Podcast - Alt om efterskole

The podcast discusses the social pressures and dilemmas experienced at boarding school. The hosts talk about feeling alone and the fear of missing out (FOMO) on various activities. They also mention the impact of social media, where things may appear more exciting than they actually are. They emphasize the importance of finding a balance between socializing and taking time for oneself. The hosts talk about the challenges of maintaining friendships both at school and back home. They acknowledge the difficulty of prioritizing between different social events. ♪ Guitar-musik ♪ Okay, hej kigger! Og velkommen til noget mega spændende, som er allerbedst i afsnit af vores podcast, som hedder Alt om efterskole. Hvor vi i dag har taget emnet op, og det der med at være under et kæmpe socialt pres på efterskole. Ja. Og her er de andre afslutninger, vi også kom ind på sådan nogle forskellige ting ved dilemmaer ved efterskole. Ja. Som jeg kan lide. Ja. Og det er jo noget, der også er mange, der ligesom kan relatere til. Ja. Og det er også der, hvor vi laver den her podcast. Også ligesom for at give lidt sådan information videre. Ja. Og sådan dele vores egne erfaringer. Ja, at vide, at man ikke er alene, når det er, at man føler lidt på en bestemt måde. Ja, for tit, så har jeg det i hvert fald, at hvis man er lidt nedtrygt, eller har en dårlig dag på efterskole, så føler man sig meget alene om det. Ja, men i virkeligheden. Man skal virkelig vide, at man er ikke den eneste der er. Ja, det er rigtigt. I virkeligheden er der virkelig alle muligheder, der har det præcist samlet. Ja, men vi tænker i hvert fald, at der er mange, der kan bruge det til noget. Ja. Hvis man går og tænker over et eller andet, og man føler, at man er alene. Jeg tænker i hvert fald også, at der er vildt mange, der har FOMO på efterskolen. Ja. Så sådan det der fear of missing out. Altså sådan bange for, at man ligesom ikke er med til det hele. Fordi når man er så mange, der laver forskellige ting hele tiden, så er det så svært at være med til alle de ting, der sker. Man kan jo ligesom ikke flyve rundt og være alle steder på en gang. Nej. Selvom man gerne vil det. Det er simpelthen umuligt at kunne være med til alt. Ja, og tit så bliver der også folk nede i weekender, som har flere ting på samme dag eller et eller andet. Og der skal man ligesom også gøre op med sig selv, hvad man gerne vil med til. Jeg føler, at det er så svært at blive inviteret til mange ting, fordi vi er seriøst 500 elever på efterskolen. Og man kan ikke have 500 folk hjemme ved sig, så man bliver nødt til at sætte sig fra, når man holder ned. Og det har vi jo alle oplevet. Alle har oplevet, at det ligesom er blevet sorteret fra, og at man ikke er nødt til det. Man snakker ikke lige godt med alle, og man kan ikke være den, der bliver valgt. Præcis. Hver gang. Folk har forskellige relationer, og tættere relationer til nogen end andre. Også det der med sociale medier. Man ser bare alle, at der er også at gøre noget. Og så sidder man bare og tænker, nice, og så sidder man bare derhjemme hele tiden. Jeg tror i hvert fald, at Snapchat og Instagram, det gør virkelig, det har jeg været med til. Når man sidder på snapkortet, og sidder og ser, at folk er sammen. Og det der med, hvis man så engang har fået at vide, at der har været noget. Det bliver ligesom en overraskelse for en. Ja, hvor folk bare har smidt sig bag den ryg, og så er de rød. Også fordi, jeg føler virkelig også i sociale medier, at det gør virkelig FOMO værdere. Fordi at der bliver virkelig opstillet et eller andet romantiseret. Det er rigtig fint, hvordan det hele er. Jeg føler også, at vi alle tre nok har oplevet det der med. Og så sidder man hjemme med nogen, og så går man meget op i, at man skal have sådan en perfekt billede eller en video. Og så er det egentlig ikke sådan, det rigtigt er. Måske er det vildt kedeligt, men man bare gerne vil have, at andre ser, at det ser vildt fedt ud. Jeg har også tit snakket med nogen efter en eller anden fest, hvor jeg måske har fået set dem være til en eller anden fest i weekenden. På en eller anden Snapchat-story eller sociale medier. Og så har jeg bare fået at vide, når man kommer der om søndagen eller om mandagen, at det bare slet ikke har været så fedt, som det måske har set ud. Man kan virkelig få det til at se søjt ud på sociale medier. Og så er det lige det der moment, hvor der måske sker et eller andet fedt, at man så lige får taget gode billeder. Så man skal ikke lade sig snyde af, hvordan det ser ud på overfladen. Nej, det er præcis. Men også for at komme tilbage til det der med FOMO. Jeg føler bare, at når man får FOMO, så er det så svært. På efterskole har man virkelig brug for at slappe af hele tiden. Og når det er, at man slapper af, så er alle bare ude og lave noget. Og så føler man lidt, at man bliver nødt til at gå med. Og man bliver nødt til at følge med folk. Og man bliver nødt til at lave noget hele tiden. Jeg ligger i min seng, og jeg bliver nødt til at lave noget. Jeg kan ikke bare ligge her. Jeg er nødt til at være i gang. Tidligere skal man prioritere, hvad man vil. For ellers føler man, at man går glip af et eller andet. Og så bliver folk tættere. Men man skal jo også bare prioritere, at man skal have ro. Ellers har jeg også oplevet, at når jeg går ud, hvor jeg hellere vil ligge på mit værelse, at jeg bare mega nederen, og ikke har energi til at være sammen med folk. Også fordi man heller ikke kan matche alles energi på samme tidspunkter. Man er jo ikke frisk på samme tidspunkter. Nogle gange er der måske nogen af os her på værelset, der er lidt trætte, hvor der er andre, der er friske. Og så kan man måske også motivere hinanden lidt. Man skal virkelig også lytte til sig selv og slappe af, når man har brug for det. For så er man også meget gladere og meget mere på til at komme ud og snakke med folk, når man lige har fået slappet af. Man skal virkelig også bare prøve at have en balance om, hvor meget og for lidt man er på værelset. Jeg følte, at i starten var det virkelig vigtigt at være ude for det, og få en masse nye relationer fra starten, og prøve at møde folk, og bare være mega imødekommende. Der var jeg også meget mere træt i starten, kan jeg huske. Der blev man virkelig også socialt udkørt meget hurtigt, fordi man skulle være på hele tur. Det var man jo lidt tvunget til, føler jeg. Men nu føler jeg mere, at hvis man så ligger på værelset, så ved man jo godt, at man har de venner, man har fået. Og det ender så jo ikke. Nu har man ligesom fundet den her vindekreds, man er virkelig tætte ved. Og også den der yderkreds, hvor man også ved, at man altid kan komme hen og snakke med os. Det er også det med Ranum, at der går så mange... Man har nogle tætte venner, men man kan også bare gå ud og snakke med nogle nye. Det er rigtigt. Jeg møder stadig nogle her på Ranum, og jeg ser dem på gangen, og så tror jeg bare, at de er nye. Jeg har aldrig set dem før, selvom jeg har gået op og ned af dem hver dag helt ordentligt. Jeg synes også, at det er fedt ved Ranum, at der går så mange mennesker. Man kan altid lige komme ud og snakke med en eller anden på gangen. Jeg tror virkelig, at jeg kommer til at savne de der typer, når jeg stopper på efterskole, som jeg altid hygger mig med at snakke med i timerne, eller når man lige kommer ud på gangen, men som man måske ikke er helt tætte nok til at kunne holde kontakten, når man stopper. Det er det, jeg har helt tænkt over selv. Jeg har presset hele året, føler jeg, fordi der er så mange mennesker. Man skal hele tiden blive bedre og bedre til det der med at gå over til folk og snakke med dem. Det føler jeg også selv, at jeg nok er blevet bedre til, fordi jeg synes, at man hele tiden faktisk kan gøre det. For andre små efterskoler, så er det jo kun i starten. Så man øver virkelig også det der førstehåndsindtryk. Hvad man lige skal give det der conversation status til folk. Det er også virkelig en god erfaring til at tage med sig videreud i livet, når man starter på gymnest og sådan noget. For det handler virkelig bare om at komme ud og give et godt førstehåndsindtryk til folk. Jeg føler, at begge ting er vigtige. Det der med at være på vejret og komme ud af vejret. Jeg føler også, at der er mange fordele og ulimper ved begge ting. Men jeg føler, at det er virkelig vigtigt at lytte til dig selv. Hvornår du føler, at du har virkelig brug for at slappe af. Jeg kommer hjem i weekenderne, hvor jeg bare har noget mega på i en hel uge. Det har vi også snakket om med Maja omkring, at man er i mega dårlig humør overfor at sige sig sin forældre. Man er mega flabet og mega sur. Og man får lidt dårlig vidighed bagefter, fordi man er bare så socialt udkørt, at man overgår ikke, at vi har de der 100.000 spørgsmål, inden man kommer hjem. Det handler virkelig om at finde den der naturlige balance, som du også nævnte. Også det der med, at man skal videre og sådan noget. Og i weekender, der sker der også ting, som man også skal være med på. Det er rigtigt. Det er fordi, at du ikke kun er socialt oppe på skole. Du skal også være social, når du kommer hjem. Og være sammen med dine venner derhjemme. Og det er ikke altid, at man har brug for det. Tidligere føler man sig lidt... Jeg føler i hvert fald, at når mine veninder spørger mig derhjemme, så skal man også prædikere. Jeg føler, at når jeg er derhjemme, så skal jeg slappe af. Men jeg føler også, at jeg har en dårlig veninde, som siger nej til mine veninder. Fordi det er jo ikke noget, jeg er særlig med. Så man skal ligesom passe sine vennekvæser to forskellige steder. Når man ligesom er to forskellige steder. Både derhjemme og sine gamle venner. Og man skal også ligesom passe sine venskaber heroppe. Det gør det også endnu sværere. Jeg føler også tit, at jeg oplever det der med, at så bliver jeg inviteret til noget for efterskole, men samtidig bliver jeg også inviteret til noget af nogen derhjemme. Og det skal jeg sidde der og vælge. Og måske nogle gange, så er jeg faktisk ageret til dem, der hjemme kører. Men så føler jeg, at fordi man kun går her i et år, så siger jeg til mig selv, at det er det, jeg skal til. Men derfor er jeg også lidt en dårlig veninde. Ja, man har ikke lyst til at aflyse med dem derhjemme. Dem savrer man altså virkelig meget. Og der er så mange af mine venner, som jeg bare ikke har set nærmest hele året. Fordi jeg bare har været sådan, at jeg bliver nødt til at være sammen med dem her efterskole. Og det er også det der, som I sagde lidt før, at der er bare de der mennesker på efterskolen, som man vinder med og snakker med. Man typer også typerne med. Men ikke af typerne, man lige spørger til, skal vi lige lave noget? Nej, det er rigtigt. Når man er hjemme. Og det er dem, jeg kommer til at savne mega meget for. Men jeg har det virkelig også med sine venner derhjemme, at der er mange mennesker, hvor man måske tænker at falde lidt ud af kontakten, mens man har gået her i løbet af året. Og så har jeg også på den anden side tænkt, at hvis det virkelig er et venskab, som er værd at holde på og værd at prioritere, så skal man nok finde sammen igen, når man stopper på efterskole. Jeg har også været meget bange for det der med, at jeg nu mister alle mine venner derhjemme. Faktisk har jeg ikke været så god til at holde kontakten med dem derhjemme. Nu er jeg blevet lukket ud af fællesskabet, fordi man ikke har prioriteret dem, men jeg tror nok, at det skal komme et stund til. Jeg tror også, at hvis det er et rigtigt venskab, så skal man nok finde hinanden igen. Men faktisk i forhold til det der med FOMO, som I snakkede om, så har vi fået understillet og fundet ud af, hvor mange der faktisk virkelig har det, sådan der med FOMO og hvem de har det. Det er virkelig bare lort, det vi har snakket om. Altså om det er folk, de har det. Man kan godt spejle sine egne problemer i andres, selvom det godt kan være lidt kontroversielt. Folk har jo også forskellige sociale batterier, og nogen kan være på hele fundet uden at blive udført, eller så viser de det i hvert fald ikke. Andre skal virkelig roe de der pauser, hvor man skal have sit eget space. Vi har jo spurgt folk rundt på efterskolen, og et af vores spørgsmål det var jo, om nogen de følte, at de kan glippe af noget, hvis de ligesom var hjemme i weekenderne. Og der kan vi jo se, at der er over halvdelen, der har svaret, at det føler de, de gør. Og det er jo også det, vi lige har tidligere snakket om, at vi selv kan relatere til det der med, at vi føler også, at vi kan gå glip af noget, fordi der sker så meget heroppe på efterskolen. Og man kan virkelig ikke, altså man kan seriøst ikke nå det. Det er bare det der med at prioritere igen, til at finde ud af, hvad vil man helst. Og det kan virkelig være nogle svære beslutninger. Selvom det godt kan være et lidt luksusproblem for nogen, at man har flere ting at tage til, men det kan virkelig også være svært, fordi man har ikke lyst til at vælge nogen af sine venner fra. Nej, det kan faktisk være helt stressende for en, at man skal sidde der og vælge. Hvem bliver sur, og er der nogen, der bliver irriteret? Så har vi også spurgt, om man nogensinde har fået FOMO på efterskolen, altså hvis man nu har været på sit arbejde. Hvor det også igen er over 50%, der faktisk har sagt, at de ofte føler, at de har fået FOMO på efterskolen. Og det er jo også bare det der igen, det er virkelig svært at være med til det hele, og det er virkelig svært, når man ser andre bare være sammen, og man sidder der alene, og man ved ikke, man vil bare virkelig godt ud, men man ved ikke lige, hvad man lige skal gå hen til, fordi det er ikke sikkert, at man har fået FOMO. Ja, fordi tit så er folk faktisk også nogle gange på hverdagshed, og sådan noget, så vi har tit oplevet, du ved den der tid imellem, man får fri til stilletiden, der kan folk faktisk godt lide at sidde og slappe lidt af på hverdagshed, og sådan noget, og lige lade op til om aftenen, fordi der plejer alle normalt at være ude, og sådan der på at lave ting. Jeg føler tit, hvis man går ud imellem der timerne, og så stilletiden, så føler jeg faktisk ikke rigtigt, at man kan finde nogen, fordi jeg tror, at alle bare slipper af og venter til om aftenen, fordi det er der, hvor vi ligesom laver ting. Det er rigtigt. Altså der er også, hvad hedder det, cirka 50 procent, lidt under 50 procent, der har svaret, at de cirka er hjemme hver anden weekend, og der har vi prøvet at spørge nogle af dem, som har svaret det, og får ligesom undersøgt det lidt, og de forklarer, at de har, hvad hedder det, altså grunden til, at de er hjemme hver anden weekend cirka, det er, at de har brug for at slappe af, sådan en weekend er de heroppe og er socialt, og så er de bare mega bost, når de kommer hjem, så de har brug for det der med at slappe af, og bare være sig selv, og kunne lukke sig inden derhjemme, og bare sådan, hvad hedder det, især når man er socialt hele tiden heroppe, så har man brug for en pause en gang imellem, og det føler jeg virkelig også, det er klart, at det er vigtigt at løbe til sig selv. Ja, men jeg tror faktisk også, at der er nogle personer, der overhovedet ikke har det der med, at de har brug for en pause, jeg tror faktisk, at der er nogen, der bare føler, at de kan være på hele tiden, og det synes jeg virkelig er vildt, men det tror jeg, at der er nogen, der har brug for en pause. Det er bare nogle, der er virkelig udadvendt, og bare går på typer, men jeg tror heller ikke, at det er typerne, der tænker særlig meget uafhængigt. Jeg føler, at det er de typer, som måske har lidt en facade, hvis det gælder i starten, hvor der er folk, der er mega sociale, og de er ude, og de er glade oppe på, og hele tiden bare er fucking sjove, og alle bare elsker dem, hvor jeg føler, at det er nogle, der har været vanskelige, hvor det har til sidst, så har de ændret sig ret meget, hvor de bare er blevet mega ekstraværdige i forhold til, hvordan de har været i starten. Vi har også snakket meget om, at efterskole giver os nogle pumpe på vejen. Man kan ikke have det fedt hele tiden. Man får nogle op- og nedslør i løbet af året. Om det er i starten af året, eller om det er i slutningen af året. Vi har i hvert fald snakket med nogle af vores linjer, der måske har haft det lidt svært i starten, at komme ind på det hele, og vende sig til stedet her. De har fået det meget bedre her i slutningen af året. De har virkelig fundet sig selv, og virkelig blevet glade for det. Og så er det jo omvendt, hvor i starten, lige da vi startede, huskede vi over mega meget på, og alle elskede dem, og de var dem, der bare turde gå ud og snakke med alle. Og nu er folk måske begyndt at synes, at de godt kan være lidt for meget. Og så har de også ændret sig på en måde, hvor de ikke er sådan mere. Det bliver bare sådan lidt belastende, synes jeg, at folk lige bare er mega sociale, altså mega højt råbende, og man tænker, kan I ikke lige slappe af engang imellem? Men så er der jo også mega mange, hvor de bare igennem hele året, har været ikke særlig sociale, og bare været mega stille. Jeg føler altså, at det kommer i meget perioder. Ja, det hjælper da med at finde en balance, og også finde de mennesker, man passer sig sammen med. Men selvfølgelig er jeg i hvert fald, fordi jeg i hvert fald også kender nogen, der har gået i løbet af året, og måske kan helt forføle, at de har været ordentligt til os. Der er fundet lige præcis det, at man har det godt sammen med. Og det er jo mega ærgerligt. Det afhængige er, hvad man snakker om, hvor vi har haft nogle mennesker som eksempel, hvor vi har snakket om, at hvis den her person var landet på et andet værelse, eller et andet kontaktgruppe, så var de blevet til en fuldstændig anden person. Både på godt og ondt, men nogen har det været vildt godt, hvis de måske har landet et andet sted, fordi så har de måske tur og se lidt mere, eller passer lidt bedre ind. Også fordi, hvis de ikke helt føler, at de passer sammen med de mennesker, så kan man godt føle sig lidt utryg. Og måske ikke helt tur, og viser sin personlighed ordentligt, eller være fuldstændig sig selv, og hvile i sig selv sammen med andre. Og jeg føler i hvert fald, at det er virkelig vigtigt, når jeg er sammen med min veninde, at jeg kan være fuldstændig mig selv. Man kan ikke ændre sin personlighed. Det bliver meget drænet, hvis man skal sætte en sæde op her. Ja, og der tror jeg bare, at der er der sikkert nogen, der er blevet sat et sted, hvor de er blevet tvunget til bare, at være sammen med de mennesker, men de egentlig ikke føler, at de passer ind. Men jeg føler også, Ranum, at man har mange muligheder for at finde moment. Fordi vi går i forskellige klasser, og valgfag og rejser. Så jeg føler også, at i starten, jeg tror, at mange føler, at de bliver presset til, at være sammen med de mennesker, men alligevel gør man jo faktisk heller ikke det. Man møder jo så mange nye mennesker, at man bliver jo presset til, at snakke med nye folk hele tiden. Og det er så fedt ved Ranum, at man møder så mange nye typer, som man kan være sammen med. Og der er ligesom en type til hver smag, hvis man kan sige det sådan. Der er virkelig mange forskellige typer. Alle er virkelig forskellige, og det lærer man også heroppe. Jeg tror også, det er derfor, jeg også lidt valgte den, fordi man er lidt bare en ud af så mange. Man bliver ikke lagt mærke til på en bestemt måde. Så føler jeg godt, at der ikke er opmærksomhed på en. Men hvis der er et eller andet, så er folk egentlig ligeglade. Der går så mange. Jeg føler alligevel, folk er vildt gode til, at gøre plads til alle, som de er her. Fordi der er nogle lidt skøre typer, og lidt forskelligt blandet, hvis man kan sige det sådan. Men jeg føler også sådan, at et ry hurtigt bare kan ryge rundt. Og det er en ting, der faktisk passer. Folk, de snakker virkelig. Også det der med at være på hverdagen. Jeg har virkelig oplevet, at der er mange, der har snakket om, at hun er mega meget på sit værelse. Hun er bare mærkelig. Hun ligger bare derhjemme alt for tit. Måske er det, fordi personen er ked af det. Man ved jo aldrig. Ofte er der jo en grund til det. Og så går rygtet bare, og folk snakker og snakker, og så bliver det bare en eller anden sag, som overhovedet ikke er. Jeg har også oplevet nogle gange, at folk har siddet og sagt et eller andet, hvor nogle uger efter, så er det overhovedet ikke rigtigt, og så er det vildt det der med, at folk elsker bare at snakke så meget på efterskole. Om alt muligt. Nogle gange er det bare lige noget, de lige har hørt fra en eller anden, og så er der en anden, der har sagt det. Og så tager de bare den historie. Og det er jo ærgerligt, men det tror jeg, at det er på en eller anden efterskole. Også fordi folk har snakket så meget videre, at det ikke engang er en del af den historie, som faktisk er kommet fra den person, som historien handler om. Og det er lidt vildt. Hvor hurtigt rygtet bare lige kan blive spredt på 0,5. Og også hvor stor andres indflydelse, altså andres mening og indflydelse, også har på andre personer. Hvad man ser på andre personer. Jeg føler i hvert fald, at jeg kan hurtigt få en meget, hvad skal man sige, en meget bestemt mening om en person, hvis det er, jeg har hørt noget om andre. Uden du selv har snakket med den person. Ja, uden man selv har snakket med den person. Uden man selv har snakket med situationen. Og der er det vigtigt, at man ikke dømmer personen, før man har snakket med dem. Det føler jeg også, jeg har lært. Ja, det føler jeg også, jeg har lært. Ja, og tit så føler jeg, at jeg har en eller anden, holdning om en person, hvor jeg egentlig ikke ordentligt har snakket med dem. Det der førstehåndsindtryk, det gør bare meget. Og det gør virkelig meget. Så igen ved det, at det er vildt vigtigt bare at være på sig. At give et godt førstehåndsindtryk, og så kan det slappe lidt mere af. Og jeg føler simpelthen også, at når man sætter sig ordentligt ind på folk, så finder man ud af, at alle har nogle ting, som de går og døver med. Og alle har oplevet noget i deres liv. Der er jo ikke nogen, der går og er helt perfekte. Så jeg tror, at man har vej i livet. Og på et eller andet tidspunkt, så vil den ligesom give nogle bump. Og når det kommer i starten af livet, eller i midten, eller senere hen, når vi bliver ældre, så er det ikke så svært. Jeg føler også, at alle på Øfeskolen har haft en eller anden periode, hvor de har været ked af det. De har haft det svært. I hvert fald, de fleste af vores venner, om de så slet ikke lige har haft noget at sige, eller måske lige har været hjemme flere weekender i træk, så har de måske heller ikke lige haft det super fedt, hvad de gjorde. Og det er bare heller ikke alle, der er så gode til at åbne op. Alle mennesker er ligesom ikke lige åbne. Jeg føler virkelig, og det har jeg i hvert fald tænkt over, at dem, der viser de allergladeste, jeg føler tit, det er dem, hvor de har det sværeste. At de bare prøver at skjule det meget. Og jeg tror faktisk, at dem, der siger sådan, har de, ja. Fordi de ligesom går med et eller andet. Og jeg tror virkelig, de også tit er usikre. Men jeg tænker bare på det perfekte. Ja, men lige præcis. Man kan virkelig få det der glansbil. Der er virkelig nogen, der er gode til at sætte et godt billede op på overfladen. Ja. Det kan også bare gøre, at for lige sådan at afrunde den lidt. Det kan også bare gøre det der igen med, at man får FOMO, når man ser, at folk har det perfekt i godsetegn. Uden sådan, hvor det faktisk, når de gik efter det, den der sker. Ja. Det er rigtigt. Jeg ved ikke, om det bare var sådan lidt konklusionen på det hele. Det synes jeg. Altså, man kan sådan klare det oppefra med en større perspektiv. Alle har det ikke lige nemt. Det skal man virkelig også sætte ind i perspektivet. At folk har det svært at forgive sig. Og man er virkelig ikke alene om det. Selvom man godt kan tænke, at jeg er den eneste, der har det sådan her. Men det er man bare ikke. Men folk er bare ikke gode til at åbne op om det. Det synes jeg virkelig også. Det er rigtigt helt vildt. At alle har det virkelig på samme måde. Det er nok også meningen i det her afslutning. At det er tilladt. Det er okay, at vi nogle gange har det dårligt. Præcis. Og der er virkelig mange, der har det der sociale pres. Ud fra skolen og får FOMO. Og bliver socialt udmattet. Og har den der facade på, hvor det bare knækker. Vi har også vores moderne samfund i dag, hvor det ligesom også handler om, at man skal komme ud og være på hele tiden. Og sådan sociale medier, som også forværer ens selvværd og ens FOMO, som vi også har snakket om. Ja. Og så tror jeg lidt bare, at det var lige for at komme ind på alt det, med sådan efterskole og efterskolelighed. Hvor vi bare lige vil starte vores første episode. Ud med ligesom bare at komme ind på alt. Efterskole. Så håber jeg, at I kunne lide det. Og at I, måske nogle af jer, kan sidde derude og relatere sig til det. Og få det ligesom bedre, hvis I nu føler, at I går alene med noget. Og så kan I skrive nogle emner, som vi kan tage op i de næste afsnit. Ja. Mange tak for at I lyttede. Jeg håber, at I har det godt.