altså virkelig meget. Og der er så mange af mine venner, som jeg bare ikke har set nærmest hele året. Fordi jeg bare har været sådan, at jeg bliver nødt til at være sammen med dem fra efterskole. Fordi jeg mener, at det er bare slutagtigt. Også det der, som I sagde lidt før. Der er bare de der mennesker på efterskolen, som man vinder med og snakker med. Men ikke er typerne, man lige slår til hæde. Skal vi lige lave noget af det, når man er hjemme. Og det er dem, jeg kommer til at savne mega meget for. Men jeg har det virkelig også med sine venner derhjemme. At der er mange venskaber, hvor man måske tænker at falde lidt ud af kontakt. Imens man har gået her i løbet af året. Så har jeg også på den anden side tænkt, at hvis det virkelig er et venskab, som er værd at holde på, værd at prioritere. Så skal man nok finde sammen igen, når man stopper på efterskole. Jeg har også været meget bange for det der med, at jeg nu har mistet alle mine venner derhjemme. Fordi jeg føler ikke, at jeg har været så god til at holde kontakten med dem derhjemme. Jeg er nu blevet lukket ud af fællesskabet, fordi man ikke har prioriteret dem. Jeg tror også, at det skal komme efter efterskole. Det tror jeg også. Jeg tror, at hvis det er et rigtigt venskab, så skal man nok finde hinanden igen. Men faktisk i forhold til det der med FOMO, som I snakkede om tidligere. Så har vi fået undersøgt det lidt og fundet ud af, hvor mange der faktisk virkelig har det med FOMO og hvordan de har det. Om det virkelig bare er lort, det vi så har snakket om. Altså om det sådan er folk, de har det. Ja, vi har jo spurgt. Fordi man kan godt lidt spejle sine egne problemer i andres. Selvom det godt kan være lidt kontroversielt. Folk har jo også forskellige sociale batterier. Nogen kan være på hele tiden uden at blive udført. Eller så viser de det i hvert fald ikke. Og andre skal virkelig bruge de der pauser, hvor man skal have sit eget space. Ja, altså vi har jo spurgt for en grund på efterskolen. Og et af vores spørgsmål det var jo, om nogen de føler at de kan glippe af noget, hvis de ligesom var hjemme i weekenderne. Og der kan vi jo se, at der er over halvdelen der har svaret, at det føler at de gør. Og det er jo også det vi lige har siddet og snakket om. At vi selv kan relatere til det der med, at vi føler også at vi kan glippe af noget. Fordi der sker så meget heroppe på efterskolen. Og man kan virkelig ikke, altså man kan seriøst ikke nå det. Man kan ikke, altså hvad er det der med at købe piger igen. Til at finde ud af, hvad vil man helst og sådan. Og det kan virkelig være nogle svære beslutninger. Selvom det godt kan være et lidt luksusproblem for nogen, at man har flere ting at tage til. Men det kan virkelig også være svært, fordi man har ikke lyst til at vælge nogen af sine venner fra. Nej, det kan faktisk være helt stressende for en. At man skal sidde der og vælge. Og hvem bliver sur, og er der nogen der bliver irriteret. Ja, altså. Så har vi også spurgt, om man nogensinde har fået FOMO på efterskolen. Altså hvis man nu har været på sit arbejde. Hvor det også igen er over 50% der har sagt, at de ofte føler, at de har fået FOMO på efterskolen. Og det er jo også bare, det der igen. Det er virkelig svært at være med til det hele. Og det er virkelig svært, når man ser andre bare være sammen. Og man sidder der alene, og man ved ikke, man vil bare virkelig godt ud. Men man ved ikke lige, hvem man lige skal gå hen til. Ja, fordi tit så er folk faktisk også nogle gange på værelset. Så bliver tit oplevet, at du ved den der tid, imellem man får fri til stilletime. Der kan folk faktisk godt lide at sidde og slappe lidt af på værelset. Og lige lade op til om aftenen. Fordi der plejer alle normalt at være ude og være på og lave ting. Jeg føler tit, at hvis man går ud imellem timerne og stilletimen, så føler jeg faktisk ikke rigtigt, at man kan finde nogen. Fordi jeg tror, at alle bare slapper af og venter til om aftenen. Fordi det er der, hvor vi laver ting. Det tænkte vi. Altså der er også, hvad hedder det, cirka 50%, lidt under 50%, der har svaret, at de cirka er hjemme hver anden weekend. Og der har vi prøvet at spørge nogle af dem, som har svaret det. Og få undersøgt det lidt. Og de forklarer, at de har, hvad hedder det, altså grunden til at de er hjemme hver anden weekend, cirka, det er, at de har brug for at slappe af. Sådan en weekend er de heroppe og associeret. Og så er de bare mega bust, når de kommer hjem. Og har brug for det der med at slappe af og bare være sig selv. Og kunne lukke sig inden derhjemme. Og bare sådan, hvad hedder det, især når man er socialt hele tiden heroppe, så har man brug for en pause inden i mellem. Og det føler jeg virkelig også. Det er lidt til sig selv. Men jeg tror faktisk også, at der er nogle personer, der overhovedet ikke har det der med, at de har brug for en pause. Jeg tror faktisk, at der er nogle, der bare føler, at de kan være på hele tiden. Og det synes jeg virkelig er vildt. Men det tror jeg, at der er nogle, der har det. Jeg er så imponeret. Jeg synes, at det er udadvendt at gå på typer. Men jeg tror heller ikke, at det er typerne, der tænker særlig meget over det. Jeg føler, at det er de typer, der måske har lidt en facade. Hvis jeg kan minde, at i starten, hvor der er folk, der er mega sociale, og de er ude, og de er glade og på. Og hele tiden bare er fucking sjove. Og alle bare elsker dem og så ved. Hvor jeg føler, at det er nogle, der har lavet vanskeligheden. Hvor vi har til sidst, så har de ændret sig ret meget. Og de har været mega ekstroverte i forhold til, hvordan det havde været i starten. Vi har også snakket meget om, at efterskole giver os nogle bøm på vejen. Altså man kan ikke have det fedt helt. Man får ligesom nogle oppe og noget små i løbet af året. Om det er så i starten af året, eller om det er i slutningen af året. Fordi mange af dem, vi har i hvert fald snakket med nogle af vores lignende, der måske har haft det lidt svært at starte og komme ind på det hele. Og vende sig til stedet her. De har fået det meget bedre her i slutningen af året. Har virkelig fundet sig selv og virkelig blevet glade for det. Ja, og så er det jo omvendt, hvor i starten, lige da vi startede, huskede der jo mega meget på, og alle elskede dem. Og de var dem, der bare turde gå ud og snakke med alle. Og nu er folk måske begyndt at synes, at de godt kan være lidt for meget. Og så har de også ændret sig på en måde, hvor de ikke er sådan mere. Det bliver bare sådan lidt belastende, synes jeg, med at folk lige bare er mega sociale, altså mega højt råbende. Og så er man tænker, kan I ikke lige slappe af en gang imellem? Men så er der jo også mega mange, hvor de bare igennem hele året, har været ikke særlig sociale, og bare været mega stille. Jeg føler jo, at det igen vil være med at finde en balance. Og også finde de mennesker, man passer sammen med. Ja, det føler jeg i hvert fald. Vi har i hvert fald også kendt nogen, der har gået i løbet af året, og måske ikke helt har følt, at de har gjort ordentligt til os. Nej, fundet lige præcis det. Har de godt sammen med. Og det er jo mega ærgerligt. Jeg føler også, at det afhænger af det, jeg har været på snak om, hvor vi har haft nogle mennesker som eksempel. Hvor vi har snakket om, at hvis den her person var landet på et andet værelse, eller en anden vennegruppe, en anden kontaktgruppe, så var de blevet til en fuldstændig anden person. Og både på godt og ondt effekt, men nogen har det været vildt godt, hvis de måske har landet et andet sted. Fordi så har de måske turde at sige lidt mere, eller passe lidt bedre ind. Også fordi, hvis de ikke helt føler, at de passer sammen med de mennesker, de er sammen med, så kan man godt føle sig lidt utryg. Og måske ikke helt turde vise sin personlighed ordentligt, eller være fuldstændig i sig selv, og hvile i sig selv sammen med andre. Og jeg føler i hvert fald, at det er virkelig vigtigt, når jeg er sammen med mine veninder, at jeg kan være fuldstændig mig selv. Man kan ikke ændre sin personlighed. Det bliver meget drænet, hvis man skal sætte en faget op i det. Der er der sikkert nogen, der er blevet sat et sted, hvor de er blevet tvunget til bare at være sammen med de mennesker, men de egentlig ikke føler, at de passer ind. Og det er mega ærgerligt. Men jeg føler også, at man har mange muligheder for at finde nogen, der passer ind. Fordi vi går på forskellige klasser og valgfag og rejser. Så jeg føler, at i starten, jeg tror, at mange føler, at de bliver presset til at være sammen med de mennesker, de er sammen med. Men alligevel så gør man jo faktisk heller ikke det, fordi man møder jo så mange nye mennesker, at man bliver jo presset til at snakke med nye folk hele tiden. Og det, der er så fedt ved Ragnum, det er ligesom, at der er så mange nye typer, som man kan være sammen med. Og der er ligesom en type til hver smag, hvis man kan sige det sådan. Der er virkelig mange forskellige typer. Alle er virkelig forskellige, og det lærer man også heroppe. Jeg tror også, det er derfor, jeg også lidt valgte den, fordi man er lidt bare en ud af så mange. Man bliver ikke lagt mærke til på sådan en bestemt måde. Så det føler jeg godt. Jeg kan lide, at der ikke er opmærksomhed på en. Hvis der er et eller andet, der er sket eller sådan noget, så vil folk egentlig blive glad for det. Der går så mange. Jeg føler alligevel, at folk er vildt gode til at gøre plads til alle, som de er heroppe. Men der er nogle lidt skøre typer og lidt forskelligt blandet, hvis man kan sige det sådan. Men jeg føler, at et ryg hurtigt bare bliver ryget rundt. Folk, de snakker virkelig. Og så er der med at være på hverdagshed. Jeg har virkelig oplevet, at der er mange, der har snakket om, at hende der er bare mega meget på sit hverdagshed. Hun er bare mærkelig, hun ligger bare derhjemme alt for tit. Måske er det, fordi jeg personligt keder lidt. Man ved jo aldrig. Ofte er der jo en grund til det. Og så går rygget bare, og folk snakker og snakker og snakker, og alligevel bliver det bare en eller anden sag, som overhovedet ikke er. Jeg har også oplevet nogle gange, at folk har siddet og sagt et eller andet, hvor nogle uger efter, så er det overhovedet ikke rigtigt, det der har været sagt. Og det synes jeg også er vildt, det der med, at folk de elsker bare at snakke så meget på efterskole. Om alt muligt. Nogle gange er det bare lige noget, de lige har hørt fra en eller anden, og så er der en anden, der har sagt det. Og så tager de bare den historie. Og så vinder man alligevel på det, for hver gang det går videre. Og det er jo ærgerligt, men det tror jeg altid er på en eller anden efterskole. Og også fordi folk har snakket så meget videre, at det ikke engang er en del af den historie, som faktisk er kommet fra den person, historien handler om. Og det er lidt vildt, hvor hurtigt rygtet bare lige kan blive spredt på 0,5. Og også hvor stor andres indflydelse, altså andres mening og indflydelse, også har på andre personer. Hvad man ser på andre personer. Jeg føler også, at jeg kan hurtigt få en meget bestemt mening om en person, hvis der er hørt noget om andre personer. Uden du selv har snakket med den person. Ja, uden man selv har snakket med personen. Og der er det vigtigt, at man ikke dømmer personen, før man har snakket med den. Det føler jeg også. Det har jeg lært. Ja, det føler jeg også, jeg har lært. Og tit så føler jeg, at jeg har en eller anden holdning om en person, hvor jeg egentlig ikke ordentligt har snakket med den. Det der førstehandsindtryk, det gør bare meget. Det gør virkelig meget. Det er vildt vigtigt bare at være på sammen og give et godt førstehandsindtryk, og så kan du slappe lidt mere af. Og jeg føler også, at når man kommer ordentligt ind på folk, så finder man ud af, at alle har nogle ting, som de går og bøjer med, og alle har oplevet noget i deres liv. Der er jo ikke nogen, der går og er helt perfekte. Så jeg tror, at man har den her vej i livet, og på et eller andet tidspunkt, så vil den ligesom give nogle buk. Hvad er det nu? Og når jeg kommer i starten af livet, eller i midten, eller senere hen, når vi bliver ældre, men folk kan ligesom heller ikke bare. Nej. Jeg føler også, at alle på juleforskolen har haft en eller anden periode, hvor de har været ked af det. De har haft det svært og sådan noget. I hvert fald de fleste af vores venner, om de så flet ikke lige har fået det sagt, eller måske lige har været hjemme flere weekender i træk, så har de måske heller ikke lige haft det super fedt, det tog ud. Men det er bare heller ikke alle, der er så gode til at åbne op om det. Nej. Alle mennesker er ligesom ikke lige åbne. Jeg føler virkelig, at dem, der viser de allergladeste, jeg føler tit, at det er dem, hvor de har det sværeste, at de bare prøver at skjule det meget. Og jeg tror faktisk, at det er dem, der har det. Ja. Fordi de ligesom går med et eller andet, og jeg tror virkelig, at de også tit er usikre. Ja, det er rigtigt. Men jeg tænker bare på det perfekte. Ja, men lige præcis. Man kan virkelig få det der glansbil. Der er virkelig nogen, der er gode til at sætte et godt billede op på overfladen. Ja. De kan også bare gøre, at man... For lige at afrunde det lidt. De kan også bare gøre det igen med, at man får FOMO, når man ser, at folk har det perfekt i godsetegn, uden hvor det faktisk nok ikke er det, der sker. Ja. Det er rigtigt. Ja. Jeg ved ikke, om det bare var sådan lidt konklusionen på det hele. Det synes jeg. Man kan sådan se det oppefra også i et lidt større perspektiv. Så alle har det ikke lige nemt. Det skal man virkelig også sætte ind i perspektivet, at folk har det svært i perioder, og man er virkelig ikke alene om det, selvom man godt kan tænke, at man er den eneste, der har det sådan her. Men folk er bare ikke gode til at åbne op om det. Det synes jeg virkelig også, man har, når man de ser. Det er rigtigt. Ja, helt vildt. At alle har det virkelig på samme måde. Det er nok også meningen med det her afsnit i hvert fald, at fortælle, at det er okay, at man nogle gange har det dårligt. Præcis. Og der er virkelig mange, der har det der sociale pres, ud fra skolen og får FOMO, og bliver socialt udmattet, og har den der facade på, hvor man bare knækker moderne samfund i dag, hvor det ligesom også handler om, at man skal komme ud og være på hele tiden, og sociale medier, som også forværrer en helt vildt, selvværd og ens FOMO, som vi også har snakket om. Ja. Jeg tror lidt bare, at det var lige for at komme ind på alt det med efterskole og efterskolehed, hvor vi bare lige vil starte vores første episode, uden ligesom bare at komme ind på alt det med efterskole. Så håber jeg, at I kunne lide det, og at I, måske nogle af jer kan sidde derude og relatere til det, og få det lidt bedre op, hvis I nu føler, at I går alene med noget. Og så kan I skrive nogle emner, så vi kan tage op i de næste afsnit. Ja. Så mange tak for at I lyttede. Jeg håber, at I har det godt.