Prædiken Pinsedag 19 maj 2024

Today we are flagging for various reasons such as birthdays, parties, and national flag days. We are also celebrating Pentecost, which is like the birthday of the church. Pentecost is the last major holiday of the church year and represents the coming of the Holy Spirit. The Holy Spirit is symbolized by flames and is important because it points us towards Jesus. It is a time to remember our relationship with God and the strength that comes from it. However, many people struggle to understand the significance of Pentecost and the Holy Spirit. It is important to remember that the Holy Spirit is not physical, but its effects can be seen in our lives. We are reminded to trust in God and find peace in difficult times. The church is a community that spreads love and faith, and Pentecost is a time to celebrate and be grateful for this. plads igen. Og så flagger vi i dag. Og man kan gøre det af mange grunde. Det kan være, når man har fødselsdag, det kan være, når man skal til en fest, det kan være nogle nationale flagdage, så sætter vi flaget. Fordi det er vigtigt at markere, at der er noget at feste for. Og hvorfor er det så, at vi har flaget fremme i dag? Ja, det første, det er faktisk, fordi det er søndag. Hvorfor er søndag så vigtigt? Jo, fordi den første gang, da Jesus besejrede den evige død, der var det en søndag. Så derfor er søndagen så ufattelig vigtig. Og den heldige dag, vi har frem for det jødiske folk. Fordi der fejrer vi opstandelsen og det evige liv. Den anden grund til, at vi har flaget hejst i dag, det er helt sikkert for jer tre dobspørger. Det er noget særligt, så det er også en stor grund til at have flaget hejst i dag. Og den tredje, som jeg vil tage frem, det er, at vi i dag fejrer Pinsedag. Og hvad er der særligt ved Pinsedag? Jeg vil godt sige, at det er kirkens fødselsdag. Men er den her kirke så indviet en Pinsedag? Ej, det ved vi ikke. Det kan godt være. Men det der er vigtigt, det er ikke murstenene, det er ikke strukturen. Det er os, der er herinde. Os, der er her med hinanden. Kirken er levende stene. Det er den kirke, det er den menighed, som vi fejrer i dag. Så tillykke til os som menighed med vores fælles fødselsdag. Det er Pinse, det er forår, der er flammer og der er fest. Pinsen er kirkeårets sidste store højtid. Og det har elever i en 3. klasse vist til mig. Og man kan sige, at i al sin glans, nu stråler solen, så er det solen, der ligesom stråler ud der og med Jesus i centrum. Og så er det ellers kirkeår, de har tegnet fra advent og jul og fastelavn og påske. Og så slutter vi efter krigs til himmelfart deroppe i klokken 10-11 position. Så har vi Pinse dag deroppe. Og jeg synes, det er så fint tegnet af dem i 3. klasse. Så det er Pinse med forår og flammer. Kan vi ikke godt få dem med? Jo, så jeg zoomer lige ind på det. Synes I ikke, det er nogle fede ansigter? Hva? Og så har vi de her flammer henover. Som børn i 3. klasse kan udtrykke det. Så det er der vi er. Vi har nået alt det vi sådan set skal nå at vide. Vi står med en sidste højtid og det er stort. Men alligevel så er det lidt underligt med den her Pinse fest. Og jeg tænker, at jer børn der ikke helt kan følge med i hvad det er jeg siger, I kan sikkert se på de der tegninger og så kan I forundre os og tænke, det her det er noget meget fint tegnet. Men det kan være lidt underligt med den her Pinse fest. Fordi, hvordan husker vi den? Hvad synes I der er særligt ved Pinse? Ja, vi har en ekstra fridag og tager vi på Pinse ferie eller på den måde, men der er ikke sådan en ydre handling knyttet til. Det er altså meget nemmere, når der er noget med maven at gøre. Altså til jul, så ved vi, vi spiser godt med mad. Til påske, der gør vi garanteret også. Og sådan er det i hvert fald for mænd som mig, at når der er noget med maven at gøre, så husker vi tingene. Var det en god fest? Ja, jeg smagte noget virkelig lækkert mad. Sådan kan vi godt have det, men det må være noget. Men sådan prøver vi at huske det. Og med Pinsen, der var der ikke sådan et specielt måltid, man knyttede til. Og det var der sådan en biskop for 25 år siden, præcis i 1999, der lanserede, det skal det være fisken, som er vores særlige måltid til Pinse. Og det var fiskehandlerne rigtig glade for. Fiske, salt og fisk, det steg op til Pinse. Så noget gennemsnitskraft havde det. Der kom også flere i kirke til Pinse. Måske især fordi, at man lavede noget særligt event der anden Pinsedag. Så der samlede man, og der blev noget ekstra opmærksomhed på det. Og sådan har vi kørt det i mange år med Jeshus, gospel og mange andre ting. Og næste år, så er der nok ikke anden Pinsedags gudstjeneste her i kirken. Fordi så går vi sammen nogle stykker og forbereder gudstjeneste på Skamlingsbanken anden Pinsedag. Det regner vi med, vi skal lige mødes på onsdag og snakke hos nogle præster og mig om det. Så der står vi i øjeblikket, men vi husker Pinse er noget særligt, det er friluft, det gør noget. Og vi har brug for at huske det særlige. Men for mange danskere, så står det lidt svagt i den bevidsthed vi har. Hvad er det vi fejrer Pinse for? Og der kan Grundtvig godt hjælpe os lidt, fordi han har den der salme, der hedder, vær velkommen Herrens år. Han har en til kalenderåret, men han har også en til kirkeåret. Og der skriver han det sådan her, julenat, da hvor Herre blev født, påske morgen, da Herren opstod, og så Pinse dag, da Guds ånd kom herned. Så nu er det med Pinsens og Heligåndens komme, så er det virkelig blevet dag. Nu er vi der, hvor vi har det hele, nu skal vi bare feste igennem. Så vi skal glæde os over, at vi har fået Heligåndens komme. Og at mange har svært ved at forholde sig til det med ånden. Det skyldes jo, at ånden den forekommer fjernluftig. Vi tegner den med en sky, den er der som en duge, der bare flyver afsted. Og ligesom vinden. Vi kan ikke se vind, men vi kan se hvad vinden gør, når det blæser i bladene, eller når der sker noget andet. Så vi kan godt se virkningen. Og det er det, vi skal tænke. Vi kan også se virkningen af, at Guds ånd er til stede, fordi så gør det noget ved os som mennesker. Åndens opgave er at pege væk fra sig selv, ikke pege på os, men pege på Jesus, der er her i centrum af den store Pinsehjul heroppe. Det er det, vi skal gøre, pege ind mod Christus, det han har gjort for os, sådan at Jesus bliver nærværende og virkelig for os. Men kunne Jesus ikke bare være blevet her på jorden i 2.000 år og have levet, forsat? Nej, det var altså ikke det, han skulle. Han satte sig på himmelens trone og sagde, at disciplene skulle vente på, at ånden kom. Fordi ånden kan være til stede på en anden måde overalt. Og der handler det om noget helt andet, end at Jesus fysisk er der. Det handler om, at Jesus har en relation, et fællesskab med os. Så det er Pinsens hemmelighed og mysterium, at det er i relationen, at vi bliver forene med Gud. Det er meget mere, altså kristen tror ikke primært, skal vi sige, tanker og dogmer. Det er relation, relation til den levende Gud. Og Jesus sagde i dagens tekst, at jeg er i faderen og I er i mig og jeg er i jer. Og det er sådan en fug her, hvordan skal vi forstå det? Men det er det her, I skal tænke, at det er Gud, det er relationen, vi skal have til Gud. Så er det, at vi får en styrke, som vi kan gå hjem med. Og hvor kristen tror handler nemlig om det lille ord I. Og nu kan I få den der tegning og se lidt på, jer der er børn. Fordi så går jeg lidt dybere ind i det her I. For i dopen, der bliver vi jo netop indpået i Jesus. Vi siger, at vi bliver indpået på det der vintræ og så skal vi suge vores næring derfra. Det er et billede på det. Vi skal være i Jesus for at kunne bære frugt. Og Jesus er ved heligånden i os, hvilket er pinsens store hemmelighed. Og når heligånden er i os og fylder os, så er der begyndt et nyt liv, et rigt liv, hvor vores øjne åbnes for Guds virkelighed, der er bort af kærlighed og tryghed, trods udfordringer i vores liv. Fordi livet rammer os ind imellem. Det går ikke altid som vi planlægger, det ved vi godt. Men det at vi kan være i det liv alligevel og vide os trygge i det og have en fred fra Gud til at se det hele i et større perspektiv, det giver en ufattelig styrke. Så det er det, det handler om. I tillid at kunne lægge alt over til Gud og så kunne være trygge og så også se med kærlighed på andre. Og derfor vil jeg gerne tage en salmetitel frem, eller sangtitlet frem, der hedder, våg at være den du i Kristus er, den du i Jesus er. Hvem er vi der? Jo i ham er du den du engang skal blive, dømt og retfærdigt, død og opstanden. Elsket og et med ham som har gjort dig fri. Elsket og et med ham som har gjort dig fri. Det er Guds egen søn, vi er elsket af og et med. Det skal vi huske at tage med fra i dag. Og det jeg har sat på der forneden på plansen der, elsket og et med ham som har gjort dig fri. Kan vi tage det med fra i dag, så har vi noget godt med fra i dag. Så er der en ting mere omkring pindsen, hvor vi måske ikke ser så meget på prædiketeksten, men hvor vi ser på hvad pindsen er. Og det er når vi sådan har pindse, så er der nogle gange vi tager bøgegrene ind også. Men bøgegrene de signalerer, det er forår og her til at begynde med, så er det jo helt lysegrønne. Det spiger frem, det er spændende. Og det er sådan vi skal tænke også med kirkens liv, at det er et tegn på at der er noget nyt liv der bryder frem. Ånden kan gøre noget i os, forvandler os indenfra, sådan at relationerne bliver stærkere. Og det jeg vil studere af med, det er noget om det der ild der bliver sat på huderne af folk. Jeg tager lige den der med, og det er fordi kirkeåret begynder jo 1. advend, og så får vi en masse at vide hen til og med pindse. Derefter har vi en grøn farve, så skal kristenlivet have lov til at vokse indtil der bliver et nyt kirkeår. Sådan bevæger vi os rundt der. Men ellers tilbage til det billede. Det billede her, hvor dem fra 3. klasse har tegnet dem af ildtungerne på huderne. Og I kan godt se at nogle af dem er skaldet, men det er jo ikke fordi at de sådan set blev skaldet af det ild der var på dem. Men det viste noget om betydningen af det. Heligånden gjorde dem til levende og brændende vidner, og de fortalte glade om det de havde oplevet, at Lazarus var stået op for de døde, at Peter kunne gå på vandet, når han ikke tvivlede. Det begyndte i Jerusalem, og derfra bredte det sig over hele verden, sådan at vi kan sidde her i dag og være en del af det store fællesskab, der rækker ud over tid og sted. Den nye tid, livets og fredsens tid, er ikke kun forbeholdt jøderne, det er for alle mennesker, og det er det, pinsen kan. Ved åndens virke er kirken allerede blevet udbredt til alle folkestage, og åndens gnist ulmer også hos os her i Skanderup Sorg, her i Danmark. Men ånden vil mere end ulme, den vil gerne sætte os i brænd, så man mærker, at det har en betydning for os. Uden åndens brænd, så kan vi godt have de her flotte kirker, fin liturgi og en imponerende kirkestruktur og organisation, men der vil ikke være liv og vækst i hjerterne hos os, og det er det, vi har brug for, sådan at det vi hører, det vi tænker heroppe, det bliver flyttet ned i hjertet og har en forvandlende styrke, og det er det, kristen tro kan. Når vi giver os tid til stiltheden og refleksionen, som den anden perle den viste. Vi har brug for stilthed og refleksion. Så heligånden vil gøre kirken af levende og stenende menigheden også virkelig levende. Så den første pinsedag i Jerusalem var kun begyndelsen. Det er stadig pinse. Vi lever i heligåndens rige tid.