40i0zBkH6peIS929skEK

I en sko så dyb og hvid, under himmelens blå, et sted at blive, ligger minder af tider, som gik, da solen skændte og skyende flæk. Elvene synger med en viskende røst, fuglene danser i træernes kronefrost. Stien slynger se gennem grønne ænger, i hver sving en hemmelighed, et eventyr bringer. Tiden står stille, men rører på se, likevel, hver sekund en evighed, en usynlig vagtel. Ved natten kommer stjerner og måneskin, lysende drømmer i hjertets spin. Her finder sjælen fred, i naturens favn, et sted hvor tanker kan flytte i havn. I en sko så dyb og hvid, er det her vi forstår, livet har sit sted at blive.