gpVqWLC2oVV2Ew0TMLlx

I en sko så dyb og hvid, under himmelens blå, et sted åbli, ligger minder af tider som gik, da solen skændte og skyende flik. Elvene synger med en viskende røst, fuglene danser i træernes kronefrost. Stien slynger se gennem grønne ænger, i hver sving en hemmelighed, et eventyr bringer. Tiden står stille, men rører på se liggevel, hver sekund en evighed, en usynlig vagtheld. Med natten kommer stjerner og måneskin, lysende drømmer i hjertets spin. Her finder sjælen fred, i naturens favn, et sted hvor tanker kan flytte i havn. I en sko så dyb og hvid, er det her vi forstår, livet har sit sted åbli.