KATTEPODCAST_V2

The speaker reflects on learning from cats about setting boundaries and living a slow lifestyle. Cats are experts at clear boundaries and being present. They discuss their cat, Dennis, a British Shorthair, describing his challenges and extroverted personality. Cats teach about handling uncomfortable situations and enjoying small details. They emphasize taking time to relax, respecting the body's needs, and finding joy in everyday moments. Cats inspire a calmer, better life by being attentive, adaptable, and patient with change. Har du nogensinde tænkt, at jeg kunne få yderligere kvalitet i livet? Eller har jeg været bedre til at tjekke grænser? Eller måske var jeg for sent, klart og tydeligt, hvad jeg har brug for? Både overfor mig selv og overfor andre. Det er nogle spørgsmål, vi alle sammen går med, som betyder virkelig meget for os informatiske læger. Men der findes nogen, der har fuldt selvstyr på de her spørgsmål. Det er da mine katte. Og jeg tror, at de fleste katteejer, der lytter med, synes vildt godt, at katte er en levende eksempel på en langsom livsstil. De er også eksperter på tydelige grænser. Også på fugle ting. Katte er vilde, når de har brug for det. Og de ser meget uundskyld og skræmt. Og de er helt tilstede mennesker. Det er et sted, jeg gerne inviterer dig til at stoppe op. Og til at se, hvor kattenes måde at leve på. Så har jeg besøgt en katteledig, som er en af mine venner. Og også en katteledig med to katte. Ja, så kom i gang og lad kattene vise os vejen. God forventning. Sikke, vi elsker jo katte. Ja. Lad os præsentere vores vidunderlige kattebørn. Ja. Skal jeg starte? Ja. Fortæl mig om den kat, du har valgt at leve sammen med. Jeg har tvunget til at leve sammen med mig. Hvor skal jeg starte? Han er jo mit barn, så jeg kunne tale om ham til ikke tid. Hans navn er Dennis. Blev født i 23, så han er to år. Han er en British Shorthair. I den farve, man kalder blå. Han er en grå kat, men fordi det er en fancy raffe, så er han blå. Med ravgule øjne. Han har problemer med sin mave. Problemer med et løbende øje. Og rødt tandkød. Så han er en kat, der tit har udfordringer. Men som til gengæld har den vildeste personlighed. Han er ekstrovert. Han elsker nye mennesker. Og han er sjov. Og han er meget sin egen. Han bestemmer. Så hvis du vil nyde ham, og han ikke vil nyde dig, så siger han nej. Så det vil også sige, at han er god til at sætte grænser. Jeg tror, at helt utroligt mange mennesker kunne lære noget af ham. Inklusive mig selv. Fordi jeg tit kommer til at rykke ud af hans grænser. Men tror du ikke også, at alle mennesker kan lære noget af katte generelt? Ved at kigge på, hvordan katte opfører sig. Kopierer deres adfærd. Jeg tror ikke, at han har lært noget af mig. Men jeg har lært rigtig meget af ham. Det tror jeg virkelig. Også bare deres tilgang til livet. Altså en kattes attitude er jo... Der er mange, der siger... Det har jeg hørt, at det er folk, der ikke forstår katte. De siger, at hvis katte var mennesker, var det psykopater. Det tror jeg overhovedet ikke på. Katte er så sensitive og opmærksomme. Og de passer på sig selv. Og de går for situationer, hvis de ikke vil være i dem. Mange tror, at en aktive katte angriber dem uden grund. Hvis en katte langer ud efter dig, så har den vist dig ti advarselstegne. Du vidste bare ikke, at det var de advarselstegne. For eksempel lover en hund jo med halen. Hvis en kat svinger med halen, så betyder det, at den er irriteret eller på jagt. Så skal du ikke stikke dine hænder ud og prøve at røre den. Det kan den ikke lide. En kat har jo så mange stærke sanseindtryk. Så når vi kommer med vores meget duftende hænder, som måske er blevet smuttet i håndcreme. Eller blevet vasket i sæbe. Så er det jo en meget stærk duft, at den kan dufte. Og hvis man så bare begynder at ate den helt vildt. Og den lige har slikket sig i 20 minutter for at gøre sig ren. Det er jo en fornærmelse. Det vil jo svare til, hvis et menneske lige havde været i bad. Lige gjort sig klar til at sove. Og så kom der en, da vi havde været ude og løbe rigtig, rigtig meget. Eller været på festival. Svedt og ikke havde skiftet tøj, ikke havde været i bad i flere dage. Og bare ville ligge og kramme og ligge skidt sammen ind. De gør virkelig det, som mange af os måske er dårlige til. Nemlig at mærke efter, og med det samme kunne mærke. Jeg nævnte det også før, men jeg er bare så besat af deres evne til at gå fra en situation. Når deres grænser bliver overskrevet. Og give de der advarsler inden. Jeg synes, det er så imponerende. Det er så sensitivt. Det kan godt være, vi ikke altid kan se. Ligesom mange hunde for eksempel. De hopper op og viser dig åbenløs kærlighed. En kat viser åbenløs kærlighed ved at blinke til dig. Langsomt, på lang afstand. Og man tænker, den her kat hader mig. Den står og stiger på mig. Og hvis jeg prøver at blinke til den, når den blinker igen, så siger den. Hey makker, jeg respekterer dig. Jeg er tryg med dig, selvom jeg sidder 10 meter fra dig. Og jeg tror også, der er mange, der ikke ved. Katte kan ikke se noget derinde for sin... Altså de har meget dårlig syn inden for få meter. Så det er faktisk mere en heder, hvis en kat sætter sig 10 meter fra dig og stiger på dig. Det er fordi den gerne vil se dig. Så hvis man skulle lave sådan de 10 kattebud, som kunne inspirere os mennesker til at lave et roligere liv og et bedre liv. Så hvad skulle bud nummer 1 være? Det kunne være måske det her med at gå fra situationer, som er ubehagelige og destruktive. Det skal i hvert fald være på. Og så også noget med at tage dig tid til at slappe af. Katte sover jo alt efter rejsealder og så videre. Op til 20 timer i døgnet. Mellem 16 og 20 timer i døgnet. Det ved jeg godt, de fleste nok ikke kan få flyttet ind i deres liv. Men tag de små pauser. Læg dig i vindueskarmen. Eller under sengen. Giv dig selv tid til at sove. Respekterer kroppens behov for at bare ligge stille uden at lave noget. Og så også et kattebud. Det er virkelig godt for dig at komme i bad. Ikke nødvendigvis hele tiden. Men det der med, især mange der måske ikke kan genkende at være deprimeret eller har depression og har svært ved at stå i sengen. Prøv at lave små mål. Nogle gange er min kats dag, det er at få et godt bad. Det er det hans dag består af. Og hvis han kunne gøre det med sig selv også. Kom op ind under bruserne. Lige tænk på noget andet. Jeg synes altid at badet åbner for at sluge sig på godt og ondt. Det renser os jo vidt og let. Det er undervurderet hvad et bad kan gøre. For et bad kan jo vække os eller berolige os. Afhængigt af hvordan man tager det. Det er i hvert fald altid meget transformative på en meget god måde. Uanset om det forstærker de tunge følelser vi har. Eller om det løfter os op og giver os noget energi vi har brug for på start dagen. Det fungerer både som et faneblad som opdeler dagen. Men det kan også fungere som et rum man går ind i for bedre at kunne være sig selv. Man er jo helt nøgen for det meste. Man er helt sårbar og kan blive omsluttet af noget der er varmt og beroligende. Nogle gange er der også en lille duft her hvad sagde det. Det er virkelig varmt. Og så kom jeg lige til at tænke på mens du sagde det. At endnu et bud jo også kunne være. Det var måske fordi du var så detaljeret. Men nyde de små detaljer. Fordi du ved. Så nyder min kat den solstråle han fangede. Eller han nyder at se den fugle flyve udenfor. Eller hvis jeg har drukket noget vand og vandet står og glimter. Så prøver han at fange det der er glimt. Det gør de. De lægger mærke til detaljerne. De hører jo helt vildt godt. De hører op til 20 gange bedre end mennesket. Det er lydbilledet de har. Han kan se på dem. Jeg lytter til dig. Jeg lytter til detaljerne. Jeg lægger mærke til mit ord. De er så opmærksomme. Deres sansede apparat er virkelig åben. Og jeg tror efter jeg har fået kat. Jeg har fået en meget omfangsfri hørelse i forvejen. Jeg kan høre alt muligt. Det har åbnet sig endnu mere. Jeg hører verden gennem hans ører. Jeg hører lyden som folk siger de ikke kan høre. Og det er ikke på sådan en. Jeg kan høre når nogen hamrer to opgange længere væk. Jeg hører verden gennem hans ører. Jeg er overbevidst om jeg har fået. Og det er på godt og ondt. For før havde jeg i forvejen svært ved lyde. Jeg kan slet ikke forske mig hvordan det må være at være en kat. De skal lære virkelig at sortere i lydbilledet. Jeg tror også at den der forandring er sket. I den måde du hører tingene på. Fordi det også hænger sammen med de andre ting. Fordi når man begynder at lægge mærke til de små ting. Når man slapper mere af. Når man også har nogle af de der små huller at hvile i sin dag. Og gør flere ting som en kat gør. Så forstærker det jo også ens sensor. Når det sker så er det jo som regel på godt vend. Når der så er nogle omgivelser der ikke er så venlige. Så kan man jo ikke slå det fra. Fordi man er ikke så doped af ting udefra. Man er jo helt sig selv. Man er kalibreret til at være i en skov. Og ikke inde i en by hvor folk renoverer. Eller sætter altaner op. Eller der kommer lastbiler der bakker ind. Eller boremaskiner. Og det er også meget sjovt at sætte en kat ind i det miljø. Fordi nu er min kat aldrig udenfor. Fordi han er en indekat. Og jeg har så heldigvis åbnet vinduerne. Sådan at han får en fornemmelse af verden udenfor. Men jeg tænker tit for ham. Og det er jo på en eller anden måde at være en naturlig del af verden. Fordi han er så vant til det lydbillede. Der vil jeg sige. Mange sammenligner jo katte med folk der er på autisme spektret. De kan godt lide rutiner. De kan lide det samme. Sker igen og igen. De har nogle ting. De er talgeorienterede katte. De er strengt sensitive. Der er mange ting der ligesom går igennem. Men samtidig så synes jeg også at det bemærkelsesværdigt. At de faktisk kan være ret omstillingsparate. Når der sker noget nyt. Typisk kan det blive meget stræffeligt til at starte med. Men man plejer at sige om katte og rutiner. At det tager tre dage til ligesom at forstå noget. Tre uger til at vænne sig til det. Og tre måneder til at føle sig hjemme i det. Om det så er et nyt hjem eller en ny rutine. Eller noget nyt mad eller hvad det kan være. Så kan de godt. De skal bare ligesom have det implementeret. I deres hverdag. Altså tænk hvis vi også havde den forståelse. Og det syn på os selv. At vi tænkte at der vil gå tre dage. Så har vi overhovedet forstået hvad der skal ligesom gå tre uger. Altså sådan at vi havde de der briller på. Når vi kiggede på os selv. Prættede os selv til forandringer og nye ting hele tiden. Vi har jo virkelig brug for det. Det kan være lidt kedeligt nogle gange at have rutiner. Og strukturer og faste rammer. Men det er virkelig godt for os. Fordi vi er et meget sensitivt nervesystem. Der bare går rundt. Så vi fornemmer mange flere ting. End vi lægger mærke til tror jeg. Jeg tror også at tingene har udviklet sig. Samfundsmæssigt og teknologisk. På alle mulige niveauer. Uden for vores fatævne. På en måde så hurtigt de sidste 50-100 år. At vores nervesystemer jo på ingen måde kan følge med. Så det der med at have en travlt hverdag. At der sker noget nyt. At vi skal hele tiden disruptes. Det er jo en ny ting i menneskets historie. Fordi hvis vi kigger tilbage på de mange tusinde år vi har eksisteret. Så har forandringer jo taget enormt lang tid. Og man har til alle tider. Nogle kulturer er jo selvfølgelig lidt forskellige fra andre. I forhold til opfattelsen af tid. Og rutiner og alt sådan noget. Men det jeg bare mener er. Vi har jo på intet tidspunkt i historien. Været udsat for så mange nye ting som nu. Så hvordan vi kan overhovedet bilde os selv ind. At vi evolutionært kan følge med. Og det er der problemet er. Fordi vi har sådan en fortælling om. At det burde vi kunne klare. At det er helt normalt og helt okay. Men det er det bare ikke for nogen. Der er ikke nogen der kan holde til det. Katte kan inspirere os til. At sætte pris på strukturer og rutiner. Og have lidt mere større trævledighed. I forhold til at ting tager tid. Når vi ændrer på dem. At der skal gå lidt tid før vi vender os til det. Og før vi forstår det. Og før vi tilpasser os dem. Og Katte kan også lære os om. Hvad et bad kan gøre. Og at der vil være mange dage i vores liv. Hvor det eneste vigtige der skal ske. Det er at vi har taget et bad. Og så kan vi også lære os. At sætte mere pris på vores søvn. Og på den tid hvor vi bare ligger. Og ikke laver noget. Og suger solen. Og så en meget meget meget vigtig ting. Som er alt for langt nede i listen. Det er fordi der er så meget at sige om Katte. Men det er at. Katte uanset hvor gamle de bliver. Indtil de ikke kan gå og se mere. De leger hele livet. De leger fra de killinger til de dør. Det synes jeg er så smukt. Og jeg ønsker vi mennesker også gør det. Vi får at vide så snart vi er 18. Eller 15. Nu skal du være moder. Nu skal du være voksen. Kig på Katte. Den leger hele livet. Hver eneste dag. Det synes jeg bare er så inspirerende. Hvordan kan man mærke at man leger? Som menneske vi er. Måske er vores forståelse af at lege. Det er noget med at sidde med nogle klodser. Eller fantasilege. Men at lege det er virkelig en abstrakt ting. For mit vedkommende kan det være. Den anden dag spillede jeg Gameboy. Som er et løv fra 90'erne. Og spillede et gammelt Super Mario spil. Som jeg kan uden noget. Det er leg. Det er leg for mig at tegne. Det er leg for mig at synge. Det er leg for mig at grine af memes. Det der med at gøre ting som ikke har nogen nytte. Det er leg. Og det kan være så mange ting. Det er også sådan jeg opfatter leg. Det er når jeg griber mig selv i at gøre ting. Som ikke fører til noget. Men som bare er sjovere. Min kat opfordrer mig til at lege. Både personligt ved at sætte poten på mig. Og markere at jeg vil lege. Eller for at zoome og spænde rundt. Indtil jeg kaster et eller andet han kan løbe efter. Jeg er nødt til at være kreativ. Fordi katte er enormt svære publikum at imponere. Folk tror jo at hunden er lidt mere nemmere at lege med. Fordi du kaster en bold. De løber. Katte de skal stimuleres på en lidt anden måde. Fordi at de er værre. Det er der selvfølgelig også mange hunde der er. Rent historisk. Men du kan ikke bare stikke en pind i hovedet på dem. Og imponere dem. Du skal gemme dig bag noget. Det skal ligge lige præcis på den måde under dynen. Så de får lyst til at hoppe ud efter det. Det er faktisk ret sjovt at lege med. At opføre sig som om man vil opføre sig overfor en hund. Overfor en kat. F.eks. kaste et stykke legebræt og sige. Tag den. Og så bare se deres blik. Der kigger meget spørgende på en. Hvad hedder det. Næsten afkendt sød måde. Og der er jo nogen katte. Der godt kan lide det her fetch. Jeg ved ikke hvad det hedder. Men jeg må bare sige. Der er tit folk der har passet min kat. Og så har de sagt. Det virker ligesom om han vil lege. Og det ved jeg bare ikke er rigtigt. Men han er en tøft kukke at imponere. Han keder sig hurtigt. Og jeg skal finde på noget nyt. Kan jeg ligge den her snor på den her måde. At være kreativ og skære huller i kasser. På sjove måder. Og gennem madmærkelige steder. Men det holder mig også lidt til en. Men det er jo den samme måde. Du er på jo. Hvis man skal få dig til at lege. Så kan man heller ikke bare sige. Her vil jeg ikke se. Slå over på TV 2. Og have det sjovt. Det ville ikke ske. Du har jo også bestemte ting. Der tænder dig. Så det er næsten det samme. Man skal indse det med sig selv. At man har nogle standarder. Og at man kan lege. Hvad kan din kat lege med? Han leger mindre nu hvor han er blevet lidt ældre. Han er fire år. Men det kræver også meget. Nye måder at kaste. Eller bruge en drillepind på. Eller gemme ting på. Under en dyne. Han kan virkelig godt lide. Når der kommer noget på den drillepind. Så trækker det lige så langsomt. Jeg skal næsten ikke bevæge den. Så er han interesseret. Man prøver at efterligne noget. De kan jagte eller jage. Så derfor møder det ikke at tage en drillepind. Og så bare vis den helt hurtigt. Det efterligner ikke naturligt noget. Bytte de ville gå efter. Men hvis du laver den der. Så kan du være en lille mus. Der piler under sengen. Nogle gange er han allermest koncentreret. Når jeg har noget, men det ikke bevæger sig. Hvornår bevæger det sig næste gang? De kender ikke kattens sprog. Det skal man lære ved sprog. Jeg har aldrig haft en kat før jeg fik ham. Uden yderligere sammenligning. For mig er det ligesom at få et barn. Eller blive forældre. Og så sige, nu skal du passe på det her væsen. Det må ikke dø. Men jeg ved ikke noget. Selvom jeg synes jeg havde forberedt mig. Så kunne jeg ikke have forberedt mig. Det var virkelig hårdt. Uden yderligere sammenligning. Jeg kan ikke understrege det nok. Jeg elsker ham ligeså meget som jeg vil elske et barn. Det er også fordi der kun er én Dennis. Det er ligesom der kun er ét barn. Man kan ikke forberede sig på et barn. Fordi man ikke har fået netop det barn. Selv hvis man har haft børn før. Så er man totalt uforberedt når man får det næste barn. Fordi det er et helt nyt menneske. Du kan risikere næste gang. Hvis du så skulle få en ny kat. Eller en kat til. Nu har vi alle de her erfaringer. Så viser det sig at den her kat er bare super kælen. Du kaster ting som de så skal aflevere til dig. Alle de erfaringer du har fået. Dem kan du smide ud af vinduet. Så du har et helt unikt væsen. Det er også meget godt. Vi kommer jo så tit til at generalisere. Vi gør det mange gange dagligt. Ubevidst. Det kan man jo også gøre med katte. For eksempel at sammenligne dem med hunde. Fordi en British Shorthair er enormt hundeagtig. I den forstand at den er ikke særlig kælen. Den er trofast. Men den er sin egen. Den behøver ikke at tage sig selv. Min kat er ikke social ved at blive nuset. Eller skal vi hygge? Hold mig. Men han er der ved at sætte sig alle siden af mig. I behør i afstand. Og markerer lige sammen det nu. Det synes jeg bare er så smukt. At det er en parallelt leg. Eller at man er alene sammen. Det kan man også overføre til den måde man er sammen med sine venner på. Eller sin kæreste på. Eller sine børn. Vi sidder i stuen sammen. Jeg laver det jeg laver og du laver det du laver. Og vi har hinanden. Vi låner lige hinandens tilstedeværelse. Og føler os ikke alene. Fordi vi er sammen. Men vi er i hver vores fokus. Det er også noget der virkelig kan overføre os. Det er hvordan man kan blive inspireret som menneske. At man behøver sidde og snakke. Rigtig meget hele tiden. Med dem man hænger sammen med. Eller hænger ud sammen med. Snakker din kat? Han taler meget når han gerne vil udenfor. Han er også en indekat. Men fordi vi bor i hus. Så da han begyndte at komme en lille smule udenfor. Ude i haven. Bare i en 20 minutter stød. Så kommer han ind igen. Han løber ligesom en par. På tværs af græsplanen. Ellers så sidder han bare rigtig meget udenfor. Og bare kigger på fuglene. Og på træerne. Hans have er inde hos min nabo. Han miaver for at komme ind til hende. Og det får hende så lov til. Og så når hun ikke er hjemme. Så lukker jeg ham bare ud i opgangen. Så han kan sidde og kigge ud af vinduet ved trappen. Men så skal han altid se om der er åbent. Nå okay, så er det næste bedste. Det er at sidde her på trappen. Han snakker også. Han snakker når han er sur. Når han er glad. Når han er frustreret. Jeg synes altid det er meget beklagende. Hvordan hører det? Det er meget svært at høre. Så du kan høre forskel på hvad det er han vil. Uden for hans miav. Ja det kan jeg. Og jeg er ikke i tvivl når han sidder i gang med miaver. Han vil væk fra min lejlighed. Han vil abradere. Han har et helt særligt plan. Når han skal i sin transportkasse. Eller vi tager toget hjem til mine forældre i Jylland. Den måde han er så hjerteskerne på. Det er jo lavet til at skære mig hjertet i stykker. Han gør det når han bliver puttet ind i kassen. Mens han er inde i lejligheden. Så snart vi kommer ud af opgangen. Der er ikke en lyd fra vi er der til vi er fire timer senere fremme. Han er så dygtig. Man putter også det der hedder febriol. Så det slapper mere af. Så vi ikke skal blive for bange. Nogle katter kan slet ikke klare det. Det gør han ikke. Han trøder sig ikke om det. Men han er dygtig til det. Det er bare så sjovt. Jeg låser døren og så er han sådan. Det er min skaten og jeg kan ikke gøre noget. Nu sidder jeg her i tre timer. Det er også inspirerende. At man giver sig selv lov til at ventilere. Og bruge sig. Og så strammer man ballerne. Og får det overstået. Kender du ikke også. Når man kommer og rører den. Den lyd den fyre. Den der overraskelse. Det er sådan. Det lyder sådan hørende. Og det er sådan. Alle der har en kat ved hvordan den lyd er. Og det synes jeg er sjovt. Jeg tror altid han har jo hørt mig. De er jo meget selektive med hvor de ligger deres fokus. Og jeg er sikker på at han ved jeg er der. Og det er den der skrækkelse. Men det er næsten svaret til at det sidder og arbejder på et kontor. Og så kommer der lige en eller anden person. Du ikke kender særlig godt. Og lægger hånden på din skulder. Og er disfokuseret i det du sidder og skriver. Det er også meget inspirerende. Det her med at lave en form for hyperfokus. Så man bare er i sin egen boble. Selvom man er vågen. At man prøver på at lukke alt andet ud. Og også tilkendegiver. Det er jo behageligt at blive afbrudt i det. Et godt eksempel er. Nu har min kat haft mange problemer. Med sin mave og den slags. Nogle gange skal jeg tjekke om alt ser okay ud. Omme bagved ham. Så giver jeg ham også noget snack. Som han så bliver fuldstændig optaget af. Og så står han på alle fire. Og så kan jeg bruge tiden på at kigge. Og flytte noget pels. Og så længe han er hyperfokuseret på det sekund. Der ikke er mere. Så bliver han fuldstændig. Men jeg kan gøre nærmest hvad jeg vil. I mellemtiden. Og det er jo godt. Han er ikke så glad for at blive børstet. Han kan ikke lide at blive håndtørret. Han kan ikke lide at blive røgt. Han kan ikke lide at få klip og nejl. Så han skal, og det er typisk noget med noget snack. Og så kan jeg få love. Så kan jeg børste ham, mens han spiser snack. Han har lidt svært ved at få klip og nejl. Det kommer han aldrig til at blive fan af. Så prøver jeg at løfte hans pot. Og så er han sådan. Nej, gå væk. Jeg spiser. Og hvis jeg så får love. Så opdager han hvad der foregår. Og så giver han mig en lille bide i hånden. Han elsker mig, for jeg er den eneste i verden, han nogensinde har elvet. Og de folk, der ikke har kært eller vundet om kært. Det er jo et af de største kærligheder. Man kalder det for forskellige ting. Hjemme hos også kalder vi det for at lave småkager. Eller lave cookies. Det er making biscuits, ville være den engelske. Det er jo mega smukt, hvorfor de gør det. Det er fordi det minder dem om, hvis de er ekstremt trygge, eller elsker dig, så kan de stille sig på dig. Ligesom at stå og elde en dig med deres putter. Og det minder dem om, da de er ude hos deres mor, og de ligesom skulle finde brystvogterne, så skulle de ligesom skubbe pelsen væk med deres små putter. Så det minder dem om, at være det bedste sted i verden ved deres mors bryst. De kan så også gøre det, når de er rigtig meget smerte, for ligesom at smertereducere. Hvis din kært aldrig har gjort det, så kan man godt være, at man lige skal holde over det. Men 9 ud af 10 gange er det simpelthen en kærlighedserklæring. Så i menneskenes verden, hvis det skulle inspirere os, så skulle det være, at vi også husker at holde om hinanden, at give hinanden, dem vi virkelig holder af og elsker, at vi lige holder dem et lidt længere tid. Måske holder deres hånd et lidt længere tid. Det tænker jeg i hvert fald meget over det her med. Hvor rart det er, når man sidder med nogen, man virkelig elsker, at holde en hånd. Der har været nogle øjeblikke, som i mit liv, hvor jeg har husket følelsen af at holde en bestemt hånd, på et bestemt øjeblik. Det næsten var som om, at de to nervesystemer, lige blev flyttet sammen. At der var noget metafysisk, der skete. Og den visdom har Katte jo også, at det har været, at de ved, at det er vigtigt, at mærke forbundetheden. Jeg har det meget med krammet. Især hvis et kram får lov til, at være længere end 5-10 sekunder. Det er jo også vanskeligt, at hvis vi krammer nogen i mere end 30 sekunder, så bliver vi tættere knyttet til dem. Og hvis det er en partner, det vil også hjemme at blive sjalu. Det er ligesom sådan en... Fordi vi ligesom lægger mere kærlighed over i dem. Og omvendt. Der bliver selvfølgelig udskilt, kunne jeg forestille mig, men også det der med, at du forbinder dig mere ved at kramme i lang tid med nogen. Det er også det, jeg synes, der er så forfærdeligt sjovligt. Jeg har haft mange kærestesover lige nu. Du har ikke en, du kan kramme hver dag. Men så fik jeg også at vide af dig, at det selvfølgelig ikke skal erstatte det. Men hvis man har et dyr, og krammer dit kæledyr så meget som du kan, for det kan noget af det samme også. Hvad med jo tarmsystemet? Det er godt, at hun lavede tarmsystemet. Det fortalte min datter mig om, da hun er en teenager. Hun var til en forelæsning i går om tarmbakterier og tarmflora. Og hun fortalte, at det vi lærte var, at det er meget gavnligt for vores immunforskere og vores tarmsystem, at vi kysser rigtig meget vores kæledyr. Det sagde hun to gange. Man kan også læse, når de gerne vil have det. Ja, selvfølgelig. Og det ved man, når man har et kæledyr. Man kan meget hurtigt læse deres signaler. Min kat har det jo med, at hvis jeg løfter min hånd, så kan den få at løfte sin put og lægge min hånd. Det er kattens måde at sige. Nej tak. Det er fantastisk. Det er jo både med tarmbakterier, men også i høj grad oxytocin. Når vi er sammen med vores kæledyr, så danner vi meget mere oxytocin. Og det et kæledyr kan gøre, det er, fordi det kender os så godt, og vi kender kæledyret så godt, så slapper vi os meget hurtigt af, når vi kommer hjem til et kæledyr, som er en kæledyr, som er en kæledyr, som er en kæledyr, som er en kæledyr, som er en kæledyr. Når vi kommer hjem til et kæledyr, som kan være et eksempel på ro, som kan være et eksempel på ro, og eksempel på betingelsesløs kærlighed. og eksempel på betingelsesløs kærlighed. Det er den levende manifestation Det er den levende manifestation af betingelsesløs omsorg og kærlighed. af betingelsesløs omsorg og kærlighed. af betingelsesløs omsorg og kærlighed. Ja, men det har så også på en måde, det har givet mig en dårlig samvittighed, hvor meget jeg bekymrer mig for, at jeg elsker min kat, for det første bor vi alene sammen i en vejlighed, så vi er bare på papiret og i virkeligheden ekstremt tætte. Men jeg fik ham Men jeg fik ham i december for nogle år siden, hvor han var fire måneder, og tre uger efter er jeg gildescenen over, hvilket vil sige, at vi var sammen dag og nat 24-7 nærmest, i næsten et halvt år fire måneder, i den tid, hvor jeg jo ikke rigtig kunne gå, fordi jeg var jo bare hjemme hele tiden. Jeg var jo i gang med at skulle lære, at nu skal han være alene hjemme, men det gjorde bare, at vi blev ekstremt tæt forbundet, og det har så også betydet, og det er min teori, der er ikke nogen dyrlærer, der har sagt det fuldstændig rigtigt, men det er heller ikke sådan, at jeg har afvist det, når jeg har sagt, hvis han har haft det slidt, at jeg tror vi er så tæt forbundet, at han er meget påvirket af mit humør, og jeg kæmper tit med rigtig mange ting, og med depressionen, og det kan jeg bare se smidt af for. Mange siger, at hvis du kører af det, så pludselig kommer dit kælde jo bare op og lægger sig, og passer på dig, så har han aldrig gjort, bare imod det kan han så ikke må sidde med eller et eller andet. Han har én gang, hvor jeg græd så kraftigt, at jeg hulkede, der lå jeg på alle fire i sengen, der lige pludselig kunne jeg bare mærke en lille pote på min bagdel, der lige sagde, og det der er interessant er, at på umiddelbart så ligner det ikke, at han viser nogen form for omsorg, men det gør han, og så får han ofte dårlig mave, altså hvis jeg har haft noget, hvor jeg har været rigtig, at jeg har været stresset, så kan jeg se det på, at han får ondt i maven, og så får jeg jo dårlig samvittighed over, at jeg påvirker min kat så meget, men det er bagsiden af kærlighed, det er når man elsker en anden person, eller dør så højt, så påvirker man, man lever bare i en symbiose, på godt og ondt, og det er også det, der er så rørende, at man tænker sig, at have så stærkt et bånd, til andre levende væsener, og det tror jeg, at vi alle sammen længesægter, og har sådan et instinktivt behov for, det er jo dér verden bliver langsom, og hvor at vi føler os, som vi bør have det, det er når vi kan mærke, at vi hører sammen med andre, og vi skal være her, og vi er elskede, og der er nogen der har brug for os, og der er nogen der har brug for dem. Men tak for snakken, Rikke. Det har været så sjovt at snakke om vores dejlige, min kat hedder Mitchie. Jeg skulle sige først, at jeg har ikke præsenteret din kat andre end dig. Jeg vil lave en kort afslutning her, hvor jeg præsenterer Mitchie. Han er en siderisk skovkat, så han er en kæmpe, kæmpe dreng. Kæmpestor og meget lang og meget plæsset. Han har sådan en løvmange, og nogle gange, så bliver han klippet helt kort hos dyrlægen, hos mangten, og pilsen nede ved poterne, så han får sådan nogle små stykker. Det er ikke af æstetiske årsager, det er kun fordi, at hans pils er så lang, at det er godt for ham at blive klippet i starten af foråret, så han ligger til nul stillet. Han er en meget kærlig fyr, der gerne vil nusses, så ofte som overhovedet muligt. Han elsker at blive taget op som en baby, der bliver han virkelig salig, når han bliver taget op, så beholder han sig som en baby. Han kan virkelig godt lide, at man tager et lille tæppe, og sløber ham ind, og bare kigger på ham og siger søde ord. Han har mange navne, så vi elsker ham meget højt derhjemme, særligt mig og min datter. Vi tilbeder ham næsten ved, at give ham så mange navne, som overhovedet muligt. Og den møde, et navn kan udvikle sig på gennem tiden. De afarter, der findes af det. Man kunne lave sådan en mindmap, hvor jeg udvikler en. De har også perioder, hvor et navn fylder mere end andet. Dennis har også en periode, når han spiser super meget, så jeg kalder ham grønte gris. Jeg elsker at sige til ham, at han er en stort, dygtig dreng. Det synes jeg er ufattelig sjovt. Jeg elsker også, at du siger det der med, at han er en dreng. Dennis er også en dreng. En stort, dygtig dreng. Og han kan jo også have afslutningsliv. Han har jo så mange tricks. Han er så klog. Han kan give pote. Både med den ene og den anden. Jeg kan pege på, hvilken han skal give mig. Han kan give mig dem samtidig, så han ligner en vinkekat. Han kan stille sig på bagbenene og tage fat om mig med sine forepoter. Han kan gå i cirkler. Han er simpel. Han kan sige far. Han er nødt til at blive stimuleret, når han bor alene med mig, og der ikke er andre kædder eller mennesker. Så det er ligeså meget for hans velvære. Jeg kan se, at hans lille hjerne, som er stor, arbejder og tænker og forstår. Han er også så klog, at når jeg kommer med tandbørsten, så gider han ikke få børstetændt. Han kan genkende tandbørsten, men han ved, det skal gøres. Det er gennem et år, jeg har lært at børstetænde. Så det er hver dag i et minut, og han er en stor og vigtig ting. Jeg børster hver dag. Jeg børster ham ikke, eller klipper hans negle. Det eneste, jeg gør for at pleje ham, det er at børste ham. Han kan kun blive børstet i vigtige områder. Der er et meget klart og tydeligt adskilt kort over hans krop. Og så får jeg hans nægle klippet. Så det er vildt. Han er også en indekat, så han får heller ikke slidt sin negle på samme måde. Men jeg er også meget betaget af det, tænker jeg også du er. Det her med de små bønder, de har i poterne. Jeg vil spise sådan tryk på dem. Det kan Dennis ikke lide. Det eneste sted, nu snakker du om kort på kroppen, det er omkring ørehovede, halskinder, pande, alt andet. Det er bare no-go. Han har hovedet. Og så er det jo også igen, hvis man laver en analogi med mennesker, at vi også skal huske at sige det til vores kærester. Hvorfor vi godt kan lide at blive rørt og nuttet. Og hvor vi ikke kan lide at være i stand til at sige på en kærlig måde, at lige nu føles den der berøring ikke rar. Selvom den er ment kærlig. Og lige nu vil jeg gerne have mere af den der berøring. Og den skal være sådan her, at man virkelig siger det. Også i ikke seksuelle kontekster. Berøring er så vigtig for os. Og vi har jo den person vi elsker lige ved siden af os. Også når vi skal sove. Så derfor er det virkelig vigtigt, at vi kender os selv. Og er villige til også at lytte efter, hvornår noget ikke føles godt, og hvornår noget føles super godt. Og der kan vi jo igen her afslutningsvis virkelig lære, at katten og dans klarer signaler. Hvad den kan lide, hvad den ikke kan lide. Og når den siger fra og siger til. Og hvad den har brug for, præcis. Tak for i dag, Rikke. Tak hjemme hos dig. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag. Tak for i dag.