Det Grønne Roskilde

Thomas Bredam, the gormester of Roskilde, talks about the green initiatives in the city. They have transformed the river and created new natural areas. The green ring around Roskilde is a priority and they are focusing on preserving and expanding the natural spaces. They are also investing in biodiversity and creating habitats for birds and other wildlife. The city is prioritizing nature and the environment in its development plans. The green areas also serve as climate protection and provide recreational opportunities for residents. Overall, Roskilde is committed to preserving its natural beauty and creating a sustainable future. Og i dag der besøger vi altså Thomas Bredam, gormesteren i Roskilde, og vi vil gerne høre lidt om det grønne Roskilde. Det er jo et fornemt projekt, synes jeg. Det var jo hele omlægningen af åen ude ved Sankt Hans. Det har jeg ventet på i mange år. Jeg er fugletårset, og det som jeg laver nu, det er altså smadret godt. Kan du ikke sige lidt mere om systemet? Jo, altså det er jo ikke fordi jeg er inde i alle de tekniske detaljer, men på den måde er der jo utrolig meget natur og lækre steder omkring Roskilde, og det er jo et fint sted at starte. Fordi der har vi jo lige lavet et kæmpe setup, altså hvor vi har gravet en ny år, kan man sige. Og det vilde er jo det her med, at det er et gammelt inddæmmet område, som nu præsenterer du dig som fugletårse. Og det er jo noget fugletårserne er rigtig glade for. Der er natur i 2000-området inde bagved, som jo i virkeligheden er en gammel dam, en gammel mølledam, som man så får åbnet op og får lavet et nyt løb. Og i første omgang så lander den jo ud igennem Sankt Hans, som jo også er bare, altså når vi snakker grønt, så er det jo sådan lidt åbent til det hele. Der er jo den vilde natur, som vi snakker om nu, eller så vildt den nu kan blive i Danmark. Og så er der jo den tæmmede natur og parken omkring Sankt Hans, men jo stadig grønt og lækkert. Så på den måde har vi jo nogle perler overalt i kommunen. Det jeg nok ser som det vigtigste, og som også er noget af det, der er svært på politisk side at holde fast i, det er det, vi kalder den grønne ring. Og hvad er det? Altså vi har jo lavet sådan en blå-grøn strategi. Det blå er jo, det kan vi godt lide at forestille sig, det er fjorden. Det er jo helt unikt, og hvad kan vi gøre med den? Det grønne er ligesom det, der går udenom hele Roskilde, og hvordan vi bevarer den. Det er faktisk utroligt vigtigt for fremtidens Roskilde, at vi formår det. Er det idéen med at lave lidt mellemrum til Svoverslavet, lidt mellemrum til Venninger, så man stadig fornemmer de her satellitlandsbyer omkring Roskilde? Det er i hvert fald noget af det, der understreger den pointe også, men det giver også adgang til det grønne lige uden for byen. Jeg har nok lagt mærke til, at priserne på hus og den slags, de stiger i det her år, og det betyder jo, at der også er flere, der er gode til at bygge hus. De vil jo gerne bygge nye hus, og det vil de jo gerne gøre i omkringselen af Roskilde. Og hvis vi gør det, hvis vi åbner op for det, så går vi jo glip af den grønne. Så bliver byen ved med at vokse ud. Og det har været sådan et, det vi kalder et strategisk greb, eller hvad skal vi sige, sådan et princip, vi har vedtaget for os selv. Og så arbejder vi i stedet for med det, der hedder byfortætning. Det handler mere om byerne. Nu skulle vi jo snakke om det grønne, men det var mere for at understrege, at hvis man så tager hele den cirkel, der er omkring Roskildes indre byggerne, så er der jo bare nogle fantastiske steder. Og I har bare været på et af dem ude ved St. Hans, men hvis man går i den anden del, det er jo det, hvor jeg bor, så har vi Himmellev Skov. Som lige er blevet tilkøbt, hvor lige er tilkøbt et større areal. Ja, 90 hektar. Altså faktisk så ender Himmellev Skov nu til at være større end Bosrup Skov. Det er faktisk sådan et faktum, jeg har lidt svært for faktisk at begribe, fordi Bosrup har altid stået for mig som Roskildes rigtig fede skov. Og så forestiller det sig, at det kan komme om på den anden side også. Det skal selvfølgelig nok gå nogle år. Men så er det jo også noget med, at der er 1.500 hektar hadeland. Det er da også et lille stykke, må jeg sige. Så er vi det ved, at der er 1.500 hektar hernede? Ja. Eller op imod i hvert fald? Ja, op imod. Det er jo også et helt tag med de gamle roststofgræver. Præcis. Det er jo virkelig noget, vi elsker at have i Roskilde. Men det gode ved dem er jo, at jo hurtigere vi kan få Gråsø ud, jo hurtigere får vi også det fra Ærene. Du kan gå ud og tage ud til Løbenhavnssøerne og se, hvor meget svoreslev har fået ud af de gamle grupper. Ja, eller Hemmelsøen. Hemmelsøen, i forhold til Milen, og som du siger, hele Hedeland. Det er sådan lidt en skjult perle, synes jeg, for mange roskildenser. Og nu kommer spejlerne igen. Ja, ja. Ja, det var en ordentlig afelsin i turbanen i forhold til... Men det er altså grunden til, at vi gerne vil snakke med dig. Det er i virkeligheden også at få den her politiske side af det. Den grønne ring er jo bevidst politisk prioriteret, men er jo blevet styrket inden for de seneste år. Også det der med, at vi fylder noget i den, kan man sige. Lige nu har vi jo sat 5 mio. kr. af om året til at opkøbe nye naturarealer eller til skovrejsen. Det er jo sådan noget, der skaber muligheden for Hemmelød Skov. Nu kan man sige, der har vi fået Københavns Vandforsyning eller det selskab, der hedder H4, til at betale 3-4 deler. Vi betaler 1-4 del. God deal, synes jeg. Og så får vi det til Naturstyrelsen, og så rejser de skov og driver det efterfølgende. Så det er jo sådan en rigtig god måde at få det teknisk til. Men bagved det ligger der jo, som du også nævner, nogle bevidste politiske prioriteringer. Og den anden politiske prioritering, som er der dagligt... Nu sidder vi i et mødelokale her på Rådhuset, og det kan tit være sådan et sted, hvor jeg modtager nogen, som gerne vil ind og udøve deres virkeløst i kommunen. Og det er jo det, vi er der for. Det er jo ikke kommunen, der bygger nogle boliger. Det er jo developerer og rigtig entreprenable mennesker. Men der er en del af dem, der kommer ind, og så siger vi, det er den der mark. Er den så betydningsfuld? Er det nødvendigt med den del? Ja, det er det altså. Ja, det er i hvert fald rigtig vigtigt, at man ikke... Det er jo karakteristisk for Roskilde, som det er nu, at det er det der mellemrum. Også en egen identitet, hvis man bor i Tre Kroner, eller man bor i Svoreslev eller Lendingers. Det synes jeg, som Roskildeborgere, er vigtigt at bevare. Meget vigtigt. Men du kan godt se, så tager man lige én mark. Ja, ja. Og så tager man lige den næste. Men det er jo der, hvis man holder fast i de principper omkring den grønne regn. Og hvordan er det så, at vi skal have boligudbygningen? Fordi vi vil jo gerne sikre os, at der kommer flere til Roskilde, når der er et efterspørgsel. Og det handler jo så om byfortætningen og det der med Ringstedgade, at der skal være boliger der og ud langs med Københavnsvej. Men det er jo også en ting, jeg tænker... Nu hører man jo regeringen, der snakker meget om den grønne udvikling osv. Men det er jo kommunerne, der dybest set skal bære det der. Det er jo dem, der har områderne. Der synes jeg, at Roskilde er en fantastisk by. Ja, det bliver ikke svært at blive uenig med mig om det. Og noget af det er jo netop de naturgivende forhold. At vi ligger skønt ned til fjorden. Nu snakker jeg jo om Jylland. Det er jo også et skønt sted. Ned til fjorden og med alle de muligheder. Men det er jo også det, at vi værner om de kvaliteter, vi har. Og at vi udbygger dem. Og derfor er det utroligt vigtigt, at vi satser på det her. Når du lige nævner den her og starter med den nye fantastiske å. Så var det jo en stor glæde, at jeg fik et billede her den anden dag. Af en isfugl. Den var spottet, jeg tror han sagde, det var nærmest to uger efter, at vi havde lavet indvielsen. Så havde han lige fået fanget et billede af den. Og det kan man jo selvfølgelig sige, at isfuglen er en smuk fugl. Men det er jo et udtryk for det, som også er oppe i tiden. Og som man satte så meget på. Altså hele biodiversitetsdagsordenen. Den fugl kommer der jo selvfølgelig, fordi der er noget andet. Men den kommer jo også, fordi den har noget at leve af. Og den har noget at leve af, fordi vi skaber nogle betingelser for, at den kan være der. Og hele den cyklus er jo utrolig vigtigt. Og så kan man sige, at når vi nu tog grusgravene før, så er det faktisk en meget værdifuld naturtype. Som vi har alt for lidt af i Danmark. Altså den her næringsfattige ting, som grusgravene repræsenterer. Og der opstår nogle arter, og der er kommet noget biblomst ude i Hemmingskov. Og i det hele taget kommer der nogle arter, som har meget trangekov i det danske natur. Så på den måde er der nogle rigtig gode muligheder i at satse på naturen. Og så får vi nogle fantastiske naturoplevelser. Og jeg tror også, at det er noget, vi har brug for i som mennesker. Altså det der med at komme ud i det grønne. Så kan vi bare læse om den begejstring som lystfiskerne har. Fordi her kan vi næsten kaste med fluer som det eneste sted på sjælland. Og det betyder jo fantastisk meget, at man har fået en virkelig mulighed for opgang af fisk. Og åresystemet er faktisk tæmmelig stort. Meget stort. Jeg kan ikke huske detaljet heller. Men det er jo et kæmpe antal kvadratkilometer, som ligger oppe i det oppende. Nu kan man jo også bare køre ud til Sankt Hans, så kan man jo se det store åbne område, der er sådan nærmest nu er mosa-agtigt. Jeg var derude i dag til morgen, og der er jo kolossalt mange fugle derude nu. Nej, og det er jo også en del af en vandparkeringsplads i forhold til, at vi hele tiden skal styre de vandstrømme, som kommer. Ofte og ofte og mere og mere. Så hele klimasikringen, det kan vi sådan set også godt bruge naturen til. Så der er jo mange funktioner. Nu snakker vi lidt om den rekreativ, men man kan sådan set også godt snakke om naturen som klimasikring. Det er jo i hvert fald sådan, at vi satser på den mange steder. Jeg tror jo på, at der er noget helende i naturen. Det er lidt svært at snakke om, men der er jo en grund til, at Sankt Hans ligger, hvor det ligger. Ja, men de har været fantastisk dygtige, de folk, der har haft med psykiatrien at gøre, at placere de institutioner, som de har gjort. Jeg ved ikke, hvor stor et areal det afvandler, men det er et af de store på Sjælland. Da Bindesbøl lavede de her byggerier, var det jo, fordi man tænkte, at København var også noget andet dengang. Men det at komme ud, hvor der er lys og luft, at hele det der med at forbinde det til den hele natur, tror jeg faktisk ikke, at vi skal. Altså i dagens Danmark, vi skal ikke glemme den forbindelse. Men det er sjovt vel også, at det er et af de områder, det her med det grønne råskelle, hvor der ikke er politisk uenighed. Altså der mødes I vel? Det er mit gæt, det ved jeg ikke. Det er jo det, der er vigtigt, at vi finder sammen om det. Og det, synes jeg, er karakteristisk ved råskeller. Det kan godt være, at de fem millioner kroner, vi satser hvert år, det er også lidt at være et udtryk for et kompromis. At der er i hvert fald nogen, der synes, vi skulle bruge færre, og nogen, der nok også synes, vi skulle bruge flere. Så sådan er det jo. Men det her giver os i hvert fald muligheder for at udvikle naturen og fremme hele biodiversitetssædet. Så er det ikke helt uden sværslag at få drevet den udvikling? Nej, nej, altså det er... Så meget er bare, at det er den her ide. Jeg sidder jo ikke selv i klima- og miljøudvalget, som er det udvalg, som har mest med det at gøre. Og jeg har faktisk indtryk af, at det kan diskutere sig til mange gode enigheder, kan man sige. Fordi sådan er det jo i politik. Vi kommer med forskellige perspektiver. Og i den her perspektiv, når det er, at vi snakker af det grønne, så er der jo også helt hensyn til landbruget. Altså, det er jo også et produktionsarbejde, også i Råskelle Kommune, selvom vi er meget urbaniserede. Og hvordan er det, at vi får håndteret det i sammenhæng med at skabe rekreative værdier, skabe biodiversitet, men jo samtidig sikre en produktion. Og lige nu kommer der jo hele det her med det vedvarende energi. Det skal der også være plads til. Så der er jo meget pres på arealerne, kunne man sige, i Råskelle. Og det, jeg tror, vi kan være venne ved, det er i virkeligheden at tænke i sådan en multifunktionalitet. Altså, at man i virkeligheden kan tænke i, at de her arealer kan udfølge en række forskellige formål. Hvis man nu siger, at Rejshavnsgård binder noget CO2 og dermed er med til at løse noget klima, skaber samtidig noget biodiversitet. Men hvis det var, at man også samtidig kunne skabe plads til solceller i området og skabe adgang for sprædningskurder, altså for nogle naturlige arter, der også kan komme, så kan man få endnu mere sammenhængende af naturarealer. Ja, og man kunne også bruge nogle af de gamle grusgraver, som simpelthen en solcellepark nede i området. Man kan jo lægge virksomheder nede i dybden også, ikke? Jeg har lige fået nogle store nogle. Jeg tænker på man. Og der er mange måder at tænke på. Men hvis du ser på den nye lokalplan, som er ved at komme igennem systemet nu her, formaden Energy Solutions, som bliver Soverens Roskildes største privat arbejdsplads med omkring 2.000 medarbejdere, så har de jo også valgt at gerne ville lægge sig i det grønne. De har jo i virkeligheden fået øje på det, som I nævnte, at vi snakkede om før, Hedelands kvaliteter. Og så har de sagt, at der kunne vi godt tænke os, at lave en lokalplan, der kunne vi godt tænke os at ligge på kanten af det. Og den anden kant er jo et erhvervsområde. Så vi udvider lidt erhvervsområdet ud i naturen, men skaber også en korridor og en hop, som vi kalder det. Altså et sted, hvor roskildenser kan enten tage deres cykler og parkere derude, eller nogen kommer måske i bil sammen med hunden, og så parkerer på deres parkeringsplads i weekenden, og så bevæger sig ud i Hedelandsområdet. Fordi der kommer sådan et skønt grønt korridor ind til hele det her. Ja, det giver også en vis grøn indpakning til sådan nogle virksomheder, ikke? Og de soler sig lidt i det grønne lys, kan man også sige. Når vi snakker grønt, så snakker man det grønt i mange meninger. Vi er jo en af de virksomheder, som souverænt kommer til at bidrage mest til den grønne omstilling i Danmark. Og måske endda i verden. Der er seneste beregninger givet på, at de på verdensplan kan reducere drivhusgasser med omkring 2-3 procent. Altså i verden. Det er jo helt vilde mængder. Og det er fordi, de laver de her skibsmotorer til alle de store handelsskib, som jo i dag er drevet af fossile brændstoffer. Og dem kan de omstille til at køre på grønne brændstoffer. Alt det, vi kender som det, der hedder Power to X. Altså det der X, det dækker over enten noget etanol eller noget ammoniak. Det er jo helt sikkert vigtigt at få fat i de der arbejdspladser. Ja, det er vi rigtig glade for, at vi kunne lukke dem herud. Ja, men det er jo fast fint med Rigsøe-området. Ja, men det er der ingen tvivl om. Men jeg tror jo, altså på den måde skal vi jo heller ikke... Altså det er jo klimagasser og så videre. Men når jeg betonede det før med det multifunktionelle, så er det jo det der med, at netop sådan et sted, hvor vi bor, der er der jo mange ønsker-ferialer. Så hvis vi kan lægge flere ting oven i hinanden, både brændstoffereducerende tiltag, klimagasser, vedvarende energi, rekreative værdier osv. Det er det der er jagten. Og i virkeligheden er det jo også, at vi har jo Nationalparken, som jo er centreret omkring Roskilde Fjord. Der er jo også nogle fantastiske muligheder i den. Det er jo private losseejere langt det meste. Det er jo ikke fordi vi som kommune eller Nationalparken ejer en eller anden. Men vi får naturen til at få endnu bedre vilkår i Nationalparken, og vi får bedre muligheder for kommunerne. Og de er gode til at fortælle om, synes jeg. Nu er der også det nye projekt med de tre trædesten, altså på Bosorup-skovene og den ene af dem. Hvad var det, der var kommet? 8 millioner i kassen på det, som de skal i gang med at udvikle. Og det bliver vel Skjoldungernes Land, der bliver leder af det projekt, eller en væsentlig del i hvert fald. Skjoldungernes Land er jo egentlig en statslig nationalparkinstitution. Men jeg sidder jo med i bestyrelsen, ligesom borgmesterne fra Lejer og Frederikshund er en del af bestyrelsen. Så det er altid lige lidt svært at sige, hvor går den ene grænse til den anden. Og når det gælder trædestenen ude i Bosorup-skovene, så er det jo også noget, som vi ikke giver penge til fra kommunen. Fordi det giver nogle muligheder for vores skolebørn og fritidsklubber og forskellige andre, for at kunne udnytte Bosorup-skovene endnu bedre. Og samtidig skaber vi muligheder for, at andre i fritid og andet også får nogle bedre faciliteter til at komme ud og udforske den skønne nationalpark og den natur, der er der. Men Sankt Hans bliver det også en af trædestenene? Ja, det kan du sige. Sankt Hans bliver helt naturligt. Nu var vi lige omkring det der med, at den jo ligger det sted, hvor der er, at man havde det grønne inden for arkivet. Fordi man mente dengang, at det havde en gavnig effekt på personer med psykiske lidelser. Og det tror jeg sådan set, at vi skal dyrke endnu mere. Altså det er jo den profil, vi har givet til Sankt Hans, at det ligesom er hele Roskilde's rekreativ baghave. Selve lige omgivelserne omkring bygningerne bliver jo sådan lidt mere parkagtige. Men inden for det, jeg ved ikke, om I har stødt på den, der hedder Sankt Hans Have. Det er jo også et sted, hvor det er, at man både aktiverer nogle af de psykiske syge og forskellige andre, der er frivillige derude og arbejder. Det er dem med grønne fingre, der var det grønne igen. Men derude, der ligger der en gammel portobuld, som vi også får sat i stand i forbindelse med det, og får brugt i forbindelse med os med sådan noget. Vi har jo noget, der hedder mandefællesskaberne, som er en del af Rød Kors, eller en aktivitet. Og vi har jo gennem kommunen fået en garageplads, der udser en forløb i byen i hvert fald, ude ved centralmagasinet. Og der laver vi ture både ude i Broserup og ind til havnen og så videre. Men altså, jeg bliver mere og mere fascineret af Sankt Hans, jo mere jeg kommer derud. Turen ud til Broserup, nu er der jo en fin sti, man kan tage hen over Persetgårdensvejen der, og så længere ud. Altså, det er virkelig helt fantastisk, vil jeg bare sige. Jeg bliver så taknemmelig, hver gang jeg er derude, tænker jeg. Og så også tanken om, for 50 år siden, så havde man flået de der gamle bygninger ned, jævnet dem af jorden, og så havde man bygget et eller andet hælseligt. Det bliver så ikke til med. Nej, altså, de nyere bygninger, de bliver reddet ned, og der giver plads for ny, spændende arkitektur eller område. Men de gamle, skønne bygninger, som blandt andet Bindesbøl har været med til at tegne, de får jo lov at bestå. Så, nej, der er bestemt mulighed for det. Og nu sidder vi jo og optager en podcast, og så kan man, jeg ved ikke om man kan tillade sig at gøre en reklame for det, men hvis man er interesseret i mere af det, så er der faktisk nogle fantastiske podcasts omkring Sankt Hans. Og det vil jeg anbefale. Det er jo podwalk. Det er rigtigt, det er jo ikke podcast, det er podwalks. Men det er fordi, at der kan man kombinere det med en tur, og så ligesom få historien med. Og det synes jeg, altså vi skal jo hele tiden eksperimentere med formaterne, ligesom I gør her, og få fortalt historierne. Og det synes jeg også er en anden og god måde at få lidt mere lag på den virkelig inspirerende historie. Der ligger blandt andet også noget om tiden som psykiatrisk hospital, og den slags, hvor man også kan høre nogle af de lidt mere efter nutidens når, ikke så humane måder de behandlede de sindssyge på, hed det jo så dengang. Men man kan jo også tilføje det til en reklame. Altså man kan gå ind på Roskildes hjemmeside, og så kan man finde, hvis man søger med ordet podwalk, så finder man lige frem til, og så er der syv steder man kan trykke på, hvor man så kan høre de historier. Ja, og det er endnu bedre, hvis man er derude. Det er jo en del af det der med at bevæge sig ud i området og få sådan en i ørene, til dem der kan den slags, så det er en bevægning herfra. Altså jeg har jo så et grønt ønske, som du godt må tage med, om det her dejlige område. Altså Yderstrup har selv gården Hammershland dermed, og den vil jeg gerne have nedlagt. Og så vil jeg gerne have et fugletårn sat op derude. Fordi der er sådan en dejlig kik over til El Aura, og til Wien, og til Bognæs, og Inderfjorden, og så lige nede foran ved indgangen, der er næsten et vadehav. Så man får en hel masse forskellige ting fra ærerne. Og jeg har foreslået til Skjoldungernes Land, at det kan da være, at de ligger i arkivet dybt begravet. Det er godt vigtigt, ikke? Ja, ja, ja. Hvor skete det? Det skete i Sydforbanen på en gang. Det var helt fantastisk med det fugletårn, der står derude. Åh, det fandt man jo. Det havde man stående. En genbrugsudgave. Og det kan jo være, at der sidder en lytter derude, der ligesom har kendskab til det. Ligesom der var nogen, der havde kendskab til det. Jeg ved ikke, det er jo Fors, der ejer slambedene dernede. De er jo heldigvis ikke brugt mere. Nej, det er kun nødsituationerne. Og det er til nødsituationer, tror jeg. Men det ville faktisk være dejligt, hvis der blev åbnet... Nej, men det er et skønt, skønt område. Jeg har jo roet over fra Vedlevo. I GR-klubben derovre, hvor jeg er med. Og der kommer man jo ofte lige netop til det der fjord. Det er jo et skønt fjordlandskab. Nu kommer vi slet ikke ind på, at det er rent. Men vi er jo som en af dem, der har foreget nogle af de her fjordlandskaber på en helt ekstraordinær fin måde. Og som vi kan genfinde igen. Jeg tror, noget af det har måske haft lidt sværkår i nogle år. Men jeg kan indtrykke af, at nu er der... For det første er livet i fjorden jo sådan set rimeligt. Så det er lidt svært at overbevise. Fordi alt nationalt siger, at det er dødt. Det er faktisk okay. Men der kan man også sige, at fra 70'erne, 80'erne... Ja, 70'erne vel. Så er der investeret enorme milliardsummer i rensningsanlægge omkring Roskilde fjord. Det har ikke været billigt at rense det op igen. Det må man sige. Ej, der har været investeret rigtig meget for at få renset vores spildevand. Og det bliver der investeret vedvarende i. Og senest her har de jo lige indviet en varmepumpe, som tager varme ud af spildevandet. Og så får de forsynet 3-4.000 husstande med varme. Af varmt klarkvand. Ja, af varmt klarkvand. Det er jo ikke særlig varmt. Men det er jo ligesom varmepumpe-princippet, som vi kender fra jordvarme og andet. Det er bare et par grader, der skal være i Roskilde. Ja, så tager man lige et par grader ud af det. Det var en dejlig samtale. Og det var sat virkelig fokus på nogle af de der spændende ting, som var oppe i tiden. Som vi bliver nødt til at korrigere for. Og nødt til at håndtere. Og vi er nødt til at lave nogle kompromiser. Også med landbruget. Ja, men det er mig, der takker. Det har været en rigtig spændende samtale. Og også et forholdsvis positivt udgangspunkt. Fordi vi er heldige i Roskilde. Det må vi sige det samme. Men der er også rarere beskæftigelser med noget positivt. Jeg synes, der er for meget negativt. Så det er en af de ting, vi gerne vil fortælle om. Tusind tak for samtalen. Ja, tak for nu.