Magiske Legender - TRUXA del 15

In the 1970s, Trukser, a famous magician, received a gold medal for his 25 years of service. He performed in folk parks and had a successful career. However, his personal life was filled with turmoil, including a separation from his wife Gulli and a tumultuous relationship with his new assistant Vanja. Trukser's reputation suffered due to negative press, but he eventually won a lawsuit against a gossip magazine. Despite the challenges, Trukser continued to perform and believed in the success of his magic act. The podcast is sponsored by a magic shop and encourages listeners to explore the world of magic. Trugsa i 1970'erne Velkommen til podcasten Magiske Legender, hvor vi snakker om trugsa i 1970'erne. I 1977 modtog trugsa en guldmedalje af selveste Olof Palme med folkeparkernes guldnål for 25 års trugtjeneste. Overrækkelsen foregik på Lisebergs store scene, hvor tusinder af tilskuere var binket. Direktøren fra folkeparkernes centralstyrelse, Olof Johansson, overragte medaljen. Og det kan vi se et billede af her, udlånt fra Cirkusmuseet. Og Gulli står og kigger til, og der er et stort skilt i baggrunden, hvor der står trugsa med 25 år. På hedderspladsen i Liseberg trykkede parret hænderne i cementen, og kan opleves den dag i dag. De 25 år startede med Malmstens-turnéen, og de optrådte i folkeparker i 39 år frem til trugsas sygdom. Hvert år afholdtes folkeparkernes artistforum, og direktøren Jernkløft sagde, I har råd til at holde den weekend fri, I skal ikke lave noget, bare ses. Et år havde parkerne fået ny bestyrelse, og de glemte helt at invitere parret. Ove Hagen fra Grønnerlund ringede til avisen Expressen, der omtalte forglemmelsen, og bestyrelsen fik travlt med at sende bud efter parret. De fik en varm modtagelse, da de endelig ankom til sammenkomsten i Liseberg. Karlstad TV producerede et program om parkerne. Bestyrelsen bestemte, at det erfarne par skulle medvirke i udsendelsen, og Ulf Schenkmanis var vært. Om at optræde i de svenske folkeparker udtalte Trugsa. Vi rejste i parkerne fra Kiruna til Ystad, og alle de kilometer kunne vi slide på Volvoen og os. Oplevelserne var mange, men på grund af de lange distancer, udpakning og forestillinger var der ikke meget tid. Det praktiske ved det hele var, at vi havde parkerne om sommeren og kunne tage til Danmark eller andre steder om vinteren. I vintersæsonen blev efterspørgselen på parret mindre i Danmark, men stigende i Sverige. Det skyldes de mange radio- og tv-udsendelser, som parret medvirkede i, samt bud fra de svenske folkeparker. Trugsa var sikker på, at folkeparkerne havde en stor antal i parrets succes, og var meget taknemmelige over for dem i hans jubilæumsbog. Her takkede Trugsa også alle agenter, impresarioer, journalister og mediefolk, der hjalp parret i tidens løb. Det blev kendt som Trugsa-parret, og reagerede næsten ikke på gullige Erik, når folk hilsede på gaden. Da Trugsa skulle lave et velgørenhedsshow for Dansk Artistforbund, flog han til London og satte Leonard Sachs fra tv-showet The Good Old Days i stævne på The Waldorf Hotel. Sachs skrev under på, at komme til Danmark som vært for en aften. Trugsa havde fundet på at lave et lignende tema på det Kongelige Teater, og Kulturministeren var med på ideen. Det var det tekniske personale på teatret dog ikke, og den fornømme lokation indrammede ikke showet. Heldigvis slog skuespillere, instruktører og teaterdirektører Preben Harris til. Han var direktør på Folketalere og lagde gerne lokaler til. Trugsa optrådte dog aldrig selv i det engelske tv-show, men her er de fotograferet sammen, kan vi se på et fotoudlundet servicemuseet. Når de ikke kørte kilometervis af timer på landevejene, havde parret hjemmetid foran fjernsynet, eller inviteret venner på besøg. Det var deres foretrukne måde at slappe af på. Mallorca-ferier, flyrejser og hoteller fik de nok af på jobbet. I de smålandske skove slappede parret også af, især under de svenske turnere. Her kunne de gå ture i naturen og få rørt sig efter tusindvis af kilometers kørsel i Volvoen. Det var på Åby Bænksgård i Lækken, tæt på Lundby, hvor Gulli havde sin egen lejlighed efter separationen. Parret blev separeret i 1978. Huset ved Damhussøen blev for stort, især haven var uoverskueligt at holde. Det var en dobbeltgrund, der gik helt ned til søen. Trugser havde ikke tid til at passe haven, og der var jo også de 10.000 kvm i Lækken, der skulle passes, og som han omdannede til en mindre park. Huset på Ulriksdalvej blev sat til salg, men det var en svær tid at sælge huse i, og da han samtidig flyttede ind i huset på Skyggelundsvej, sad han med to huse i mere end seks måneder. I 1978 flyttede Gulli tilbage til Sverige og boede i Lundby frem til sin død i 1997. Den 6. september 1978 sendte landsretssagfører Falk Rønne en opkrævning til Erik for solæret efter ægteskabssagen, bodelingen og møder i retten. Erik endte med at betale Gulli tre bidrag af 50.000 kroner for huset i Sverige, telefonregninger og skattekæld. Trukser havde mødt en pige i 1977 på Artistforbundet med navn Vanja Wikstien Bartroff, som boede i en lejlighed på Tangensvej i København. Her besøgte han hende oftere og oftere og endte med at flytte ind. Trukser overtalte Vanja til at opsige sin stilling som sygehjælper og hjælpe ham på scenen og privat. Hun skulle være hans lærling hed det sig. Da Gulli flyttede ud af villingen, flyttede Vanja og hendes datter Kristina på tolv ind hos Trukser i juni 1978, da hun ville gøre alt for at erstatte Gulli. Det udviklede sig til et stormpult forhold og Vanja formodede ikke at matche Gulli på scenen. Trukser noterede selv i en korrespondence til hende. Du kunne ikke lære dig mere end én abonnent i en telefonbog og knap det, og så opdagede visse personer, publikum, at det var det samme navn hver gang. Da forholdet havde udviklet sig til et uvenskab, fjernede Vanja dele af Truksers tankelæserkode fra hjemmet på Skyggelånsvej og videregav hemmeligheden til det svenske ugeblad, Hent i Vækkeren, der delvis offentliggjorde den i Nummer 9 den 28. februar 1980. Det var dog ikke den komplette hemmelighed, hun havde fået fat i. Koderne stod fordelt i mange glade hæfter i efterhånden, som Trukser og Gulli havde udviklet tankelæsningsakten. Trukser betalte Vanjas kost og logi, husleje fra hendes egen lejlighed, skolepenge, skolerejser for datteren, vask og tøjkøb, for shows som håndlangerske. Modtog hun pr. gang 500 som assistent, 300 for hjælpen og 200 for rejser og ophold. I sidste ende mente Trukser, at hun skyldte ham penge. Politiet måtte hente Vanja tre gange, da hun flere gange brød ind i huset, smadrede ruder og kastede ting i hovedet på Trukser. Ifølge Vanja blev hun smidt ud af huset 25 gange, hvorefter Trukser angregede og bad hende komme tilbage. I pressen stod hun frem og påstod, at det var Trukser, der slog hende. Han indrømmede senere og ren faktisk af at have uddelt en lussing, da hun var hysterisk. Om omtalen i Se og Hør sagde Trukser til Vanja, at det drejer sig ikke om, hvad du har sagt, men hvad de har skrevet. Vanja troede også Trukser, at han skulle betale hendes bankgæld, ellers ville hun afsløre ham. Trukser troede også hende, ifølge Vanja selv, så hvad der var rigtigt, er ikke nemt at dokumentere, men husbetakler, det var der. Trukser skrev mange breve til Valby Politi, hvor han bad om hjælp, og politieradvokaten svarede, I anledning af den, at dem indgivende anmeldelser mod Vanja Bartroff sker efter gennemgang af sagens akte og meddele, at der ikke er fundet grundlag for at rejse nogen sigtelse, og at der derfor ikke vil blive foretaget yderligere i sagen. Det bemærkes, at afgørelsen vil kunne indbringes for statsadvokaten for København. Trukser fik ingen hjælp, heller ikke da han klagede over afgørelsen til statsadvokaten. Han blev derfor mere og mere desperat, da han var bange for den fortsatte tilsmudsning af hans navn i pressen. Trukser lagde sagen mod ansvarshavende chefredaktør Mogens Emil Pedersen, også kaldet MEP, fra C og Hør, og konklusionen blev, at der var tale om en fredskrænkelse og ikke en injuriessag. Den 5. januar 1981 lød dommen. Savsygte journalist Fenhed Rathansen og chefredaktør Mogens E. Pedersen forpligtede sig til inden tre uger fra i dag til savsygeren Erik Bang, Trukser, at betale en erstatning på 25.000 kroner. Ugebladet skulle til med at betale sagens omkostninger på 8.000 kroner. Som besæt på billedet var det trods alt enige om, at C og Hør ikke var stedet at udstille deres problemer for offentligheden. Og her kan vi se et billede udlånt fra Cirkusmuseet, hvor Trukser og Vanja river C og Hør midt over. Tilbage til udtalte Trukser. Jeg er glad for at være renset for mistanken om at være voldforbryder. I det sidste halvandet år er min indtægt dalet betydeligt, og folk har peget fingre af mig. Og han fortsatte. Der har hvilet et psykisk pres på mig, da jeg for et stykke tid siden var nede for at købe juletræ, rakte to ældre damer tunge af mig, og på storfældsfagen har jeg oplevet, at ingen tog et sidde ved siden af mig. Jeg har også kunnet aflæse beskyldningerne på antallet af mine engagemange. Et par impresarer har skrevet til mig, at de ikke vil ansætte mig, når beskyldningerne endnu ikke er manede i jorden. En impresarer fra Søborg skrev til Erik, Centrene har ikke været glade for den presse, der har været omkring nummeret, selvom begrudsen for ikke at benytte det har været, at nummeret ikke længere var det samme, det var ikke de samme mennesker, og fremfor alt den kendte telepati, som man mente var det væsentlige. Ikke længere var med. Vania sagde, selvom se og hør, at journalisterne havde åndeligt mishandlet hende. I 1979 skrev Vania et åbent brev til pressen på opfordringen af Trusa. Jeg kom derud til morgenkaffe på Mugges kontor, hvor fire journalister flittigt hjalp mig med at formulere ord, som jeg ikke selv udtalte, og for at slå vendinger af ord, som jeg bad dem ikke bruge, men de sagde det var en god overskrift. De sagde bl.a. Lad os se din krop, har du mærker på kroppen? Er han sadist? Og jeg sagde nej, nej. De fire havlede spørgsmål ned over mig, som var det et forhør i en diktaturstat, og jeg blev faktisk hjernevasket under min i forvejen deprimerede situation. Jeg græd hele tiden, men de blev bare ved, og fotografen sagde, bliv ved, lad os få flere grædebilleder. De sagde også, har du været hans slavinde? Jeg sagde igen nej, nej, men de sagde, nå, det skriver vi alligevel, det lyder godt. Vania blev løvet, at se og hør ville læse artiklen op for Trusa, inden den gik i trykken. Det gjorde de aldrig. Men Vania vendte alligevel tilbage til Sladderbadet og påstod, at alt, det hun havde sagt første gang, var rigtigt nok. At hun var blevet presset af Trusa til at trække udtelserne tilbage. Til sidst flyttede Vania sammen med en anden mand i et fast forhåb. Trusa modtog fortsat telefonopringninger om natten, og korspondansen mellem ham, hans advokat, Vanias advokat og politimyndighederne fortsatte i en længere periode derefter, omhandlende telefontæver og krænkelse af privatlivets fred. Gulli og Erik opretholdte et professionelt forhold, da tankelæsningsnummeret aldrig kom til at fungere uden Gulli. Ingen ny assistent kunne lære alt det, som Gulli havde opfaret gennem 30 år på scenen. Publikum kunne også fornemme, at alt ikke var, som det plejede at være. Tryllekunstner og tv-værten lovede Melander at rendre. I 1978 skulle Trusa optræde i Liseberg. Jeg var 14 år og tænkte, at det skulle blive sjovt at se legenden for første gang. Jeg var på plads i god tid, inden forestillingen skulle starte. Pludselig kommer en rygende Trusa ud på scenen, diskuterende med en anden mand. Et øjeblik efter vender Trusa sig om og får øje på mig, der sidder på første række. Han tager cigaretstumpen fra mundvin og smutter den direkte mod mig. Jeg tænker ofte over, hvorfor han gjorde det. Jeg fik således ikke det bedste førstehåndsindtryk. Da showet startede, var alle stoler besat, da han var færdig med showet, var mere end halvdelen af publikum gået. Trusa havde en ny assistent, og den ene fadese afløste den anden. Det var lidt sørgeligt at være vidnet til, og da guldet forsvandt ud af billedet, forsvandt hans højre hånd også. Og jeg kendte kun til en, der kunne trylle med en hånd, og det er den enearmede tryllekunstner René Lavagne fra Argentina. At erkende, at man er for gammel til at køre bil, er nok det samme som når man bør forlade rampelyset. Den store tryllekunstner, Carol Fox, måtte bæres ind på scenen af to mand til hans optræden. Jeg har hørt, at der var mange, der tænkte, sådan vil jeg ikke huske dig. Og tryllekunstner Jens Bjørn Andersen husker, Som ung tryller var jeg selvfølgelig fan af Truxa. Han forstod at sælge sig selv, og optrådte på DRTV med Jevne Mellemrum. Den sidste optræden Truxa lavede på DRTV var absolut ingen succes. Jeg husker et program, der hed nået i retning af lørdag på skibet, hvor en skåner sejlede rundt til danske havne, og hvor der var forskellig underholdning med danske kunstnere, og snak med de kendte. Det var efter, at Truxa havde fundet en ny assistent, så det han var mest kendt for, tankelæsning. Jeg husker den lørdag meget tydeligt, for endelig var der trylleri i fjernsynet, og Truxa dukkede op med sit vanlige pontus, og havde en ung assistent med. Hun skulle løfte arven fra gulli, men var tydeligt nervøs, og resultatet var også derefter. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst, vil jeg sige, at resultatet var til et tretal, hvilket tydeligt kunne aflæses i ansigtet på Truxa. Frustreret, irriteret og nærmest opgivende over, at den unge dame ikke bare lige kunne skyde fra hoften som på gulli. Jeg er sikker på, at den sad i skabet, da de trænede tankelæsningen hjemme i privaten, men gætter på, at den af over slog den unge dame ud. Gulli kunne ikke længere stole på Truxa som trofast ægte mand, og til se og høre udtalte gulli. Jeg ønskede bare at komme ud af hele elektigheden i mit ægteskab. Der blev skrevet meget om hans sidespring i de kulørte blade. Nogle af dem var sande nok, mange af dem var til gengæld stærkt overdrevne. Ingen matchede Gullis evner på scenen, og der var kun ét at gøre. Erik tog til Lundby, bankede på døren og tryllede Gulli om at komme tilbage som hans partner på scenen. Han var helt ud af den og tjekkede og bad. Uden Gulli var der ingen akt, intet show og ingen kunder. De nåede frem til en gensidig forståelse, hvor de kunne overnatte i Sverige eller Danmark sammen, når de turnerede. Når Trukser blev spurgt, om de ikke skulle holde op med at optræde, imens lejen var god, svarer han, Hvem lukker en forretning, der har stigende omsætning? Ja, det var alt om Trukser i 1970'erne, og næste gang skal vi høre om 1980'erne. Podcasten om den magiske legende Trukser er blevet til i samarbejde med Tryllebutikken i Hvidovre på Hvidovrevej 137, pjartmagik.dk Her kan du altid hive fat i Torben, der sælger balloner, spillekort og trylletricks til professionelle artister, og dig, der gerne vil i gang med at trylle for venner og bekendte. pjartmagik.dk arrangerer også workshops, hvor du kan lære fra rigtige tryllekunstnere, og så kan du bestille biografien om Trukser der. Vi ses.