Prædiken 30. juni 2024

The speaker discusses the upcoming court verdict of a 31-year-old man accused of shooting another man in his apartment. The speaker disagrees with a comment suggesting that the accused should receive the death penalty, stating that it goes against the teachings of Jesus. The speaker then discusses the Gospel reading, where Jesus asks his disciples who they believe he is. Peter declares him to be the Christ, the Son of the living God. Jesus tells Peter that he will build his church upon him. The speaker reflects on the significance of Jesus choosing Peter, despite his later attempts to prevent Jesus from sacrificing himself. The speaker emphasizes that Jesus chooses and can use anyone, including those who believe in capital punishment or have committed crimes. The speaker asserts that God's accounting is based on love and forgiveness, not punishment. They highlight the power of love and how it differs from the use of force or punishment. The speaker concludes by urging the congregation Dommen kommer i morgen. 31 år, dømt for mandkrab. Han har skudt en 35-årig mand i sin lejlighed. Selv siger han, det var et uheld. Men et enigt nævningenting i retten har dømt mandkrab. Med en strafferamme fra fem år til livstid. Fængslestraffen afsiges i morgen. Sådan læste jeg en gang i en avis. Og jeg husker det egentlig ikke for det, jeg lige har læst. Men nærmere for det, der var skrevet i kommentarubrikken nedunder. Der stod nemlig følgende. Der var en, der havde kommenteret det og skrevet. En skam, at der ikke er dødstraf i Danmark. Det har den 31-årige ellers fortjent. Denne kommentar vil jeg gerne knytte til den. For det der ligger i den kommentar, det er jeg nødt til at tale imod. Sådan er det ikke i Guds hus. Her får man ikke som fortjent. Øje for øje, tand for tand, død for død. Det er ikke evangelisk. Det er ikke Jesu budskab. Det er ikke de leveregler eller de livsværdier, som Jesus beder Peter om at bygge hus på og bygge kirke på. Kirken er og kan ikke være et sted, hvor man får efter fortjeneste. Ganske enkelt fordi Jesu budskab ikke er øje for øje, tand for tand, død for død. Og Gud vil have lovet for det. Men når det er sagt, så er det jo en ganske voldsom evangelitekst, vi har i dag. Vi er i kasserier Philippe. Jesus spørger sin disciple om, hvem folk siger han er. Nogen siger Johannes Døber, andre siger Elias, nogen siger Jeremias eller en anden profet. Jesus siger så, men hvem siger I, at jeg er? Så kommer det fra disciplen Peter, han træder frem og med sin fyldte stemme siger han, du Kristus, den levende Guds søn. Jesus taler så til disciplene om, at de engang, når han ikke er her længere, så skal de bygge kirke, skal de bygge Guds hus med Jesus som fundament. Og så er det Jesus siger til Peter, som i øvrigt betyder klippe. Jesus siger til Peter, at han vil bygge sin kirke på ham. Det vil sige, at Peter på en helt særlig måde skal være arkitekten på kirken, på Guds hus. Nu har jeg været med i flere byggeprojekter, og min erfaring, lige så vel som andre, der har været med i byggeprojekter, er, at når man bygger et hus, så er det vigtigt at vælge en ordentlig arkitekt. Og set i det lys, så er det jo ganske ufatteligt, at Jesus vælger Peter som kirkens arkitekt. Når han bare ganske kort tid efter er nødt til nærmest at råbe ind i Peters hoved, vi bag mig satan! Du vil ikke hvad Gud vil, men hvad mennesker vil. For da Jesus begynder at tale om at skulle slås ihjel, så griber Peter ind og tager styringen, han forsøger meget menneskeligt at hindre Jesus i at dø. Men dermed vil han jo også hindre Jesus i at opstå igen fra de døde, og dermed vise, at han har besejret døden og vise, at kærlighedens vej er stærkere end dødens vej. Og dermed også vise, at kærlighedens vej, det er noget andet end ondskabens og magtens vej. Peter fremstår lidt som en klon, og ja, det er virkelig tankevækkende, at Jesus ønsker og kan bruge Peter. Jesus rækker altså ud mod os alle. Ingen er for dårlig til at kunne blive brugt til noget. Han kan bruge dig, han kan bruge mig, han kan bruge os. Han kan også bruge den mand, som mod Jesu ord om kærlighed og tilgivelse mener, at der skal være dødstraf. Han kan også bruge den 31-årige, som er dømt for manddrag. Gud kan altså bruge Peter og os alle til noget. Ingen af os kan have så meget på som vidtigheden, at Gud ikke kan bruge os. Gud regner nemlig ikke med straf og løn som fortjenest, løn som forskyldt, straf efter fortjeneste, øje for øje, tanden for tanden. Nej, Gud regner med et andet regnskab. Han har en anden regnskabsmetode. Gud regner med kærlighedens og tilgivelsens regnskab. Og det er netop derfor, at Jesu siger, at den, der vil frelsætte sit liv, skal miste det. Den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. Og det betyder, hvis vi skal blive ledt i billedsproget, at vi skal tage vores kors op og følge ham. Og der er i tidens løb virkelig lavet mange tolkninger og forsøg på tolkninger af, hvad det betyder at tage sit kors op og følge Jesus. Men det er meningen, at vi skal bære korset på samme måde som tempelryderne. De bar det som et magtsymbol på deres krabbe i en kampsituation. De bar korset på deres krabbe, når det gik i krig. Når de kæmpede for at bevare Jerusalem som en by kontrolleret af de kristne. Og deres ideologi var klar, som hos alle korsfarere. At miste sit liv i kamp for det heldige land, understået for Kristus, betød, at man frelsede sit liv. Nej, sådan tror jeg ikke, at det er at tage sit kors op og følge Jesus. For det nærmer sig jo, eller er i virkeligheden, religiøs fanatisme. Og det har vi heldigvis en stærk antipati over for i dag, uanset om det er kristen fanatisme eller muslimsk fanatisme. Nej, det er derimod for mig at se, vigtigt at lætte mærke til den irettetættelse Peter får, når Jesus siger, Lig bag mig, Satan. Hvorfor siger han det? Peter beskriver Jesus som Kristus. Og det betyder for en jøde, at Jesus netop er den vendte Messias. Altså den konge, som Gud har lovet jøderne og sendt til dem for at befri dem fra undertrykkelsen fra de fremmede magthæverer. Med Peters Kristusbekendelse giver han altså udtryk for, at for ham er Jesus den store befrier, der med magt skal og vil føre Guds sag igennem. Og det er netop på dette punkt, på spørgsmålet om magt og magtanvendelse, at Jesus korrigerer Peter og i rettetætter ham. Det er her kæden hopper af, og måske også hopper af for os, hvis vi som manden, der kommenterede den 31-åriges dom for manddrab, ved at skrive, at han burde have haft dødstraf. Dødsdom, eller dødsstraf efter fortjenste, øje for øjetand for tand, død for død, det er ikke Jesu budskab. Og det er netop sådan, romermagten regerede dengang. De regerede med magt, og det er i den magt, Jesus tæller imod. Jesus peger på noget andet, han peger på kærlighedens magt. Og hvis der er nogen af jer, der enten har set eller læst Le Miserable, så er denne kærlighedsmagt, det er den som tyven Jean Valjean møder for præsten, som han møder som helt ung. Præsten dømmer ikke tyven, men sætter ham fri, og netop denne ændring, eller dette ændrer hans liv, Jean Valjean, tyven, helt radikalt, han møder kærlighedens magt. Kærlighedens magt er ganske magtfuld, og det er netop det, Jesus med sit liv vidner om. Med sit liv siger Jesus noget helt centralt om, hvordan Gud markerer sig og giver sig til syne i verden. Det sker netop ikke med kuporlig magtudfoldelse, det sker ikke ved at vinde verden med kuporlig magt, eller vold, eller straf, eller dom efter fortjeneste. Nej, for Guds vej, det er netop at tjene med, med mennesket. Med fokus på de svage, på de udstøtte. Dem, som ingen vil have med at gøre. Dem, som for hvem livet er gået i stykker. Dem, der har mangler og fejl, og måske meget på samvittighed. Ja, netop det var Jesus forbillede på. Og netop derfor er det, at Jesus siger, den der mister sit liv på grund af mig, måske i betydning ligesom mig, han skal finde det. Det er den gang over om dette, at miste sit liv ligesom Jesus. Ved at vælge kærlighedens vej, frem for magtens vej. Ved at offre sit liv for andre. Ved at tilgive og give basis for ny start. Men ikke netop det er vejen til kærlighedens sejr. Vejen til Guds rige. Vejen til Guds mening. Livets mening, måske endda partits. For vi skal huske, at det er med kærligheden som fundament, at Gud kan bruge os. Ikke fordi vi har fortjent os til det, men ganske enkelt fordi Gud elsker os. Og med disse ord, vil jeg ønske en glædelig søndag. Og lad os ære Gud ved at sige, ære være fædren, sønden og helligånden, som det var i begyndelsen, således nu og i al evighed. Amen. Lad os bede sammen. Kære Gud og Far, hjælp os til at tjene hinanden, især de svage og udstygte. Dem for hvem livet er gået i stykker, dem som har meget på samvittigheden. Dem som ingen vil have noget med at gøre. Tak, at du, Jesus, netop er forbillede for os på en kærlig og ægte tjener. Tak, at du viste, at kærligheden kan sejre over magtens og hævnens grusomhed. Hjælp os til at turmiste vores liv og gå kærlighedens vej, ligesom dig, og dermed dybest set finde livet. Hør os ud, når vi i stillhed bærer vores inderste tanker frem for dig i bøn.